Brug feriebudgettet på at rejse langsomt
Når Mikkel Beha Erichsen rejser, handler det om at tage sig god tid. Han og familien sørger for at spare på det materielle året rundt, så der er råd til at rejse langsomt. Der skal nemlig være tid til at sætte sig på en bænk og glo, lytte og dufte. Jyllands-Posten har spurgt den søvante tv-vært til hans bedste rejseoplevelser, hvor sejladsen og det langsomme tempo er omdrejningspunktet.
Hvad er dit første ferieminde?
Jeg tænker faktisk ikke, at jeg nogensinde har været på ferie. Min familie og jeg er ikke så gode til ferie i traditionel forstand. Sådan noget afslapning som charter, det er ikke lige os. For mig er der forskel på ferie og det at rejse. Jeg har rejst til gengæld. Mine første rejseminder involverer alle sammen en sejlbåd. Det, der står stærkest, er ikke Tonga eller Polynesien, men den svenske skærgård. Jeg var af sted med min far og en masse venner og familie. Der var børn over det hele, og humøret var højt. Vi var sammen, og det var det, der var vigtigst ... Og så naturligvis isen og grillpølserne.
Hvad er din bedste rejseoplevelse?
Hver rejse kan noget forskelligt. I Tobago er det måske byen Jabba med sin lille biks på havnen, der er skøn. I Columbia er det noget andet, der gør indtryk og bliver et godt minde. Når jeg tænker på at rejse, så tænker jeg både på koralrev, personer og mad. Det er ikke koncentreret omkring én ting – det er det hele. Verden bliver større og større, når man rejser. Er man i Polynesien og tænker, at det må være paradis, opdager man den der lille øgruppe i horisonten, og så vil man pludselig også derhen.
Når jeg er af sted, frydes jeg gang på gang over menneskene, hvor jeg kommer. Selv om verden kan virke farlig, når du sidder derhjemme, er det aldrig så sort og hvidt i virkeligheden. Jeg bliver altid positivt overrasket. I Venezuelas hovedstad, Caracas, er der 50 drab i døgnet, og jeg var utryg ved at skulle derover. Men efter ti minutter i slummen, som virkede så sort og håbløs, var jeg inviteret indenfor hos en familie, hvor jeg mødte den sødeste bedstemor og en flok dejlige unger. Det er en god oplevelse at blive i taget i egne fordomme og få dem afkræftet. Det kan virkelig være et wake-up-call.
På hvilken måde kan du bedst lide at rejse?
Det er oplagt at sige: at sejle. Jeg har eksperimenteret meget med forskellige rejsemåder, men jeg vender altid tilbage til båden. Vi har købt en lille orange redningsbåd, mens vores drenge er af sted med skibet, så vi kan sejle på små ture. Vi har altid krudt i numsen, når vi rejser, men jeg synes, det er vigtigt at tage sig tid og rejse langsomt. Jeg gider ikke de der dyre hoteller med bløde morgenkåber og lækker shampoo. Du kan i stedet omsætte spaen og den økologiske morgenmad til flere nætter og mere ferie. For 10 dages luksusovernatninger kan du måske få en måned et andet sted. Omsæt feriebudgettet til tid!
Men faktisk har den bedste måde at rejse på ikke noget at gøre med formatet, men med hvem jeg rejser. De bedste oplevelser får man sammen med andre – måske familien. Når man deler det med nogen, giver det mere mening, og man kan mindes sammen, når man kommer hjem. Heldigvis elsker hele familien at rejse. Det glæder mig virkelig, at mine drenge nyder at rejse. Så føler jeg, at vi har gjort noget rigtigt.
Drengene er jo vokset op med at sejle, så jeg er faktisk ikke urolig for dem, når de er midt ude i Stillehavet på et skib.
Jeg er mere urolig, når de cykler uden cykelhjelm i København. Det er ret pudsigt.
Hvad er din yndlingsbeskæftigelse, når du er af sted?
Som så mange andre kan jeg godt lide at sidde og glo – om det er Fredericia, Tonga eller New York City kommer sig ikke så nøje. Jeg sidder og tænker: Hvor skal de hen? Hvorfor har de så travlt? Eller hvad skal de ikke nå? I Polynesien har de ikke travlt med noget som helst – alt foregår i et langsomt tempo. Man skal ikke have for travlt, når man rejser. Har man eksempelvis fire dage i Rom, så lad være med at se alt det, du havde planlagt og fundet i guidebogen. Sæt dig ned og glo. Måske opdager du, hvor de lokale drikker deres kaffe, og på den måde kan du være heldig at finde den bedste espresso i hele Rom. Vær til stede og lad være med at planlæg for meget. Det eneste, du får ud af det, er, at du kan sætte flueben ved en masse ting, du har set, men det lærer du ikke noget af. Tag dig tid til at dufte, lytte og kigge. Jeg finder også altid tid til at snakke med de lokale. Det lærer man meget af og får nogle oplevelser, som ikke kan planlægges hjemmefra.
Er du typen, der planlægger hjemmefra eller tager tingene, som de kommer?
Jeg har altid en plan eller ide om, hvorfor jeg gerne vil et sted hen. Det kommer naturligt, når en drøm fødes. Forventningens glæde er en vigtig del af det at rejse, synes jeg. Det skal man ikke undervurdere. Jeg kan godt lide bare at tage af sted og se, hvad der sker. Vi behøver ikke at rejse til verdens ende hver gang. Der skal ikke mange fridage til, før min kone og jeg smider to madrasser bag i bilen, en gummibåd på taget og så bare kører af sted. Man behøver ikke tage længere end til Sydsverige for at få en god tur ud af det. Så sørger vi for at finde noget vand, så vi kan padle lidt rundt. Og så parkerer vi med bagklappen mod vandet, så vi kan se ud på vandet, når vi vågner. Derefter tænder vi op for vores trangia og nyder morgenkaffen med udsigt til skærgården eller en lille skovsø. Det kan være skønt at tage til Caribien, men det kan være lige så godt i Sverige. Når vi er hjemme, følger vi grundopskriften: Spar og rejs. Vi sørger for selv at ordne alt det praktiske i boligen, for vi gider ikke bruge penge på en dyr håndværker. Og du kan ikke finde en eneste genstand i vores hjem, der er købt fra ny. Vores ovn er en tidligere udstillingsmodel, og vores bil var billig og brugt. Vi vil hellere have råd til at rejse.