Guardiola: Haaland vil hurtigt tilpasse sig Citys spil

Erling Haaland vil få masser af chancer til at score mål i Manchester City, forudser manager Pep Guardiola.

Artiklens øverste billede
Erling Haaland skifter fra Borussia Dortmund til Manchester City efter denne sæson. Arkivfoto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix

Manchester Citys angreb vil kun blive farligere i de kommende sæsoner med Erling Haalands ankomst. Og nordmanden vil hurtigt kunne finde ind i fodboldholdets spillestil.

Det vurderer City-manager Pep Guardiola, efter at City onsdag aften vandt 5-1 ude over Wolverhampton med Kevin De Bruyne som firedobbelt målscorer.

- Han kan helt sikkert hjælpe os med at score mere, siger Guardiola om Haaland ifølge AFP.

Tirsdag meddelte City og Borussia Dortmund, at klubberne er blevet enige om en aftale, der sender Haaland fra den tyske klub til England i juli.

Den norske angriber mangler dog at få sine personlige vilkår forhandlet på plads. Guardiola ser frem til samarbejdet med den 21-årige stjerneangriber.

- Stort tillykke til klubben. Det er en forstærkning til de kommende år, for han er en ung, talentfuld spiller. Vi er meget tilfredse med, at han besluttede at skifte til os.

- I næste sæson vil vi arbejde sammen, og vi vil hjælpe ham med at komme på plads hurtigt i Manchester. Jeg er sikker på, at han hurtigt vil tilpasse sig den måde, vi gerne vil spille, siger Guardiola.

City har scoret 22 mål i de seneste 5 kampe i Premier League. I alt er City ligaens mest scorende hold med 94 mål i 36 kampe. Med den nuværende målform kan City runde 100 mål i de sidste to ligakampe.

Står det til Guardiola, bliver det blot til endnu flere mål i næste sæson, for Haaland vil nyde godt af de mange chancer, som holdet skaber.

- Han har scoret mange mål i sin karriere, og vi kan hjælpe ham ved at skabe flere chancer for ham til at score sine mål, siger Guardiola.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.