Udlandseventyr kan gavne cykelsportens smalle talentmasse på pigesiden
De danske cykelhold for kvinder er på et niveau, der ikke er tilstrækkeligt for de allerstørste talenter, som derfor må søge udenlands for at blive matchet.
Det ramte hende midt i aftensmaden på et hotel i Glasgow.
»Jeg var helt starstruck. Jeg har fulgt dem og set op til dem, og så sad jeg pludselig der og snakkede med dem. De er jo kæmpe stjerner.«
Solbjørk Minke Anderson har kørt flot i sin første sæson som eliterytter, og i august var hun med for Danmark ved VM i cykling som blot 18-årig. Sammen med sine idoler, Amalie Dideriksen, Cecilie Uttrup Ludwig og Emma Norsgaard.
»Det var bare en kæmpe oplevelse,« siger hun.
Præstationerne i 2023 har fået det norske hold Uno-X til at spærre øjnene op, og blot et år efter at juniortiden sluttede, bliver Solbjørk Minke Anderson World Tour-rytter fra begyndelsen af 2024.
»Det er helt vildt. Det er den der store barnedrøm, der går i opfyldelse. Nu kan jeg sige, at jeg er professionel rytter, som lever af min sport. Det er kæmpestort, og jeg er stadig ved at prøve at fatte det,« siger hun.
Men himmelflugten var ikke gået så hurtig, hvis ikke den unge rytter før 2023 havde taget en modig beslutning. Det mener landstræner Tayeb Braikia.
Solbjørk Minke Anderson forlod den danske cykelandedam, hvor talentmassen er smal, og hvor det er svært at strikke et konkurrencedygtigt løbsprogram sammen, fordi holdene ikke er stærke nok.
Så hun skrev kontrakt med franske Team Grand Est-Komugi-La Fabrique.
»Hun skulle nok køre sig til en World Tour-kontrakt inden for nogle år uanset hvad, men at hun har gjort det allerede i første sæson, skyldes det løbsprogram, hun har kørt, fordi hun er kommet på et udenlandsk kontinentalhold,« siger Tayeb Braikia.
Hos herrerne er der i Danmark flere kontinentalhold, der tager sine ryttere med ud i Europa for at køre løb og for at ruste dem til en potentiel World Tour-tilværelse. Men det er der ikke hos kvinderne.
Derfor kan det være nødvendigt for talentfulde ryttere at søge udenlands for at blive matchet i et felt på højt niveau.
»Vi opfordrer dem ikke til at tage af sted, inden de er færdige med deres uddannelse, men hvis de siger, at de gerne vil, så stopper vi dem ikke,« siger Braikia.
»Noget af det vigtigste er at få gjort uddannelsen færdig. Men udviklingsmulighederne ved at køre et internationalt løbsprogram betyder rigtig meget, hvis man vil være blandt de allerbedste i verden.«
Det er Solbjørk Minke Anderson enig i, og det var medvirkende til hendes beslutning før 2023. Men den nye tilværelse var især i begyndelsen hård.
»Det var selvfølgelig en stor omvæltning. Jeg går stadig i gymnasiet i Danmark, og jeg har boet halvt i Frankrig, hvor jeg har delt en lejlighed med nogle holdkammerater, og jeg har kørt løb over hele Europa. Men jeg har fået smag for det professionelle liv, og det har betydet, at jeg har fortsat min udvikling som cykelrytter og fået en masse læring. Og så har jeg måttet lave lektier, når jeg er kommet hjem fra træning,« siger hun.
Netop årene, hvor uddannelse kommer til at fylde meget, er svære. Det gælder for både drenge og piger med store talenter.
Men elitechef i DCU Morten Bennekou har tidligere udtalt, at man oplever, at drenge er mere tilbøjelige til at prioritere cykling, mens skolen fylder mere hos pigerne. Og når de største pigetalenter ikke har et dansk hold at søge imod, når de uddanner sig, kompliceres tilværelsen.
»De ryttere, der bliver bedst, er dem, der træner mest, og den sværeste udvikling er den, der sker, når de skal gå på gymnasiet og samtidig skal øge træningsmængden,« siger Tayeb Braikia.
Ifølge landstræneren er Solbjørk Minke Anderson en af dem, der har forstået, at man er nødt til at fokusere intenst på sporten, hvis man vil til tops.
Meget dedikeret har hun ifølge landstræneren knoklet, siden hun som U17-rytter ikke var det mest lysende talent. Og nu skal hun slås med de bedste.
»Planen på Uno-X er at bygge videre på de store skridt, jeg har taget i år. Jeg kommer til at køre flere World Tour-løb, men jeg skal veksle mellem store og små løb, så jeg gradvist bliver eksponeret for større udfordringer. Der er stadig langt til toppen, men jeg er ung, og jeg brænder for sporten.«