Storspillende Lindberg sendte Danmark på semifinalekurs

VARAZDIN

To knyttede næver, to spændte biceps og et rødligt, svedende, smilende ansigt i ubetinget lykke.

Hans Lindbergs jubel efter sin afgørende scoring i de sidste minutter fortalte det hele. For Danmark var hårdt presset i mellemrundekampen mod rivalerne fra Tyskland, men en hjertelig fight og ni mål fra veteranen sikrede en afgørende dansk sejr på 26-25. Dermed er Danmark nu meget tæt på en EM-semfinale.

I en kun lidt over halvfyldt Arena Varazdin begyndte det også glimrende for danskerne – og især Niklas Landin. Anføreren har ikke ramt sit vanlige, tårnhøje niveau i Kroatien, men det gjorde han i indledningen: Et par store redninger – heraf et straffekast fra specialisten Uwe Gensheimer – og sågar en bolderobring, der forhindrede en tysk kontra.

Over ni minutter skulle der gå, før Tyskland kom på måltavlen. Det var endda i en åben kontrachance. Problemet var bare, at danskerne havde ligeså store vanskeligheder i den anden ende. Derfor profiterede man ikke af Landins storspil.

Spillet var for forudsigeligt, det var med halvlunke afslutninger og med tåbelige fejl. Jo jo, Rasmus Lauge moste og maste som sædvanligt med stor offervilje, og Mikkel Hansen ledte efter sprækkerne, men rigtig fint blev det ikke. Især Peter Balling så ud til at være fysisk udfordret.

Derfor måtte Nikolaj Jacobsen have gang i alternativerne. OL-guldklumpen Morten Olsen, der ikke har betrådt banen i de seneste to kampe, blev sendt ind på højre back. Det var ikke en ubetinget succes, og så var det i stedet frem med syv mod seks-spillet i håbet om flå den kompakte tyske midterblok fra hinanden. At Niklas Landin og Rasmus Lauge tilmed tillod sig at brænde på tomt mål i en kamp, hvor målscoringer var en begivenhed i sig selv, gjorde ikke landstrænerens humør bedre.

En dyr dansk periode med Mikkel Hansen på bænken bragte i stedet tyskerne foran med to mål – og naboerne fra syd havde endda muligheden for tre. Danskerne fik reduceret, men ikke uden endnu en dum fejl. Niklas Landin kastede bolden for langt i en kontra kort før pausen. Nikolaj Jacobsen var rødglødende. Han rystede af raseri, mens han skældte sin anfører på vej til pause.

Modstanderne fra Tyskland er en stor samling af Bundesliga-spillere, der til sammen udgør et maskinelt, tonstungt kraftværk. Fem spillere vejer over 100 kg, og ni spillere måler i omegnen af to meter eller mere. Det er voldsomme drenge. De er tilsat hurtige, tekniske fløjspillere og en pålidelig målmandsduo i topklassse. Med andre ord er strukturen på holdet er ikke meget anderledes end de Audi-biler, der triller ud fra bilfabrikantens hovedsæde i Ingolstadt. Det er kvalitet. Det er grundighed. Det er effektivitet med sans for detaljen.

Den tyske maskine fik således efter pausen styr på Danmarks fabelagtige forsvar fra første halvleg med René Toft Hansen som ankermand. Anders Zachariassen, den lille terrier fra Ulkebøl, blev derfor sendt ind på det blå halgulv. Men heller ikke han formåede at stoppe Julius Kühn og Steffen Weinhold.

Tyskerne var ovenpå, men de kunne ikke afvise Hans Lindberg og co., der konstant bed igen. Angreb efter angreb. Syv mod seks-spillet fortsatte med at være løsningen, og det i håndboldkredse udskældte overtalsspil blev også lettelsen for Danmark, da Morten Olsen 12 minutter før tid udnyttede et frit rum til at bringe Danmark foran for første gang i anden halvleg.

Føringen blev udbygget til tre mål, og selvom det til sidste endte i et mindre drama med tysk boldbesiddelse i de døende sekunder, klarede Lindberg og co. skærene. En forløsning, der var tydelig at se på den danske bænk.

Danmark og Tyskland har mødt hinanden fire gange ved EM inden for de seneste 14 år. Det kuriøse er, at vinderne af disse fire nabokampe til sidst er løbet med EM-guldet.

Mon ikke Nikolaj Jacobsen håber, at det også er tilfældet i 2018?