Formstærke Brentford slog bundhold med danske bidrag

Christian Nørgaard kom på tavlen, og Christian Eriksen assisterede, da Brentford slog Watford med 2-1.

Artiklens øverste billede
Danske Christian Nørgaard bragte Brentford foran 1-0. Foto: Chris Radburn/Reuters

Danskerklubben Brentford fortsætter sin optur i Premier League og er efterhånden fri af enhver nedrykningsfare.

Hjemme slog holdet lørdag bundholdet Watford med 2-1.

Landsholdsspiller Christian Nørgaard bragte Thomas Franks tropper foran med 1-0, og i de døende sekunder assisterede Christian Eriksen det sene sejrsmål af Pontus Jansson.

- Vi har tre sejre efter mål i sidste minut i den her sæson, og det viser to ting: Vi er i ufattelig god form, og det er derfor, vi bliver ved med at kæmpe hele kampen, og holdets karakter og spillernes mentalitet er fantastisk, siger Thomas Frank ifølge britiske Sky Sports efter sejren.

Brentford ligger nummer 11 i Premier League og har komfortable 15 point ned til Burnley under stregen.

Thomas Frank havde ud over Nørgaard også valgt Christian Eriksen til sin midtbane, mens Mads Bech Sørensen kom ind i bagkæden efter 21 minutter på grund af en skade.

Inden den indskiftning havde Eriksen budt ind med et nærgående forsøg, og efter et kvarter satte Nørgaard tæt under mål sin inderside på et forlænget indkast og bragte udeholdet på 1-0.

Det var 28-årige Nørgaards tredje sæsonmål i 32 ligakampe.

Watford havde en god del af spillet, men det var generelt småt med åbne chancer. Eriksens afslutning lige på Ben Foster efter 33 minutter var blandt de bedste tilbud i første halvleg efter scoringen.

Det tætte og jævne kampbillede fortsatte i anden halvleg, og efter 55 minutter kom Watford på omgangshøjde ved den nigerianske kantspiller Emmanuel Dennis.

Han og hjemmeholdets fans måtte dog vente et par minutter i spænding, inden dommeren godkendte scoringen på grund af en mulig offside.

I slutfasen kom Watford meget tæt på sejren med et skud på stolpen og en kæmpe chance på riposten, men sejren gik til Brentford, da svenske Pontus Jansson kort efter scorede efter Eriksens oplæg.

Watford er med resultatet fortsat næstsidst i Premier League. Holdet har seks op til den rigtige side af stregen, hvor Everton derudover har to kampe i baghånden.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.