Fortsæt til indhold
Sport

Agent: Udbredt svindel i engelsk fodbold

Svindel og ulovligheder i forbindelse med transferhandler er udbredte i engelsk fodbold.

Det afslørede en højt estimeret engelsk fodboldagent over for BBC Sports onsdag.

Agenten, der er anonym, hævder, at spillere ofte ulovligt får henvendelser fra andre klubber. At agenter uden licens opererer på det engelske marked, og at nogle agenter mod reglerne forsøger at stjæle spillere fra andre agenter.

Alle forseelser, der er ulovlige ifølge enten FIFA eller det engelske fodboldforbunds (FA) love, men ikke desto mindre brydes de gang på gang uden straf.

Den tidligere chef for FA's lovudvalg, Graham Bean, kender også til svindlen, men siger samtidig, at ulovlighederne er vanskelige at dæmme op for.

FA forsvarer sig med, at den unavngivne agent og Graham Bean taler mod bedrevidende i forhold til det arbejde, som lovudvalget udfører.

"De oplysninger, som I har givet til os, er formentlig sagt uden det fulde kendskab til udvalgets nuværende arbejde. Meget af det arbejde, som lovudvalget foretager, foregår i det skjulte," lyder kommentaren fra en talsmand fra FA.

/ritzau/