Mundlam Sandra Toft måtte bede landstræneren om hjælp

Hun spillede en birolle i kampen, men Sandra Toft har spillet en hovedrolle i genrejsningen af det danske kvindelandshold.

Målmanden var en del af nedturene i bl.a. 2017, 2018 og 2019, hvor det maksimalt blev til en dansk sjetteplads ved slutrunderne.

Ligeledes har hun været med i opturene i 2020, 2021, 2022 og 2023, hvor det er blevet til fire semifinalepladser og tre medaljer.

Derfor var målmanden – verdens bedste håndboldspiller anno 2021 – naturligvis glad, lettet, rørt og alt muligt andet efter mandagens OL-kvartfinalesejr over Holland.

En sejr, der nu giver Toft chancen for at få en OL-medalje på landsholds-cv’et.

»Det var følelsesladet. Jeg kan slet ikke styre tårerne, der triller ned ad kinderne. Jeg føler næsten, jeg har spillet kampen, fordi jeg var så meget på derude,« sagde Sandra Toft, der fra bænken så sin kollega Althea Reinhardt storspille.

»Jeg var så rørt over Altheas præstation. Vi har det så godt sammen. Hvis hun står sådan resten af turneringen, så værsgo.«

Faktisk var Sandra Toft så påvirket, at hun måtte få assistance af sin landstræner efter kampen.

Da en journalist spurgte hende, hvordan det føltes at stå med udsigten til OL-medaljekampe efter alt, hvad kvindelandsholdet har været igennem, lød det:

»Æh, det ved jeg ikke, kan du svare på det?« sagde Sandra Toft og vendte sig om mod Jesper Jensen.

»Det kan jeg godt. Det er stort for os alle sammen. Måske større for nogle end andre,« sagde landstræneren og krammede sin målmand.

Jesper Jensen fortsatte:

»Jeg er megastolt og lettet, fordi vi har været meget igennem ved dette OL. Vi har i de første fem kampe i snit lavet 10 tekniske fejl mere per kamp end normalt.«

Danmark var undervejs bagud med fire mål i første halvleg mod hollænderne, men en stime på otte scoringer i træk midtvejs i kampen ændrede det hele.

»Da vi stod med kniven for struben, steppede spillerne i den grad op og ramte vores uden sammenligning højeste niveau ved OL,« sagde Jesper Jensen.

Fornemmede du slet ingen usikkerhed i det første kvarter? Udefra set virkede det nervøst.

»Jeg ved ikke, om det var nervøst, men det kendetegner et stort hold at holde fast i sin kampplan og i sit spilkoncept både i forsvar og angreb, selvom man brænder nogle chancer.«

Eller som forsvarsspecialisten Line Haugsted konstaterede:

»Vi var gode til at holde hovederne kolde.«

»Vi er et stærkt hold, og vi viser, at vi er der, når det gælder. Jeg glæder mig sindssygt meget til den semifinale. Det er helt vildt at stå her. Det er 20 år siden sidst. Det er fedt, at kvindeholdet er med på toppen.«

Jesper Jensen erkendte, at OL har krævet mere tilløb end ventet.

»Jeg var ikke klar over, hvad der ramte os. Det var svært for os at holde fire-fem ugers sommerpause og så spille håndbold igen. Det er en sværere størrelse, end jeg havde regnet med. Det må jeg bare erkende,« sagde landstræneren.

»Det var først i dag, vi fandt rytmen efter så lang tid. OL er bare svært at være håndboldspiller i.«

For Louise Burgaard, der har spillet 180 landskampe, medvirkede det ombyggede fodboldstadion i Lille med godt 20.000 tilskuere også til oplevelsen.

»Det var den fedeste kulisse, jeg nogensinde har spillet i, men jeg er også underligt rolig, for jeg har højere ambitioner end at nå i semifinalen. Vi er glade og stolte over, at vi er kommet så langt, men vi står også foran flere trin, vi skal opad.«

Torsdag venter semifinalen mod enten Norge eller Brasilien. Det afgøres sent tirsdag aften.