Fortsæt til indhold
Sport

Ligestillingen lider i idrætsverdenen

9 pct. af ansatte trænere og sportschefer i dansk topidræt i er kvinder, og dermed udnytter den ikke sit potentiale ifølge ekspert. Ministre kalder det »meget, meget skævt,« mens idrætten beklager fordelingen.

Thomas Møller Kristensen Troels Henriksen

To ministre kritiserer, at kønsfordelingen blandt eliteidrættens ledere er helt skæv, og idrætten selv kalder det »trist« og »frygtelig ærgerligt«.

Selv idrætsgrene med et flertal af kvindelige aktive, som eksempelvis håndbold, er mandsdominerede blandt lederne.

I alt er 9 pct. af de 183 ansatte trænere og sportschefer i forbund under Team Danmark kvinder, mens 4 pct. af toplederne er kvinder – altså cheflandstrænere og sportschefer. Tallet er lavere end i bestyrelser og væsentligt lavere i forhold til topchefer, chefer og ledere i det offentlige.

I 16 af 27 Team Danmark-støttede forbund er der ikke ansat én kvindelig træner eller sportschef.

»Dette er skævt. Altså meget, meget skævt. Når det ser således ud, får man ikke brugt alle talenterne,« siger minister for ligestilling Manu Sareen (R).

»Jeg er irriteret over, at man skal blive ved med at køre rundt i det tema. Vi skriver 2015. Det er 100 år siden, at kvinder fik valgret, og det er fortsat et tema,« siger kulturminister Marianne Jelved (R).

Lektor i ligestilling i ledelse og virksomheder fra CBS Lynn Roseberry fastslår, at eliteidrætten ikke udnytter sit potentiale inden for »samarbejde, produktivitet og innovation« og henviser til en stor undersøgelse på London Business School.

Gider næsten ikke mere

Professor i idræt ved Københavns Universitet Else Trangbæk har siden 1980’erne været aktiv i idrættens ligestillingsdebat. Både i Danmarks Idrætsforbund (DIF) og nu som næstformand for Team Danmark.

»Det er trist for idrætten, og vi kan ærligt talt ikke være det bekendt, men jeg ved snart ikke, om jeg gider blive ved med at tage kampene,« siger hun.

Den »skæve« kønsfordeling består, selv om DIF ad flere omgange har forsøgt at gøre noget ved det. Eksempelvis med handlingsplanen 2007- 2010 ”Kvinder på Toppen”.

»Det er frygtelig ærgerligt, at vi ikke er kommet længere,« siger DIF-formand Niels Nygaard.

Han siger, at idrætten skal være »bedre til at prikke kvinderne på skuldrene«, men at de også selv har et ansvar.

»De buser ikke altid selv på. For at få topposterne skal man have ambitioner, og så kræver det, at kvinderne selv markerer sig.«