»Alle presser på. Alle er fremme på kanten af stolen. Alle atleterne kan mærke det«
Presset under OL er større end noget andet. Det kunne både ses, høres og mærkes på skateboarderen Viktor Solmunde.
Viktor Solmunde lignede en, der bare gerne ville væk.
Væk fra den stikkende middagssol på Concorde-pladsen, der fik guldspidsen på obelisken til at glimte i baggrunden.
Væk fra Paris. Og mindst ikke væk fra journalisterne og fotograferne, der jagtede de bedste svar og de stærkeste billeder af de røde hævede øjne.