»Måske er det tabu for en atlet at gå ud, få en øl og feste. Men det havde jeg behov for«
Morten Hjulmand fortæller for første gang om de år, der har formet ham som menneske. Og hans historie viser, at der ikke kun er én vej til toppen.
Bag Morten Hjulmand står Dansk Boldspil-Unions pressechef og lader forstå, at tiden er gået.
Interviewet med Morten Hjulmand er slut. Han rejser sig, giver hånd:
»Tak, det er første gang, jeg har snakket om min ungdom på den måde. Det var virkelig spændende.«
Morten Hjulmand står nær toppen af sin fodboldkarriere. Han er 26 år, anfører i den portugisiske storklub Sporting i Lissabon, fast mand på det danske landshold.
Eksperter siger, at han rammer en endnu større klub inden længe.
Har han knoklet for at nå hertil? Ja.
Men han har også truffet bevidste valg om, at der er andet i livet end fodbold, når du er teenager: skole, lektier, venner, byture.
Hans forældre, Mia og Jesper, har stillet krav til ham. Om at passe sin skole og ikke mindst være social.
»Det var sundt for mit hoved at høre musik til klokken tre-fire om morgenen, feste, få en øl eller en Somersby, eller hvad fanden vi nu fik dengang,« siger han og tilføjer:
»Jeg ved ikke, hvad der virker for andre. Det skal jeg ikke gøre mig klog på.«
Her er hans historie, fortalt med hans egne ord: