Der var en gang et suverænt storhold, men en »knægt« bliver ved med at skabe problemer
Team Ineos blev kendt for deres kontrollerede og dominerende stil, mens briterne vandt Tour de France syv af otte gange frem til 2020. Nu er feltets rigeste hold blevet tvunget til at praktisere en ny strategi, der er mere seværdig, men også mindre sikker.
LAUSANNE
Det var en såret udfordrer, der gjorde status.
»Det er imponerende med Pogacar, fordi han ikke altid har et helt hold omkring sig – han kan gøre det på egen hånd. Det er lidt af en knægt,« sagde Geraint Thomas med et skævt smil efter 5. etape i årets Tour de France.
Britens ødelagte gear og den afsvitsede hud var ikke det eneste, der fremstod medtaget efter brostensetapen onsdag. Det samme gjaldt for Team Ineos’ håb om, at det er muligt at generobre overtaget over verdens største cykelløb. Siden da har Geraint Thomas, Adam Yates og Daniel Martinez formået at holde sig fremme i klassementet. De har bare ét stort problem, der kun er blevet mere tydeligt i de seneste par dage: