Verdensmesteren Rasmus Lauge skal igen have en sommer på pinebænken

Han sparker fornuftigt til en fodbold, er langtfra ueffen med et golfjern og lever godt af at kaste med en harpiksbold.

Derfor vil det teoretisk set give mening, hvis Rasmus Lauge i disse dage tæller ned til åbningsceremonien ved OL i Japan om en måneds tid – indledningen på verdens største sportsfest med over 10.000 atleter fra omtrent 200 lande.

Kan det overhovedet blive bedre for en sportsglad fyr fra Midtjylland, der siden barnsben har drømt om at vinde olympisk guld? Ja, er det glasklare svar på spørgsmålet, for den danske håndboldstjerne er for andet OL i træk tvunget til at melde afbud.

Ligesom ved legene i 2016 er det en knæskade, der holder Rasmus Lauge fra håndboldbanen.

Dengang så han ikke en eneste af landsholdskammeraternes kampe, ej heller finalen, der sikrede de historiske guldmedaljer. Det var for hårdt. At misse den turnering var det værste, som han havde prøvet i sin karriere.

Klar efter sommeren

Men denne sommer venter endnu en tur på pinebænken for den 30-årige mand fra Bjerringbro, der er ved at genoptræne sit venstre knæ efter sin tredje karrieretruende skade på blot syv år.

Han er givetvis først kampklar efter sommerferien, og derfor må han nøjes med at slappe af i sit sommerhus i Silkeborg, mens håndboldherrerne skal forsøge at forsvare OL-guldet i Tokyo.

»Den er lidt nemmere at sluge denne gang, fordi meget tyder på et skørt OL med uvished, restriktioner, coronaboble og uden ret mange tilskuere. Men er du sindssyg, hvor ville jeg gerne have været med. Det gør virkelig ondt at sidde hjemme – igen. Hvis dette var min første korsbåndsskade, ville jeg nok have satset og meldt mig klar, men det er anden gang, og jeg er ikke 20 år længere, så det er nok fornuftigt at lade være,« siger han.

Skader på karrierelisten

De grimme skader er, uheldigvis, også en væsentlig del af fortællingen om Rasmus Lauge. Uheldigvis fordi playmakeren i lange perioder det seneste årti har bevist, at han tilhører den absolutte verdenselite.

Det er de færreste forundt at blive verdensmester, dobbelt viceverdensmester, europamester og sølvvinder i Champions League. Der er heller ikke mange sportsudøvere, der af sine nationale kolleger to år i træk kåres som landets bedste spiller, ligesom andre givetvis vil misunde hæderspriser som Bundesligaens bedste spiller og VM’s bedste playmaker.

Alligevel kan Rasmus Lauge ikke løbe fra det skadesprædikat, der efterhånden også klistrer sig til hans karriereforløb. Heller ikke selv om han med egne ord er stensikker på, at modgangen har styrket ham:

»Jeg ved efterhånden en del om modgang, og hvad det vil sige at træne alene. Jeg har lært meget igennem de seneste år, især mentalt, men jeg vænner mig aldrig til at sidde på tribunen og se mine kammerater spille sjove kampe. Det er det værste. Det er meget lettere at slå hovedet fra og smadre løs i træningslokalet i et par timer.«

Gennembrud i Flensborg

Rasmus Lauge fik sin håndboldopdragelse i Bjerringbro og spillede på Bjerringbro-Silkeborgs førstehold frem til 2013, hvorefter han skiftede til den tyske Bundesliga. Efter to sæsoner i TWH Kiel drog han i 2015 til rivalerne fra Flensburg-Handewitt, hvor han fik sit store gennembrud.

Det var her, han forstod alvoren i at give sit allerbedste hver gang, og det var her, at han efter skaden, der kostede ham OL i 2016, påbegyndte et længere kursus som personlig træner for at lære om musklernes opbygning, så han kunne få det maksimale ud af hver en træning.

Han øgede straks sin muskelmasse, og efter sit andet tyske mesterskab i 2019 tog han til ungarske Veszprém med formålet at vinde Champions League. Endnu er det ikke lykkedes, men med sin kontraktforlængelse til 2024 er håbet langtfra opgivet.

»Det er et godt sted for os at være, alt i og omkring klubben spiller 100 pct., og vi er i en sportslig spændende tid, som jeg gerne vil være med til at få styr på. Der venter et trænerskifte, og vi har endnu ikke nået vores ultimative mål om at vinde Champions League,« siger han.

Med 126 landskampe og flere af Europas største klubber på cv’et vil Rasmus Lauge utvivlsomt blive jagtet af mange danske topklubber, når han ved kontraktudløb i Ungarn skal vælge, om han vil følge i fodsporene på bl.a. Mikkel Hansen, Jesper Nøddesbo, Michael V. Knudsen, Anders Eggert og Thomas Mogensen ved at afslutte karrieren på hjemlig grund.

»Det er helt klart planen, at jeg tager til Danmark og afslutter karrieren. Der kan ske mange ting, men min ældste skal i skole på det tidspunkt, så det passer godt,« siger han selv om fremtiden.