Olga Korbut: Jeg blev misbrugt seksuelt
Olga Korbut er et af de største navne, som gymnastikken har fostret. Ved de olympiske lege i 1972 vandt hun tre guldmedaljer. Træneren, der førte hende frem til medaljerne, hed Renald Knysh. Søndag stod hun frem og fortalte om bagsiden af medaljen. Om hvordan træneren igennem mange år misbrugte hende seksuelt.
I et interview med Lisa Klit fra Danmarks Radios TV-Sport sagde hun blandt andet:
- Da jeg begyndte at få succes, begyndte han at kysse mig intimt. Han voldtog mig, og det havde han forberedt i mange år. Han truede med at sætte mig af holdet, hvis jeg fortalte det til nogen.
- Jeg står frem og fortæller min historie nu for at kunne se folk i øjnene og for at forhindre, at det sker for andre, fortalte den russiske gymnastikstjerne.
Problemet med pædofili i idræt er desværre ikke kun et udenlands fænomen.
Tirsdag aften sender DR dokumentarprogrammet "De Farlige Frivillige", der fortæller om pædofili i dansk idræt.
/ritzau/