Ny VM-finale venter: Husk at nyde dette landshold, mens du kan

GDANSK

Der kommer faktisk en dag, hvor Niklas Landin, Mikkel Hansen, ja, selv Mathias Gidsel og Simon Pytlick må erkende, at det er tid til at forlade halgulvet.

Det virker næsten utænkeligt. I 15 år i træk har Landin og Hansen leveret håndboldunderholdning i januar, og mens duoen så småt kan skimte et liv uden landsholdsbold, er næste generation i form af bl.a. Gidsel og Pytlick mere end klar til at forlænge guldalderen.

Men lige nu, her i januar 2023, spiller de alle fire, og det skal nydes. For Landin, Hansen, Gidsel og Pytlick tilhører den absolutte verdenselite i håndbold, og det er en af hovedårsagerne til, at Danmark igen-igen skal spille VM-finale.

I fredagens semifinale gik de fire atter forrest og sikrede en sejr på 26-23 over Spanien, og dermed kan Danmark på søndag blive verdensmestre for tredje gang i træk. Danmark møder i finalen på søndag Frankrig, der fredag aften slog Sverige med 31-26 .

For tredje VM-kamp i træk spillede Danmark på en ny bane i en ny by, men de smukke spildetaljer fra både Malmø og Stockholm havde, selvfølgelig, også fundet vej til Gdansk i Polen. Her sad ifølge VM-arrangørerne et par hundrede danskere blandt de godt 6.000 tilskuere, og de fik straks, hvad de forventede – redninger fra Niklas Landin og kreativitet fra Mathias Gidsel.

Duoen var dominerende i det første kvarter, der gav Danmark det forspring, som spanierne i resten af kampen kæmpede for at indhente. Mens Landin overgik sig selv i akrobatiske parader, snurrede Gidsel rundt om sig selv, modstanderen og derefter sig selv igen, inden han kastede bolden hen til den holdkammerat, der tilfældigvis var fri. Så er håndbold simpelt.

Plads til Saugstrup

Mathias Gidsel var naturligvis ikke ene om at kreere chancer, for Spaniens fokus på VM’s næstmest scorende spiller efterlod plads andre steder på banen – bl.a. til Magnus Saugstrup, der knoklede som en ung crossfitter i en svedig kælder på Vesterbro.

Desværre for både ham og håndboldherrerne var både effektiviteten og fejlprocenten ikke altid overbevisende. Man kan selvfølgelig heller ikke altid forvente succes, når modstanderen hedder Gonzalo Pérez de Vargas. Han er verdens næstbedste målmand, og hans evne til at blive ramt af hårde harpiksbolde forhindrede spanierne i at blive sat af, før semifinalen for alvor havde taget fart.

Vargas blev bare overstrålet af verdens bedste målmand. Niklas Landin holdt hovedet koldt – i hvert fald når han ikke blev ramt i ansigtet. Sammen med et forrygende forsvar sørgede Landin for en solid pauseføring. På få minutter blev 11-10 forvandlet til 15-10, og så vidste alle i Gdansk, at noget særligt skulle ske, hvis Nikolaj Jacobsen skulle forlade banen som taber.

Den danske landstræner er en privilegeret mand. Indiskutabelt. Slutrunde efter slutrunde kan han vælge og vrage mellem et utal af kvalitetsspillere. Bredden i dansk herrehåndbold er kun minimalt mindre vulgær end en tredobbelt chokolademousse med creme, drys og ekstra flødeskum.

Lad os bare sammenligne med fredagens modstander fra Spanien. I årevis har spanske landstrænere hungret efter en ny, fremtidsholdbar stjerne, der kaster med højre hånd, men sulten er endnu ikke blevet stillet. Omvendt har Nikolaj Jacobsen i flere VM-kampe slet ikke haft brug for Mads Mensah, Jacob Holm, Michael Damgaard, ja, sågar Rasmus Lauge. Ingen af dem så banen i første halvleg mod Spanien.

Når det er sagt, ved alle, at selv de bedste råvarer ikke per automatik sikrer det bedste måltid. Der er brug for en kyndig chef, og det er Nikolaj Jacobsen. Det har han bevist utallige gange, men selv han kom under stort fagligt pres i anden halvleg. For spanierne nægtede naturligvis at give op. Derfor satsede de i defensiven ved at stille sig endnu længere frem på banen. I begyndelsen klarede danskerne frisag, da Simon Pytlick igen var lige så udfordrende som en singlefyr på akut kærlighedsjagt på et natpizzeria efter en bytur.

Nikolaj Jacobsen måtte dog hive syv mod seks-spillet frem, da forspringet skrumpede og skrumpede. En spansk kompliment i sig selv. Pludselig var den danske overlegenhed forsvundet, pludselig var nervøsiteten en faktor. 

Spanien fik dog aldrig udlignet, og så rykkede håndboldherrerne fra igen. 

I slutminutterne tillod Mikkel Hansen sig endda at brænde sit andet straffekast, men det var uden betydning – Danmark tog finalebilletten og kan dermed skrive VM-historie på søndag ved at vinde guld for tredje gang i træk som det første herrelandshold nogensinde.