Kylian Mbappe har forlænget med PSG

Trods heftig bejlen fra Real Madrid har Mbappe valgt at blive i Paris.

Artiklens øverste billede
Så er spekulationen ovre. For nuværende. Foto: REUTERS/Christian Hartmann

Den franske angrebsstjerne Kylian Mbappe har forlænget sin kontrakt med Paris Saint-Germain.

Det bekræfter klubben lørdag aften.

På Twitter har klubben lagt en video op med Mbappe og teksten ”Kylian er Paris” og ”Vores historie bliver skrevet her”.

Klubbens præsident, Nasser al-Khelaifi, bekræftede desuden aftalen på banen kort før holdets afsluttende kamp mod Metz i Ligue 1.

- Jeg er stolt over at give jer en smuk nyhed. Kylian Mbappe har skrevet under med Paris Saint-Germain til juni 2025, siger han ifølge Reuters.

Mbappe fik også lov at få ordet inden kampen.

- Jeg er meget glad for at blive i Frankrig, i Paris, i min by, siger Mbappe ifølge AFP-

På trods af vedvarende rygter om et skifte til Real Madrid har Mbappe valgt at blive i den franske hovedstadsklub, som han har spillet for siden 2017.

Samarbejdet stod til at udløbe denne sommer, og 23-årige Mbappe har derfor frit kunnet forhandle med andre klubber.

Ifølge flere medier har han udnyttet det til at forhandle med Real Madrid, der har været bejler til ham i flere sæsoner. Men han er altså endt med at vælge en ny aftale med PSG i stedet.

Mbappe skiftede fra Monaco til PSG i sommeren 2017 og har siden bidraget med 168 mål i 216 kampe.

Mbappes nye kontrakt har vakt vrede i hos den spanske La Liga-chef, Javier Tebas.

PSG har kørt med kæmpe underskud og et for stort lønbudget i forhold til sine indtægter, hvorfor klubben ikke burde have lov til at forlænge med Mbappe, mener Tebas.

- Det er en fornærmelse mod fodbolden.

- Al-Khelaifi er lige så farlig som Super League, skrev Tebas lørdag på Twitter med henvisning til PSG-præsidenten og det kuldsejlede Super League-projekt.

La Liga vil indberette PSG til både Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), EU og de franske skattemyndigheder.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.