En møgsag for Jacob Nielsen og for AGF

På side 1 i bogen, om hvordan man bør og ikke bør opføre sig som chef, står der, at man ikke skal bringe sig i situationer med medarbejderne i social sammenhæng, hvor man mister kontrollen grundet indtagelse af alkohol. AGF’s direktør er Jacob Nielsen er øjensynligt begyndt på side 2 i den bog.

Konspirationsteoretikere og de, der bliver ramt af historien, vil sikkert fundere over, hvorfor en episode, der fandt sted under oprykningsfesten i sommeren med Jacob Nielsen som højest uheldig hovedperson, finder vej til offentligheden, netop da AGF har fyret Morten Wieghorst. Om det er der to ting at sige: For det første virker Morten Wieghorst ikke på mig som et menneske, der ville gøre sådan noget. For det andet er det ligegyldigt. Det er en alvorlig sag, en møgsag faktisk, hvor Jacob Nielsen har udvist usædvanlig dårlig dømmekraft.

Naturligvis skal vi loyalt berette, at den anden hovedperson, AGF-profilen Jens Jønsson, siger til os, at sagen er ”pustet op”, og at Jacob Nielsen forklarer, at han under en ophedet samtale med Jønsson slog i bordet og i den anledning væltede en øl ned over spilleren, der sprang tilbage. Det blev så af andre opfattet som optræk til mere håndgribelige argumentationsformer de to imellem. Andre har åbenbart en anden udlægning af sagen. Det afgørende i sagen er, at den var af en karakter, så Jacob Nielsen senere måtte undskylde over for et samlet omklædningsrum og Jens Jønsson.

Indholdet i samtalen mellem Jønnson og Nielsen er underordnet. Jacob Nielsen er chefen, og det er hans ansvar, at han ikke pludselig mister kontrollen i en diskussion med en 21-årig ansat, der er ude at fejre en oprykning. Det er simpelthen dårlig dømmekraft, og det burde være indlysende for enhver leder, at man trækker sig fra festen i tide. I en professionel fodboldklub er denne sandhed ikke mindre indlysende – snarere tværtimod. Det er – viser talrige eksempler – meget let at blive fascineret og draget af den interesse og det rampelys, der hviler på professionelle, højtlønnede og kendte sportsfolk. Det er et miljø, som er spændende at være en del af på alle planer for mange mennesker. Blot kan chefen netop ikke være en del af det – på alle planer.

Det er jo samme leder, der skal beslutte og eksekvere sanktionen over for medarbejderen, hvis denne træder skævt for eksempel ved sin optræden i nattelivet som offentlig person og repræsentant for AGF. Og kan man gøre det troværdigt, hvis man under nogle omstændigheder ikke kan bevare kontrollen i relationen til medarbejderne?

Bestyrelsesformand Lars Forunais har anerkendt, at sagen ikke skal bagatelliseres ved at kalde den ”meget beklagelig”. Jacob Nielsen har over for bestyrelsesformanden bedyret, at det ikke vil gentage sig. Sagen betragtes som afsluttet. Nu må tiden vise, om den også er det i offentligheden. For AGF som klub og brand er det naturligvis beklageligt, at sagen dukker op oven på en meget vellykket præsentation af den Glen Riddersholm som ny træner, og i den sammenhæng skal man i og omkring AGF nok glæde sig over, at julefreden så småt er ved at sænke sig over Danmark og Aarhus.

Alvoren til trods er det ikke en sag, der kræver mere drastiske skridt. Det samme udsagn vil man næppe kunne tage i anvendelse, hvis det gentager sig.

Det er simpelthen dårlig dømmekraft, og det burde være indlysende for enhver leder.