Daniel Wass får kontrakt i Atlético til sommeren 2023

Daniel Wass er klar til at tørne ud for Atlético Madrid, der er nået til enighed med Valencia om overgangssum.

Artiklens øverste billede
Daniel Wass skifter til Atlético Madrid, hvor hans kontrakt løber til sommeren 2023. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Efter et par ugers spekulationer er Daniel Wass’ fodboldfremtid på plads.

Den 32-årige landsholdsspiller skifter fra Valencia til Atlético Madrid på en kontrakt gældende frem til sommeren 2023.

Det oplyser Atlético på sin hjemmeside.

I en lang præsentation af Wass fremhæver den spanske storklub særligt danskerens store alsidighed og evne til at spillere på flere positioner.

- Det er en spiller med stor alsidighed, der kan fungere på forskellige områder af banen, roser klubben og opremser en række af hans positioner igennem karrieren.

- Han skiller sig ud på at være en meget komplet spiller.

Wass havde kontraktudløb i Valencia til sommer, hvor han kunne have skiftet kvit og frit, men Valencia har ifølge spanske medier forsøgt at presse prisen, og Atlético har angiveligt forhøjet sit bud for at tilknytte danskeren.

Nu er klubberne så endelig nået til enighed om en overgangssum.

Atlético Madrid har skullet lukket hullet efter salget af højrebacken Kieran Trippier til Newcastle tidligere i vinterens transfervindue.

Wass har blandt andet optrådt som central midtbanespiller og højreback.

Der har ellers været meldinger om, at Wass ville skifte til Brøndby, som han har en fortid i, men det bliver altså ikke i denne omgang.

Brøndby solgte Wass til Benfica i 2011, men portugiserne udlejede ham til franske Evian, der hentede Wass permanent i 2012.

Tre år senere skiftede Wass til den spanske liga og Celta Vigo. Herfra gik turen videre til Valencia i 2018.

I Valencia er han noteret for 152 kampe. Her er det blevet til 9 mål og 15 assister.

Wass har hen over de seneste ti år spillet 41 A-landskampe for Danmark.

Han scorede sit første mål for A-landsholdet i efteråret 2021, da han bragte Danmark foran 1-0 i sejren på 2-0 over Skotland i VM-kvalifikation.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.