En klatretur over Sydney Harbour Bridge

Den langnæbede ibis-fugl spankulerer roligt rundt mellem gyngestativer og børnefamilier på den store legeplads ved Darling Harbour på udkig efter efterladte madrester.

Ovre i Botanisk Have, et par kilometer væk, er det kakaduerne, der har overtaget, og de skæpper om kap og forsøger at overdøve trafikken ude på Macquire Street, der går direkte ned mod Operahuset. Alt imens er et hold Tarzan-aspiranter i færd med at klatre op ad den verdensberømte bro over Sydney havn, Sydney Harbour Bridge.

Selv om Sydney, Australiens største by, er en millionby med skyskrabere, arkitektoniske mesterværker og sushibarer på hvert et gadehjørne, er det også en by, hvor Australiens wildlife, naturen, de eksotiske dyr og de farefulde oplevelser dominerer.

For dengang de første engelske fanger blev sat i land, var hele det geografiske område, der i dag er Sydney, dækket af regnskov, lige med undtagelse af området, hvor Operahuset ligger i dag. Det var klassisk australsk bushland.

»Kan I forestiller jer det? Regnskov over hele Sydney!« udbryder Lilly.

Hun er guide på en gratis byvandring, der bl.a. kommer igennem den resterende regnskov i byens 30 hektar store botaniske have og ud til de arkitektoniske vartegn på havnefronten.

Selv om det meste af regnskoven i dag er fældet i metropolen, kan man af og til støde på et tropisk træ på byens gadehjørner. Og man skal da heller ikke længere væk end over på den anden side af Sydney Harbour Bridge, før endnu et stort regnskovsområde spreder sig ud over det bedste udsigtspunkt til Operahuset.

Her ligger Taronga Zoo, der er Australiens mest kendte zoologiske have. Foruden de australske klassikere som kænguruer, koalaer og krokodiller, kan man nyde synet af giraffer og elefanter, mens man i baggrunden har udsigten over Sydney centrum med Operahuset og Sydney Harbour Bridge.

Kælne kænguruer

Den resterende frodige, tropiske natur har også givet Sydney et noget mere eksotisk dyreliv end i mange andre storbyer. Selv om byen ligger relativt langt mod syd, er der alligevel flere af landets karakteristiske – og farlige – dyrearter i byen.

»Selv i Sydney – her i storbyen – lever flere farlige edderkopper,« siger Lilly ivrigt.

»Men bare rolig, det er 30 år siden, at et menneske sidst er blevet slået ihjel af en af dem,« forsikrer hun, og får i samme ombæring nævnt, at verdens farligste edderkop lever på kontinentet.

De fleste af de farlige dyr i Sydney finder man dog indespærret. I Wildlife- og Sealife-museerne på Darling Harbour er der både krokodiller, hajer, edderkopper og slanger. Men også de karakteristiske australske darlings. Ude på molen sidder en sovende koala og byder velkommen, mens der er mulighed for at fodre kænguruerne indenfor i museet.

Har man et par dage i Sydney, er der dog ingen grund til at ”nøjes” med kænguruerne på museet. For blot et par timers kørsel nord for byen, lægger Morisset Park, hvor der er garanti for at støde på vilde kænguruer.

I området ligger der et psykiatrisk hospital, og forskerne her har opdaget, at kænguruer har en positiv effekt på nogle af patienterne. Derfor er de sat fri i den omkringliggende skov, hvor de nu lever vildt. Kænguruerne adskiller sig fra de øvrige 60 mio. kænguruer, der lever på kontinentet, fordi de er vant til mennesker. Hvis man er tålmodig og nærmer sig langsomt, kan man komme til at kæle og fodre kænguruerne.

Verdens stejleste togrute

Generelt er der gode muligheder for unikke naturoplevelser blot få timer uden for storbyen. Der er nationalparker på alle landsider af byen, hvor der er rig mulighed for både trekking og en tur på mountainbike eller i kajak.

Den mest kendte nationalpark i området er Blue Mountains, der er på Unescos liste over verdens kulturarv. Katoomba er hovedbyen et par timer med tog fra Sydney.

Området har fået sit navn, fordi bjergene er beklædte med eukalyptustræer, der er kendt for at give et blåligt skær, når de står i massivt antal side om side. Det er ikke en iøjenfaldende blå farve, men hvis man anstrenger øjet en smule, kan man se det støvede blå skær, der danner kontrast til de jordfarvede klippeformationer i området. Og er man i tvivl om sorten, kan man tage en dyb indånding og få en snert af den samme eukalyptus, som man får i nogle halspastiller.

Hovedattraktionen er klippeformationen Three Sisters (tre søstre), der er tre, nogenlunde identiske klipper på række. Ifølge en aboriginal-legende boede der engang tre søstre i dalen. De blev forelskede i tre mænd fra nabostammen, men det var forbudt for parrene at gifte sig. En krig mellem stammerne brød ud, og for at beskytte søstrene, tryllede en af stammens vismænd dem til sten. Men vismanden døde i kampen, og ingen andre kunne ophæve fortryllelsen. Derfor er søstrene stadig forstenede den dag i dag, og er fortsat en af landets store helligdomme for det oprindelige folk. Førhen var det muligt at klatre på de tre klippeformationer, men af hensyn til aboriginerne er det ikke længere velset.

Foruden adskillige trekking-ture i forskellige sværhedsgrader kan man opleve området via svævebane eller verdens stejleste togstrækning, der har en hældning på 52 grader, så man nyder udsigten over eukalyptustræerne ud gennem et glastag i stedet for vinduet på vognens side.

Den indre Dundee

Er man mere til oplevelser ved vandet, er en gåtur langs kysten ved Bondi beach, Australien og Sydneys mest kendte strand, oplagt. Tag en bus til kystbyen Coogee syd for Bondi og gå langs den klippede, rå kystlinje mod Bondi.

Naturen her er barsk og kuperet: Havbrisen står lige ind i ansigtet, klipperne er stejle og uden rækværk flere steder. Men udsigten er fantastisk, og kommer man på den rigtige tid af året, er der tilmed sandsynlighed for at se hvaler længere ude.

Skal det være endnu vildere, kan man i bedste Crocodile Dundee-stil bestige et af Sydneys arkitektoniske varemærker. Crocodile Dundee, der er en person i den australske filmklassiker af samme navn, har levet sit liv i outbacken og har derfor svært ved at finde ud af, hvordan han skal gebærde sig, da han kommer til storbyen. Der er dog den markante undtagelse, at man her ikke bliver udstyret med hverken en læderhat med krokodilletænder og en stor kniv, men med fleecetrøje og vanter, så man kan holde varmen, lige meget hvilken sæson man bestiger broen.

Godt nok er det mere en gåtur op ad trapper end en decideret klatretur, men selv om man hele vejen er fastspændt i en sikkerhedsline til broen, er vindstødene kraftige nok til at sætte adrenalinen i gang. Især på toppen af broen, hvor der er mest vindblæst, og hvor man kan følge den travle trafik hen over broen langt under. Herfra er der udsigt til hele havneområdet med Operahuset i forgrunden flankeret af regnskoven i Botanisk Have lige bagved. En udsigt, som 3,3 mio. klatrere allerede har nydt.

Turen op over broen tager et par timer og koster fra 148 dollars svarende til 750 kr. Er det mere, end man er villig til at betale, er der flere gode alternativer. Man kan tage de 200 skridt op til udkigspunktet i broens ene pylon tættest på Operahuset, hvorfra der ligeledes er en enestående udsigt over havneområdet.

»Eller man kan gå en tur over broen og tilbage igen. Det er helt gratis, og udsigten er nærmest den samme,« garanterer Lilly.

»Men så får man selvfølgelig ikke adrenalinkicket med,« smiler hun.