To selvmål og et rødt kort satte OB i gang
OB og især Emil Larsen spillede den bedste kamp meget længe, da fynboerne fik revanche over Hobro med en sejr på 3-1.
Espen Ruud. Espen RUUD. ESPEN RUUD! Fem minutter før pausen fik stadionspeakeren det fynske publikum til at tiljuble backen med det på Fyn sædvanlige trefoldige navneopråb.
Ikke fordi han havde scoret mod Hobro. Det var Mads Justesen, der uheldigt kom til at sende bolden i eget net – små 10 minutter efter at navnebror Mads Toppel havde gjort det samme i modsatte ende. Men Espen Ruud havde leveret oplægget til udligningen, og det var alt rigeligt til en hyldest.
For de er ikke forvænte på Fyn for tiden. Hverken hvad angår læskedrikke efter træning eller hvad angår mål, hvor det forrige lå en måned tilbage til Ove Pedersens debutsejr over Silkeborg.
Senere i kampen skulle fansene dog få anledning til at juble over deciderede målscorere. Og i løbet af kampen havde de en sjælden årsag til bare at være generelt glade.
For i forhold til såvel sejren over Silkeborg som de mellemliggende nederlag var fynboernes indsats en helt anden. Anført fra en relativt uventet kant. For den ellers så udskældte Emil Larsen spillede som havde han drukket Red Bull hele dagen og viste, hvor vigtig han kan være for OB. Han var rykket tilbage på sin venstrekant, og herfra orkestrerede han et tungt og varieret presspil fra indledningen. I løbet af kampen i stigende samspil med Rasmus Falk og bakket op af en fornuftig og fysisk stærk midtbanekonstellation med Martin Spelmann og Azer Busuladzic.
Men en af årsagerne til at fynboerne tiljubler en oplægger ligger dog helt fremme i banen. At OB’s angreb har problemer antydes af, at der meget sjældent er genvalg til de to angribere. Mod Hobro var kortene blandet så Lasse Kryger og Vladimir Dvalishvili spillede forrest, men problemet er nok mest, at der ikke rigtigt er nogen høje billedkort i OB’s angrebsportefølje. For selv om hjemmeholdet kom frem til meget, var det sjældent angribernes fortjeneste. Specielt ikke den georgiske af slagsen. For rettelig endte det med at blive Lasse Krygers navn, der blev råbt efter en times spil, da han satte hovedet på et indlæg fra Emil Larsen.
To minutter efter fik Larsen så selv lov til at blive opråbt. Han scorede således på et straffespark efter et angreb, som han selv og Rasmus Falk havde drevet frem.
Hobro? Ja, nordjyderne var også med. Om end mest i kampens andet kvarter, fra efter at gæsterne havde fået stabiliseret forsvaret til Martin Mikkelsen blev smidt ud efter sin anden advarsel. I det kvarter lavede især Quincy Antipas gode ting, og zimbabweren var de facto også manden, der fremtvang føringsmålet. I direkte duel mod tre OB’ere fik han således fremtvunget det hjørnespark, som Mads Toppel fik dirigeret i mål.
Men den assist var stort set alt, hvad Hobro kunne juble over. For en mand i undertal var oprykkerne ikke i nærheden af at kunne gentage succesen fra første spillerunde, hvor en disciplineret arbejdsindsats var nok til sikre en sejr på 2-1.
Siden da er det i nogen grad blevet hverdag for Hobro i midten af tabellen. En hverdag fynboerne dog trods sejren fortsat skuler misundeligt efter. For selv om spillet var godt og opbakningen fra de 8.000 tilskuere stor, så ændrer det ikke på, at OB fortsat er under nedrykningsstregen.