Delaney og Yussuf Poulsen er næppe klar mod Serbien

Kasper Hjulmand tvivler på, at Thomas Delaney og Yussuf Poulsen kan spille tirsdag grundet småskader.

Artiklens øverste billede
Thomas Delaney humpede ud efter cirka 23 minutters spil af testkampen mod Holland. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det danske fodboldlandshold må formentlig klare sig uden stamspillerne Thomas Delaney og Yussuf Poulsen tirsdag mod Serbien.

Begge spillere blev skiftet ud med skader i første halvleg af lørdagens testkamp i Amsterdam mod Holland, og landstræner Kasper Hjulmand tvivler på, at duoen når at blive klar til kamp i Parken.

- Yussuf Poulsen og Thomas Delaney får yderligere undersøgelser i dag (søndag, red.), men alt tyder på, at de er ude, siger Kasper Hjulmand, der overvejer, hvem han skal indkalde som erstatning.

- Vi må lige kigge på i eftermiddag, hvad vi gør. Vi melder det ud, så snart der er noget på plads, siger Hjulmand.

Landstræneren bemærker, at han lørdag måtte sende midtbanespilleren Casper Nielsen på tribunen. Derfor behøver han kun at indkalde en enkelt ny spiller, hvis Delaney og Poulsen ikke er klar, siger han.

Samtidig kan han komme med en opløftende melding omkring Joakim Mæhle. Den målfarlige nordjyde fuldførte ikke kampen mod Holland efter at have slået hovedet i slutminutterne, men intet tyder på, at det er alvorligt.

- Mæhle burde være okay, der var ikke nogen hovedskade, andet end at der gik hul på hovedet, siger Kasper Hjulmand.

I forvejen mangler Hjulmand stamspillere som Mikkel Damsgaard, Simon Kjær, Andreas Christensen, Jens Stryger Larsen og Daniel Wass i landsholdstruppen.

Det gennemtvinger eksperimenter før Nations League og VM, og det vælger Hjulmand at anskue positivt.

- Det er ærgerligt, at vi er så hårdt ramt lige nu. Men vi bliver nødt til at se det positive ved det, for der er ikke noget at gøre ved det.

- Minutterne er stadig vigtige for mange spillere, og hvem ved, vi skal formentlig bruge ting fra kampen mod Holland og kampen mod Serbien på et senere tidspunkt. Så jeg forsøger at få alt ud af situationen, jeg skal se, om der er nogle andre konstellationer, der virker.

- Tro mig, når vi står til juni og skal spille fire kampe på ti dage, så vil der være brug for at gøre nogle andre ting. Vi kan ikke spille med A-scenariet hele vejen igennem, det kan ikke lade sig gøre, siger Hjulmand.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.