Hvorfor begynder Tour de France i andre lande end Frankrig?

LONDON

Snart sagt findes der ingen grænser for, hvor Tour de France tager sin begyndelse.

I årtier har adskillige lande i Europa budt ind på – og sikret sig – én eller flere etaper af verdens største cykelløb, og i år blev det England, der sikrede sig værtskabet for Tourens indledende etaper.

Det har angiveligt kostet 250 mio. kr. Til gengæld vil udbyttet af de tre Tour-etaper overstige 900 mio. kr., ifølge BBC.

De byer, som får besøg af Tour-karavanen, får nemlig glæde af stopfyldte hoteller og restauranter og så massiv en omtale og mediedækning, at det ville få enhver turistchef til at falde bagover.

Det ventes, at op mod tre mio. cykelfans vil have overværet de tre etaper i England.

”Stadig flere lande, regioner og byer kan se en fornuft i at bruge professionel sport som en brandingplatform, fordi professionel sport, som f.eks. cykling, skaber en enorm international eksponering. Man skaber desuden en stolthed hos dem, der bor i området. Det giver en folkefest,” siger Kenneth Cortsen, der forsker i sportsbranding- og økonomi ved Aarhus Universitet.

Money, money, money

Første gang Touren tog til udlandet var i 1954 (England), og siden er det gentaget 18 gange. Tourens italienske lillebror, Giro d’Italia, har haft 11 udenlandske starter, mens Vuelta a Espana er begyndt uden for Spanien to gange.

Det illustrerer meget godt, at Touren er det mest globale af de tre Grand Tours. Lad os bruge Giroen som eksempel.

Da Giroen første gang prøvede sig med en udenlandsk start i 1965, vovede den sig kun til San Marino, og udenlandske ryttere havde vundet Tour de France 20 gange, inden schweiziske Hugo Koblet blev den første ikke-italienske rytter til at vinde Giroen i 1950.

Når Amaury Sport Organisation, den familieejede virksomhed, der ejer Touren, river løbet væk fra sit hjemland, handler det i vid udstrækning om tv-eksponering.

Tv giver flere fans, som giver flere sponsorer, som giver flere penge, påpeger Kenneth Cortsen.

”Vi ser en stigende kommercialisering i cykling og ikke mindst Touren. Når man breder den ud til andre lande, forstærker man dens rækkevidde, og man kommer i kontakt med mange flere fans, sponsorer og medier. Dermed genererer man flere kommercielle indtægter.”

Nye horisonter

Den udvikling, man har set med Tour de France, er ikke unik. Globaliseringsbølgen er allestedsnærværende i professionel sport, f.eks. Formel 1, der før var et europæisk fænomen, men nu har bredt sig til alle dele af verden.

På samme måde er det ikke utænkeligt, at også Touren kaster sig ud i et amerikansk, asiatisk- eller mellemøstligt eventyr.

”Tour de France har været en international begivenhed i mange år, og det vokser fortsat. At man breder det til andre lande end Frankrig harmonerer godt med visionerne for Touren,” siger Kenneth Cortsen og tilføjer, at det også handler om at nusse sponsorerne.

”Touren er i konkurrence om sponsorkroner med andre sportsgrene og andre store sportsbegivenheder. Derfor skal man give sponsorerne value for money, og det gør man bl.a. ved at nå så mange mennesker som muligt.”