Australien overraskede og gav Danmark en hjælpende VM-hånd

I en uskøn og hårdt spillet kamp vandt Australien 1-0 over Tunesien, hvilket er til Kasper Hjulmand og kompagnis fordel.

Artiklens øverste billede
Nærkampe var der rigeligt af, da Australien mødte Tunesien. Foto: Antonin Thuillier/AFP

Intet er afgjort, scenarierne er endnu mange, men sikkert er det, at det danske fodboldlandshold har grund til at sende en tak til Australien.

Ganske overraskende løb australierne lørdag middag med en sejr på 1-0 over Tunesien, og det er godt nyt for Danmarks chancer for at avancere fra VM’s gruppespil.

Kort fortalt kan Danmark nu ”tillade” sig at tabe til de franske verdensmestre senere lørdag og stadig være i live i kampen om en billet til ottendedelsfinalen før den sidste gruppekamp på onsdag mod Australien.

Danmarks kamp mod Frankrig begynder i dag kl. 17.00, og efter slutfløjtet er vi alle klogere, men faktum er, at Kasper Hjulmand fik en fornem start på weekenden.

Fornem var spillet i kampen mellem Australien og Tunesien derimod ikke. De to hold er ikke i nærheden af verdenstoppen i fodbold, og de gjorde ikke meget for at ændre på den opfattelse. Måske var det nervøsitet på grund af opgørets vigtighed. Måske var det de 32 grader i middagssolen eller det hidsige tryk fra tribunerne, hvor op mod 30.000 tunesere sørgede for stemningen. Eller måske var der ganske enkelt bare tale om mangel på kvalitet.

Uanset årsag – spillet var langt fra imponerende. Australien var det næstsidste af de i alt 32 VM-lande, som bookede billet til slutrunden, og Tunesien fløj heller ikke problemfrit gennem kvalifikationen. Til gengæld fløj de to landes 22 udvalgte ofte i flæsket på hinanden på Al Janoub Stadium.

Duel, tackling, frispark, indlæg – det var den primære cyklus i en kamp, hvor den tyske dommer Daniel Siebert havde travlt som fredsmægler. I mangel på sprudlende boldspil havde begge hold det tilsyneladende fint med høj intensitet, nærkampe og småprovokationer.

Ligesom i premieren mod Danmark holdt tuneserne sig ikke tilbage. Aissa Laidouni, der ét minut inde i i sidste uges kamp mod Danmark tacklede Christian Eriksen og derefter gejlede de tunesiske tilskuere voldsomt op, gik selvfølgelig forrest – og modtog selvfølgelig hurtigt en advarsel.

Midtvejs i første halvleg gad den tyske dommer ikke mere ballade. Da Tunesiens Hannibal Mejbri fra sin plads på reservebænken sparkede en bold ud mod Australiens Mitchell Duke, der lå i græsset, benyttede dommeren sig af en omgang god, gammeldags voksenskældud med krav om undskyldninger fra begge parter. Videre.

Australien var særligt i første halvleg det bedste hold, hvorfor føringsmålet ikke var ufortjent. En af de åbenlyse australske strategier var prioriteringen af både indlæg i åbent spil og dødbolde. Ofte blev boldene knaldet ind i feltet, ofte blev midterforsvarene hevet med frem næsten uanset frisparkets placering på banen.

Derfor var det ikke overraskende efter et lavt, afrettet indlæg, at Mitchell Duke med snedig akkuratesse headede bolden i mål til 1-0. En scoring, der fik den australske landstræner, Graham Arnold, til at juble så akavet, at hans små trip på sidelinjen mindede om en seksårig skoledreng på grænsen til at tisse i bukserne.

Tunesien, derimod, spillede på omstillinger og lange bolde frem mod Issam Jebali, der ofte var alene, men kort før pausen lykkedes det OB-angriberen at omsætte knokleriet til en målchance. En flyvende australier fik dog blokeret chancen, og kort efter var tuneserne kun en halv meters penge fra en udligning.

De to tiltrængte succesoplevelser i spillet før pausen bragte Tunesien med sig videre i anden halvleg, der blev domineret af nordafrikanerne. En udskiftning og et formationsskifte gjorde godt, Australien lod sig stresse og var i store perioder tvunget tilbage i defensiven.

Jævnligt var det farligt, men ikke farligt nok. Australien holdt stand og kan derfor på onsdag – i kampen mod Danmark – spille sig videre fra gruppespillet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.