»Folk, han ikke kendte, begyndte at misbruge hans navn«

Succesen i Tour de France og svindlere, der slår plat på hans navn hjemme i Colombia, har fået den i forvejen reserverede Nairo Quintana til at forskanse sig yderligere, fortæller colombianske Klaus Bellon, der har fulgt Movistar-kaptajnen siden ungdommen. Han er svær at aflæse, konkurrenterne taler om det evige pokerfjæs, men i torsdagens finale på Mont Ventoux har Quintana lagt an til angreb.

Artiklens øverste billede
Nairo Quintana er 35 sekunder efter Chris Froome i klassementet, efter at han tabte 12 sekunder til briten i sidevinden på onsdagens etape. Foto: Peter Dejong/AP

MONTPELLIER — Colombia er delt i 32 dele. En af dem, midt i landet, nærmest udelukkende grundlagt i bjerge, hedder Boyacá.

Et sted i de bjerge ligger byen Cómbita, og der er Nairo Quintana er vokset op. I et område traditionelt beboet af landmænd – af familier, som den Quintana stammer fra.

Trange kår, men ikke mere trange, end at en frugtsælger kan spare sammen til at købe en brugt mountainbike til sin søn og dermed lægge grunden for en stor cykelkarriere.

Det vil være en overdrivelse at sige, at alle colombianere med netop den baggrund, som Nairo Quintana har, er reserverede mennesker. At de alle holder sig for sig selv, ikke gør det store væsen af sig.

Hvis han ikke er på toppen, kan folk ikke nødvendigvis se det, og det kan købe ham tid til at blive stærkere.

Klaus Bellon, colombiansk cykeljournalist

Ikke desto mindre er Nairo Quintana en klassisk eksponent for lige præcis den stereotyp. Det fortæller den colombianske cykeljournalist Klaus Bellon, som har fulgt den nu 26-årige Movistar-kaptajn siden ungdomsårene – længe inden han blev et navn i Europa – og i dag driver bloggen alpsandes.com.

Det lille spidse ansigt

»Hvis man sammenligner Nairo Quintana fra Boyacá og Rigoberto Uran (professionel cykelrytter for Cannondale-Drapac, red.), er Uran mere udfarende,« siger Klaus Bellon.

Rigoberto Uran stammer fra Urrao, hvor hovedstaden er Medellin, den næststørste by i Colombia.

Og hvorfor er det så relevant, vil nogle måske spørge. Jo, fordi Nairo Quintanas facon er blevet et emne i Tour de France denne sommer.

På grund af det evige pokerfjæs, som Team Sky-profilen Geraint Thomas har kaldt masken med det lille spidse ansigt, og en mund, der sjældent blotter Nairo Quintanas tandsæt, uanset om han kører på grænsen til et kollaps eller triller af sted med oceaner af overskud.

Siden søndagens bjergetape, hvor Nairo Quintana aldrig angreb Chris Froome på finalebjerget i Andorra, har spørgsmålet ”hvorfor?” svirret omkring Touren. Fordi han er så overlegen, fordi han har helt styr på Froome og venter på det helt rette øjeblik til at knuse ham, spekulerer de bl.a. i den franske sportsavis l’Equipe. Måske fordi han ikke var stærk nok, gætter Geraint Thomas.

Svær at læse

Hvor stærk er Quintana egentlig?

Usikkerheden er ikke overraskende, siger Klaus Bellon, og den kan blive et gode for Quintana.

»I Armstrong-årene talte man om, at Lance Armstrong havde et ”tell”, han havde et lille mærkeligt smil, når han ikke var godt kørende. Det har Nairo ikke, og han taler så lidt med pressen, at folk ikke kan læse ham,« siger Klaus Bellon.

»Hvis han ikke er på toppen, kan folk ikke nødvendigvis se det, og det kan købe ham tid til at blive stærkere.«

Nairo Quintana har altid været stille og tilbageholdende, fortæller Klaus Bellon. Men han er kun blevet sværere tilgængelig, siden han havde sit store gennembrud med andenpladsen bag Chris Froome i Tour de France i 2013. Han har stiftet familie, og han er blevet klog af skade.

»Folk, han ikke kendte, begyndte at misbruge hans navn. De ringede til lokale butikker og tilbød en Quintana-optræden og bad om penge. Nairo vidste intet om det og dukkede aldrig op. Det skete over det hele. Derfor blev han usikker på folk generelt. Han byggede en mur omkring sig, som kun har bidraget til, hvor svær han er at komme ind på,« siger Bellon.

Derfor giver han ikke meget af sig selv, Quintana.

Unicef-ambassadør

Han er ambassadør for Unicef og ansigt på et hav af Movistar-reklamer, når man lander i lufthavnen i den colombianske hovedstad, Bogota. Og i et tv-indslag, der kører på en skærm på siden af Movistars holdbus under Tour de France, fortæller han åbent, at » jeg altid har identificeret mig med almindelige mennesker, så de forventer noget af mig«.

Men nedenfor skærmen sidder han i kød og blod med øjnene skjult bag blå solbrilleglas og alt andet skjult bag et stenansigt, der end ikke kigger op, når de mange mennesker omkring ham skriger og stimler sammen, fordi Peter Sagan triller forbi.

Måske bliver alle klogere på Quintana rent sportsligt torsdag eftermiddag. I finalen på Tourens 12. etape, 10 km op ad Mont Ventoux.

Målstregen er flyttet 6 kilometer tættere på havoverfladen end planlagt på grund af kraftig blæst på toppen, og det kan få stor betydning for løbet. Men det ændrer ikke ved, at Nairo Quintana har sagt, at han vil vinde på det skaldede bjerg.

I givet fald bliver han nødt til at vise sit ansigt – og måske er det allerede sket. For Nairo Quintana er altid »meget ligefrem, der er ikke meget røgslør i ham«, som Klaus Bellon siger.

Torsdag er Bastille-dag

Det vil vise sig, når franskmændene begynder at stikke af til højre og venstre, fordi torsdag også er Bastille-dag, og Tourens landsmænd endnu har årets første etapesejr til gode. Det vil vise sig, når tiden kommer til den længe ventede duel med Chris Froome.

Manden i den gule trøje forestiller sig i hvert fald ikke, at den er aflyst.

»Stigningen op til Chalet Reynard er ekstremt hård. Etapen er stadig over 200 km, og der forventes masser af vind. Det hele kan blive splittet til atomer længe inden Ventoux. Jeg ved ikke, hvad man kan forvente, men jeg tror, at det kan blive en endnu mere intens etape, fordi den er lidt kortere,« siger Chris Froome.

Nairo Quintana er 35 sekunder efter Chris Froome i klassementet, efter at han tabte 12 sekunder til briten i sidevinden på onsdagens etape. Men han har stadig muligheden for at køre sig i den gule trøje for første gang i karrieren, hvis de, der læser Quintanas passive kørsel indtil nu som et udtryk for overskud, har ret.

Om den gule trøje skifter ejermand torsdag eftermiddag afhænger bl.a. af sandheden om en lille, 26-årig gut fra en beskeden by i bjergene i Boyacá. En klatrer, der holder sig tilbage i det daglige, men langt fra altid gør det i de store bjerge.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.