Var det Super Marios klogeste beslutning?

Med en følt inderside udplacerede han en chanceløs David De Gea i United-målet og bragte City foran 1-0 på Drømmenes Teater, Old Trafford, tilbage i efteråret 2011.

I næste scene vendte målscoreren, Mario Balotelli, sig rundt, trak sin spillertrøje om bag nakken og flashede en t-shirt, hvorpå der med versaler stod: »Why always me?«

For det er altid ham. I centrum. Om italienerens budskab var et sportsligt statement med en smag af arrogance eller rettet mod de hadere, som har forfulgt ham hele livet, skal være usagt.

Forfulgt fra første fløjt

Balotelli blev født Barwuah i 1990. Hans biologiske forældre var fra Ghana, men immigrerede til Sicilien. To år senere måtte de fattige forsørgere opgive at tage sig af Mario og overlod ham til myndighederne.

Siden blev han adopteret af Franco og Silvia Balotelli, som flyttede med ham og deres tre børn til Brescia i regionen Lombardiet. Men da familien ankom til byen, var det nyeste medlem den eneste sorte dreng.

Han blev offer for racediskrimination på det lokale fodboldhold, og i skolen tegnede han altid sig selv som hvid. Gennem hele sin ungdom var Mario plaget af racisme, til trods for at han blev født og voksede op i Italien.

Samtidig kunne han ikke spille for italienske u-landshold eller bære navnet Balotelli på ryggen før 2008, fordi han rent juridisk først kunne adopteres som 18-årig.

Ifølge hans søster Cristina betød de ghanesiske forældres svigt og omverdenens negative fokus på hudfarve, at Mario udviklede en opmærksomhedskrævende personlighed. Mere om det senere.

Endnu en faderfigur

Positiv bevågenhed tiltrak han sig til gengæld fra en ungdomstræner i barndomsklubben USO Mompianos, som sendte Balotelli til prøvetræning i Lumezzane, der er en større klub i Brescia-området.

Han imponerede. Efter 10 kampe for klubben blev han som 15-årig scoutet af hovedstadsklubben Inter. Ikke mere end et år gik der, før cheftræner Roberto Mancini gav stortalentet Serie A-debut imod Cagliari.

Mancini og Balotelli opbyggede en slags far og søn-forhold, og sidstnævnte tilbagebetalte tilliden med mål. Men han havde stadig svært ved at vinde respekt blandt italienske fodboldfans.

Eksempelvis brugte højreradikale Juventus-tilhængere i 2009 en hel kamp på at forsikre Balotelli om, at der ikke fandtes sorte italienere. Som straf måtte Den Gamle Dame spille næste hjemmekamp uden tilskuere.

Primadonnaen Balotelli

Den unge angriber var dog ikke kun et offer. Han var også en utæmmelig narcissist, hvis tidlige ilddåb på San Siro steg ham til hovedet.

Balotellis selvforståelse af at være en superstjerne gjorde, at han opførte sig, som det passede ham. Men den nye cheftræner, José Mourinho, der kom til klubben i 2008, var aldrig bange for at bænke spillere, som ikke parerede ordre.

Den slags beslutninger kunne primadonnaen Balotelli ikke affinde sig med. Kulminationen kom, da han i 2010 blev skiftet ind i Champions League-semifinalen mod Barcelona, som Inter vandt 3-1.

Under kampen foretog Balotelli på intet tidspunkt returløb, og da sejren var en realitet, nægtede han at fejre den sammen med holdkammeraterne. Alt sammen, fordi han var fornærmet over ikke at figurere i startelleveren.

I stedet smed han sin kamptrøje på jorden, og Inter-fansene buhede ham ud af stadion. Da han spadserede ned i spillertunellen, blev han overfaldet af medspilleren Marco Materazzi, der var rasende over hans uværdige opførsel.

Uværdig er nok også ordet, der bedst beskriver Balotellis optræden i en Milan-trøje under et italiensk tv-show i 2010, imens han stadig spillede for lokalrivalerne Inter.

»Fordi jeg er rig«

Efterhånden havde Balotelli gjort sig så upopulær hos Inters ledelse, at han samme år måtte forlade Italien. Beskedne 20 mål i 59 kampe blev det til for centerforwarden.

I mellemtiden blev Roberto Mancini udnævnt til manager i Manchester City, og han hentede multiprovokatøren til England for 253 millioner kr.

Blot få dage efter, at Balotelli havde skrevet under på kontrakten, kørte han galt i sin Audi R8 på vej til træning. I handskerummet lå 50.000 kr. i kontanter. Adspurgt af det britiske politi om hvorfor, konstaterede han tørt: »Fordi jeg er rig.«

Dartpile og prostituerede

Et halvt års tid senere trak Balotelli igen en tvivlsom overskrift, da han indkasserede en intern bøde på 850.000 kr. for at kaste dartpile efter spillere fra klubbens ungdomsafdeling.

Bedriften overgik han dog allerede otte måneder senere, da han måtte tilkalde brandvæsenet, fordi han og nogle kammerater havde tændt fyrværkeri på Balotellis badeværelse og derved sat i ild i huset.

Og han fortsatte ufortrødent. I 2012 blev det afsløret, at han havde været sammen med en prostitueret bag sin tidligere kæreste Raffaella Ficos ryg.

Som en sidebemærkning lovede den omstridte playboy i øvrigt hele Real Madrid-mandskabet en nat med sin daværende modelkæreste Fanny Neguesga, hvis det kunne slå Dortmund i Champions League-semifinalen af 2013-udgaven.

Men fadæserne udspillede sig ikke kun væk fra banen. På træningsanlægget kom han i 2013 op at toppes med manager Mancini. En måned senere var han fortid i Manchester City. 54 kampe. 20 mål.

Gang i den rigtige scoring

Denne gang skabte det ikke lige så stor furore, at Balotelli trak i Milan-trøjen, som tidligere. Milaneserne landede spydspidsen for 200 millioner kr.

Med sig havde han en verserende faderskabssag. Han nåede også at blive taget i at smugryge på et togtoilet på vej til en Serie A-kamp imod Fiorentina i 2014.

Men for én gang skyld scorede han det antal mål, som det forventes af en angriber, der spiller på det niveau. 26 af slagsen i 43 kampe. Derfor hentede Liverpool ham tilbage til Premier League forud for sidste sæson.

Twitter-racisme

169 millioner kr. betalte arbejderklubben for Balotelli. Men som så ofte før faldt han igennem. Bare ét mål i 16 kampe stod han for.

Derudover fik han sågar en spilledags karantæne samt en bøde på 264.000 kr. af det engelske fodboldforbund, FA, for ytre sig racistisk på det sociale medie Twitter med et billede af Nintendo-figuren Super Mario og teksten:

»Vær ikke racist. Vær ligesom Mario. Han er en italiensk blikkenslager, skabt af japanere, snakker engelsk og ligner en mexicaner. Hopper som en sort mand og samler mønter som en jøde,« skrev Balotelli, der selv går under navnet Super Mario.

Når Balotelli spillede i England, ændrede det i øvrigt ikke på raceforfølgelsen af ham i sit hjemland. Eksempelvis tegnede den italienske avis Gazetta dello Sport ham som den gigantiske filmabe King Kong i 2012.

Den fortabte søn vender hjem

Indtil tirsdag befandt han sig så endnu en gang i en klub, der ikke ville have ham. Manager Brendan Rodgers ville end ikke lade ham træne med førsteholdstruppen. I Liverpool gjorde de alt, hvad de kunne, for at sælge ham.

Selv slog Balotelli og hans agent, Mino Raiola, sommeren igennem fast, at de ingen planer havde om at forlade Merseyside, til trods for at Balotelli efter alt at dømme havde spillet sin sidste kamp for klubben.

Alligevel endte han altså tirsdag med at takke ja til et lejeophold i Milan for den resterende del af sæsonen. Ingen overgangssum. Liverpool betaler halvdelen af hans løn.

Sidste udkald nu

Historien om Mario Balotelli er den om et gudsbenådet talent med et kæmpe potentiale. Det er den om en umoden knægt, der aldrig har haft den fornødne respekt for det professionelle fodboldliv til at indfri det.

Men mest af alt er det en fortælling om en opmærksomhedshungrende ung mand, der har kæmpet for, at folk skulle snakke om andet end graden af pigment, når han var samtaleemnet. Det er lykkedes ham. Til dels.

Ikke på grund af prangende sportspræstationer, men på grund af et hav af forkerte beslutninger. Fokus har alle dage ligget det forkerte sted hos Balotelli. Alt for lidt på det fodboldmæssige. Alt for meget på unødvendige dumheder.

Hans nye sportsdirektør, Adriano Galliani, har bebudet, at det er den nu 25-årige angribers sidste chance - selvom Milan er det eneste sted, han har grebet den. Mon ikke Balotellis tilbagevenden er den klogeste beslutning, han har truffet meget længe?