B1903 - den glemte klub

I 1992 leverede 03'erne hele holdet til FC København. I dag lever klubben en stille tilværelse langt væk fra rampelyset.

Artiklens øverste billede
FCK-direktør Flemming Østergaard siger: "B1903's rolle er udspillet, men jeg tror, at B1903 såvel som KB har armene oppe. De er blevet to af Danmarks rigeste klubber pga. deres aktier i FCK og Parken. Foto: Steen Wrem

Efteråret 1991

På den ene stol sidder B1903-cheftræner, Benny Johansen, med et smil så bredt, at ansigtet er i akut fare for at flække.

På den anden stol, bare få centimeter derfra, sidder Søren Lerby, der i en cocktail af skuffelse og pinlighed er kravlet så langt ned i sin sorte cottoncoat, at nærmest kun hårtotter titter op.

Scenen er pressemødet oven på en af de største danske præstationer på den internationale fodboldscene. Selveste Bayern München med Søren Lerby i trænersædet er netop blevet sendt mod Sydtyskland med et sviende nederlag på samvittigheden.

De kriseramte tyskere er ellers, ganske efter manuskriptet, kommet på tidlig sejrskurs med 1-0 scoringen ved Mazinho. Men blandt andre et tvillingepar, hvis nærmest identiske dåbsattester afslører alderen 19 år, vil det anderledes.

Med angreb efter angreb i anden halvleg splitter de det tyske forsvar og serverer chancerne for Manniche & Co., og efter 90 minutter stråler lystavlen på Gentofte Stadion 6 ud for hjemmeholdet og 2 ud for gæsterne. Til ren eufori for de 12.000 på lægterne.

To uger senere fuldender københavnerne triumfen, da Palle ”Plankeværk” Petersen lever op til kælenavnet og holder Bayern nede på en scoring på det Olympiske Stadion. Et nyt dansk storhold er født. Et der, internationalt som nationalt, kan tage kampen mod suveræne Brøndby, der har siddet tungt på magten i dansk fodbold siden midtfirserne.

Men 3'erne, som de populært kaldes, har også spillet et hold med den helt rette balance sammen i denne tid.

Profiler som Michael Manniche, Pierre Larsen og Ivan Nielsen står for rutinen efter mange års tjeneste i udenlandske klubber, mens talentmassen spirer som aldrig før hos klubben på Lyngbyvej. Her står Diego Tur, Iørn Uldbjerg, Lars Højer Nielsen og de føromtalte tvillinger Martin og Michael Johansen på tærsklen til det helt store gennembrud.

En storklub fødes

Sportsligt tegner alt lyst. Det kan man dog ikke sige om klubbens økonomiske fundament. Mæcenen Alex Friedmann har i årevis postet millioner af kroner i klubkassen.

Penge som reelt har fungeret som et kunstigt åndedræt til klubben. Men alt har sin ende. Også Friedmanns gavmildhed til klubben. Han meddeler B1903's bestyrelse, at han trækker sig økonomisk ud af klubben i løbet af en overskuelig fremtid.

Hovedmændene i B1903's bestyrelse, Frank Mathiesen og Benny Olsen, har set problemerne komme og har i længere tid været nødsaget til at tænke i nye baner. De kommer til den erkendelse, at klubben ikke har en chance for overlevelse på egen hånd på længere sigt.

»Det kunne ikke blive ved. Klubben havde oprustet meget i årene forinden på grund af Alex Friedmann. Men uden ham ville vi ikke have en jordisk chance, og han havde en vision om at skabe et københavnerhold,« konstaterer Benny Olsen, der i dag sidder i FCK's bestyrelse som B1903's repræsentant.

B1903 har tidligere været i dialog med Lyngby Boldklub om at skabe en overbygning. Efterfølgende også KB og Fremad Amager. Begge forhandlinger støder imidlertid på grund.

KB og B1903 genopliver dog planerne, nu uden Amager-klubben, og når denne gang til enighed. FC København er en realitet, og klubben skal have hjemmebane i den nymoderniserede Parken.

Reelt er det på dette tidspunkt blot B1903, der skifter navn og hjemmebane. Det er deres superligalicens, træner, holdleder og trup, der grundlægger fusionsklubbens eksistens, da sæsonen 1992/1993 sparkes i gang.

En spillertrup der efter triumfen mod Bayern München har fulgt op med endnu en mod tyrkiske Trabzonspor og efterfølgende kvartfinaleplads i UEFA Cup'en mod Torino. Og ikke mindst DM-sølvmedaljer efter nederlag til Lyngby i en direkte dyst om guldet i sidste spillerunde. Så klubben stopper sin egen eksistens i landets bedste række på toppen.

»Det var selvfølgelig vemodigt. Folk i og omkring klubben sagde: »Hvorfor kan vi ikke bare klare os selv, se hvor godt det går nu.« Men nu var det ikke en beslutning, der var truffet over night. Og man skulle bare skrue tiden et år tilbage, da der var stor krise, og vi først sikrede overlevelsen i ligaen i sidste spillerunde. Der kunne vi havne igen. Det var trods alt positivt at slutte med en succesoplevelse, selv om vi ikke blev danske mestre,« siger Benny Olsen, og støttes af Lars Højer Nielsen, der spillede i B1903 fra 1988 og frem til fusionen.

»Det var en underlig følelse, men vi havde en fornemmelse af, hvad der skete i kulisserne, og at vi levede på lånt tid. Det var en stor omvæltning, at være vant til at spille for alt ned til 1.000 tilskuere i Gentofte og pludselig så være en del af en storklub med store visioner. Det var i en fase, da flere danske klubber begyndte at kalde sig professionelle, men ikke alle vidste, hvad det indebar. Heller ikke i FCK i begyndelsen, så det var en turbulent tid,« husker Højer.

Tæt på konkurs

Intentionen fra begyndelsen er, at indflydelsen skal fordeles ligeligt mellem B1903 og KB, hvorfor der nedsættes en bestyrelse med tre folk fra hver klub med legendariske Harald Nielsen i spidsen som formand. Alligevel tipper rollefordelingen hurtigt i KB's favør.

»Vi skulle have lige stor indflydelse, men det var også en del af aftalen, at truppen skulle træne på KB's anlæg. Det var der en del brok over i B1903. Man mente ikke, man så noget til spillerne. Der var selvfølgelig en masse følelser indblandet. Klubben havde leveret hele holdet til FCK, og nu syntes man ikke, at man fik nok ud af det. Men i B1903 havde vi ganske enkelt ikke de faciliteter, som FCK ønskede. Ambitionerne var allerede dengang store, og vi kunne ikke opfylde kravene,« pointerer Benny Olsen.

Sportsligt får FC København en fortrinlig start med mesterskab allerede i klubbens første sæson i superligaen. Igen tegner alt lyst. Men allerede året efter går klubben mod mørkere tider. Spillerne underpræsterer på grønsværen, formand Harald Nielsen sviner dem offentligt og kalder dem »forkælede« i klubbens eget kampprogram. Men værst af alt halter økonomien, og i 1995 er situationen faktisk så gal, at klubben er randen af en konkurs. Klubbens egenkapital er ædt op, og kun nye investorer kan sikre klubben overlevelse. Det skal komme til at få hårde konsekvenser for især B1903's indflydelse i overbygningen, da klubbens aktiedel svinder betragteligt.

En krank skæbne

»KB's og vores intentioner led en krank skæbne, men vi havde intet andet valgt end at få nye investorer ind. Det betød, at vores formelle indflydelse blev formindsket gevaldigt. Men det har vist sig at være det rigtige. Vi havde ikke ligefrem forvaltet med stor succes selv, men det gjorde de nye investorer til gengæld. De så det som en investering, mens vi havde set det som en fodboldklub,« erkender Benny Olsen.

Historien om FCK siden dengang i midthalvfemserne kender de fleste. Økonomisk peger pilen konstant i den rigtige retning, og sportsligt sidder klubben nu ligeledes tungt på magten. Dels med fire mesterskaber på fem år og sidste års gennembrud til Champions League. I takt med FCK's succes på og uden for banen glider B1903 mere og mere ud af menige fodboldfans' bevidsthed.

» B1903's rolle rent sportsligt er udspillet. Men jeg tror alligevel, at B1903 såvel som KB har armene oppe. De er blevet to af Danmarks rigeste klubber qua deres aktier i FCK og Parken. De er kommet heldigt ud af den situation, da FC København var i økonomisk uføre,« siger FCK's bestyrelsesformand Flemming Østergaard.

Sporadiske råb

I dag synes stemningen fra de glade Bayern-dage da også langt væk, når man træder ind på B1903's anlæg til en almindelig træningsaften. Kun sporadiske råb fra spillerne på kunstgræsset bryder larmen fra den sene myldretidstrafik på Lyngbyvej, der suser til og fra hovedstaden.

Fra bilernes vue kan det umiddelbart være svært at se, at her ligger den ene af moderklubberne til dette årtis mest succesrige superligaklub.

Bortset fra det vejrende FCK-flag ved klubhusindgangen og reklameskiltet, der minder de forbipasserende om FC Københavns næste hjemmekamp. Dette annoncerer dog endnu ikke kampen i Parken mod Horsens 10 dage senere.

I B1903 drømmer man dog stadig om i højere grad at kunne markere sig som klub i konceptet FC København. I kampen for det hyrer klubben i 2007 den tidligere professionelle spiller og træner Allan Michaelsen.

»Vi har ikke fyldt meget i billedet i FCK de seneste år, og vi må erkende at udviklingen har stået stille. Men vi føler os som en stor del af FCK. Det er vores førstehold, og vores medlemmer følger dem og tager i Parken for at se dem spille. Vi har mange unge spillere, der ikke kender fortiden, og det er vores opgave at fortælle, hvad vores rolle er i FCK. For de unge spillere forsøger vi også at lave arrangementer, så de føler sig som en del af FCK. Det kan være spillerne, der kommer ud på anlægget og skriver autografer,« siger Allan Michaelsen, som også er ansat til at fremme klubbens talentudvikling.

Suset har lagt sig

»Vi skal højne kvaliteten i vores talentudvikling. Det er ikke fordi, vi skal konkurrere med KB. Der er plads til at udvikle talenter mere end et sted i København. De talenter, der er gode nok, sender vi videre til KB. Kan vi i ny og næ udvikle en spiller i B1903, der går hele vejen til FCK's førstehold, vil vi føle os som en større del af klubben. Men det er op til os selv at skabe rammerne. Vi kan ikke forvente, at FCK kommer herud til noget, der er ikke eksisterende,« siger sportschefen i klubben, hvor suset fra tiden, da man sendte storklubber hjem fra Gentofte med smertefulde nederlag for længst har lagt sig.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.