Blatter og Platini skal for retten i sag om pengeoverførsel

En overførsel på adskillige millioner er omdrejningspunktet i en retssag med Sepp Blatter og Michel Platini.

Artiklens øverste billede
Sepp Blatter (th) er stadig udelukket fra fodbold, mens Michel Platini har overstået sin karantæne. Fotos: Fabrice COFFRINI og Valery HACHE/AFP

Sepp Blatter og Michel Platini skal for retten i juni.

Det oplyser en domstol i Schweiz ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Sagen mod de tidligere fodboldchefer handler om en mistænkelig pengeoverførsel fra Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) til Platini i 2011.

På daværende tidspunkt var Blatter præsident for Fifa, mens Platini var præsident for Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

Overførslen var på to millioner schweizerfranc, som svarer til knap 15 millioner kroner efter den nuværende kurs. Den førte til, at begge blev udelukket fra fodbold i 2015.

Blatter og Platini nægter at have gjort noget forkert.

I november sidste år meddelte den schweiziske anklagemyndighed, at den havde rejst tiltale mod de to hovedpersoner for bedrageri. De er også anklaget for illoyal ledelse og tillidsbrud.

Den meget omtalte overførsel faldt, kort før Platini undlod at stille op som modkandidat til Blatter til Fifas præsidentvalg i 2011. Trods manglende dokumentation hævdede begge, at det var betaling for konsulentarbejde udført af Platini for Fifa fra 1999 til 2002.

86-årige Blatter var præsident for Fifa fra 1998 til 2015, hvor han blev tvunget til at trække sig tilbage på grund af korruptionsskandalen. Han fik sidste år sin karantæne fra al fodbold forlænget til 2028.

66-årige Platini, der var Uefa-præsident i otte år, har udstået sin karantæne og har ytret interesse for at komme tilbage til sporten.

Siden skandalen begyndte at rulle, har adskillige andre sager i Fifa-regi set dagens lys. Blandt andre er Jerome Valcke, der er tidligere generalsekretær i Fifa, blevet udelukket og har fået en bøde.

Retssagen mod Blatter og Platini er berammet til at begynde 8. juni og slutte 22. juni.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.