Aston Villa snuppede point fra City trods Haaland-mål

Manchester City dominerede, og Erling Haaland fortsatte målformen, men Aston Villa snuppede et point.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

For anden gang i sæsonen måtte Manchester City nøjes med et enkelt point til Premier League-tabellen, da Aston Villa på et enkelt magisk øjeblik ødelagde Erling Haalands kurs mod ny matchvinderrolle.

Vurderet på spil og chancer burde Manchester City have vundet klart, men et drømmehug fra Leon Bailey sørgede for 1-1 og en stor skuffelse for mestrene.

Med det ene point har City 14 point efter seks kampe. Arsenal topper tabellen med 15 point for fem kampe.

Aston Villas defensiv holdt flot stand i de første 45 minutter, hvor Kyle Walker og Ilkay Gündogan havde Citys bedste chancer.

Ollie Watkins havde sågar et nærgående forsøg sent i halvlegen.

Manchester City har dog hentet en regulær målmaskine med norsk pas, og fem minutter efter pausen var han blevet træt af ikke at have scoret.

Kevin De Bruyne svævede et smukt indlæg helt om til bagstolpen, hvor Erling Haaland hoppede op og med indersiden dirigerede føringsmålet ind.

Med undtagelse af et par sporadiske kontraangreb, var Aston Villa statister i Manchester Citys pasningsshow, indtil hjemmeholdet pludselig slog til lidt over et kvarter fra slutfløjt.

Et par vundne dueller højt i banen bragte hjemmeholdet i sjælden nærhed af Citys felt. Det blev udnyttet fremragende.

Jacob Ramsey lagde bolden fladt på tværs i feltet, hvor Leon Bailey mødte bolden og hamrede den knastørt op i det ene målhjørne.

Fra at have været i total kontrol og bare ventet på det 2-0-mål, som virkede uundgåeligt, var de tre point på et øjeblik ved at glide gæsterne af hænde.

Betingelserne for at få fuld gevinst med hjem fra Birmingham blev samtidig ringere, da Aston Villa med scoringen fandt ny energi og selvtillid.

Både Phil Foden og Riyad Mahrez fik store chancer for at afgøre tingene, men i tillægstiden var det faktisk Aston Villa, som var tæt på at løbe med det hele.

Ederson og Nathan Aké fik dog afværget situationen i fællesskab, og så endte det med et point til hver.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.