Lukaku ser frem til Inter-retur efter ankomst i Milano

Efter en skuffende sæson i Chelsea vender angriberen Romelu Lukaku tilbage til Inter på et lejeophold.

Artiklens øverste billede
Romelu Lukaku var en blændende succes i Inter, hvor han spillede fra 2019 til 2021. Helt lige så godt gik det ikke i Chelsea, hvor angriberen sluttede den seneste Premier League-sæsonen med otte mål. Foto: Massimo Pinca/Reuters

Det var lutter glade miner, der mødte pressen, da den belgiske angriber Romelu Lukaku onsdag morgen landede med flyveren i Milano forud for sit skifte til Inter.

- Jeg er vældig glad for at være her, siger Lukaku ifølge NTB ved ankomsten.

Lukaku vender næste sæson tilbage til den milanesiske klub Inter på lån efter en mislykket sæson i London-klubben Chelsea.

Den 29-årige angriber skal i løbet af onsdag bestå et lægetjek, før skiftet bliver officielt.

Inter betaler otte millioner euro for lånet, der svarer til knap 60 millioner kroner.

Lukaku blev i 2021 Chelseas dyreste køb nogensinde, da angriberen blev hentet fra Inter til en sum af 113 millioner euro (cirka 840 millioner kroner) ifølge Transfermarkt.

Belgieren ankom til Chelsea efter en blændende sæson som vinder af den italienske Serie A med 24 mål, 10 assister og en titel som årets spiller i ligaen.

Der var derfor massive forventninger til angriberen, som til Chelseas skuffelse aldrig blev indfriet.

Sæsonen startede ellers godt.

Efter at have scoret fire mål i sæsonens fire første kampe for Chelsea var træner Thomas Tuchel ude med de store gloser og kaldte Lukaku for spilleren, Chelsea manglede.

Der skulle dog gå flere måneder, før Lukaku scorede sit næste mål for Chelsea.

Undervejs blev han ramt af en skade og måtte kort efter sin tilbagevenden gå i selvisolation med corona.

Angriberen, der havde svært ved at finde formen, blev ofte fravalgt til fordel for det tyske talent Kai Havertz.

I mellemtiden gav Lukaku i et interview med Sky Sports Italia udtryk for et ønske om at vende tilbage til Inter til stor frustration for Chelseas ledelse og fans.

Lukaku sluttede sæsonen med blot otte mål og en enkelt assist for Chelsea i Premier League.

Tiden vil vise, om den belgiske angriber kan genfinde sit vanlige niveau med returen til Inter.

Han kan komme til at spille en afgørende rolle, når Inter skal forsøge at genvinde Serie A-titlen, som sidste sæson gik til lokalrivalen AC Milan.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.