Fortsæt til indhold
Fodbold

Derfor er Mohamed Salah endt i Tyrkiet: »Fodbold og politik har en forbindelse, som man ikke kan forstå i Danmark«

Der er både kommercielle og politiske interesser bag Mohamed Salahs ankomst til Tyrkiet, hvor han ifølge en ekspert også kan være med til at varsle flere store handler frem mod en stor begivenhed.

Mohamed Salah har efterhånden prøvet det meste i fodboldverdenen.

Egypteren har opnået en heltestatus i sit hjemland og hos Liverpool FC, mens han har slået flere scoringsrekorder på vejen mod blandt andet to engelske mesterskaber.

Alligevel lignede den 34-årige fodboldstjerne en mand, der aldrig havde set noget lignende ved sin ankomst til Tyrkiet.

Lige så perplekse har mange iagttagere været, mens en af sportens største stjerner har gjort klar til at foretage sit opsigtsvækkende skifte, som kan have tråde helt op til den magtfulde præsident Recep Tayyip Erdogan.