Fortsæt til indhold
Formel 1

Snæver Tom K-føring efter natten

Audi nummer to ligger stadig nummer et i dette års udgave af Le Mans.

Den 90. udgave af Le Mans bliver fortsat ført an af Tom Kristensens Audi, der i løbet af natten konstant har formået at holde Toyota nummer otte omkring en omgang bag sig som nærmeste konkurrent. Natten forløb forholdsvis stille for de hurtigste biler, og løbet befinder sig stort set i status quo fra tidspunktet, hvor mørket faldt på.

Tom Kristensen var selv i bilen indtil klokken 01.30, hvorefter han overlod den til Allan McNish. Begge de tidligere vindere kørte sikre stints, hvor de på kontrollerende vis tilpassede sig Toyotas fart og holdt forspringet fra indgangen til natten uden at presse Audien for meget.

Audi nr. et i flere problemer

Som himmelen lyser gradvist mere og mere op, er det Loïc Duval, der nu har ansvaret i den næste periode som fører af Audi nummer to. Franskmanden imponerer fortsat med konstante tider som modsvar på de forfølgerne Sébastien Buemi i Toyota nummer otte og Alexander Wurz i nummer syv.

Danskerens team har kørt den næst hurtigste omgangstid - 3,23 minutter.

Det overgås kun af Audi nummer et, der er 10 omgange efter førerbilen og placeret som nummer syv ud af de otte biler i den hurtigste klasse.

Magnussen langt bagud

Audi nummer tre ligger i øjeblikket nummer fire to omgange efter sin førende søsterbil, men er er stadigvæk mere end med i kampen om podiepladserne.

Det begynder man ikke længere at kunne sige om de forsvarende mestre i Audi nummer et, hvis problemer er fortsat igennem natten. De er nu mere end 10 omgange efter Tom Kristensens førende bil.

I LM P2 er David Heinemeier-Hansson på andenpladsen med Oliver Pla bag rattet, og de svære tider fortsætter i Jan Magnussens Corvette, der ligger nummer otte i LM GTE Pro.

Følg Jyllands-Postens liveblog her.