Kaptajnens fire grunde til ikke at frygte flyveturen

Flyvning er den sikreste transportform.

Det kan ifølge Trafikstyrelsen ikke diskuteres. Faktum er nemlig, at langt færre mennesker dør eller kommer til skade i flyulykker end i bilulykker. Og ny statistik fra Aviation Safety Network viser endda, at det i 2013 var markant mere sikkert at flyve end de foregående ti år.

Samlet var der i 2013 29 flystyrt med sammenlagt 265 omkomne hos etablerede flyselskaber. Det er noget lavere end gennemsnittet de foregående 10 år, hvor der per år var gennemsnitligt 32 fatale ulykker med gennemsnitligt 719 omkomne.

»For 50 år siden skete det noget oftere, at et fly styrtede ned. Det kunne luftfarten ikke holde til – så ville folk jo ikke flyve – så derfor har man arbejdet intenst med at få sikkerheden op,« siger vicedirektøren i Trafikstyrelsen, Jesper Rasmussen.

Det øgede sikkerhedsindsats inden for luftfarten betyder, at der i dag på globalt plan årligt er ganske få havarier.

»Faktisk er det er 40 gange sikrere at flyve én kilometer, end det er at køre én kilometer. Så sat på spidsen kan man sige, at hvis man er bange for ulykker, så er det bilen, man ikke skal sætte sig i,« siger Jesper Rasmussen.

Det giver pilot Søren Hofgaard Møller fra Norwegian ham ret i.

»Når jeg flyver, så flyver jeg mellem andre professionelle. Det er ikke det samme, som når jeg cykler på min cykel eller kører i min bil. Når jeg gør det, er menneskene omkring mig jo ikke professionelle. Og medmindre man har erhvervskørekort, så er man det jo egentlig heller ikke selv,« siger han.

Styr på hver en møtrik

»Inden for luftfarten er der styr på hver eneste møtrik og hver eneste softwarestump. Alt er gennemtestet, inden det tages i brug, og alt kan spores. Man ved, hvor hver en møtrik er produceret, hvornår der sidst blev skruet på den, og hvornår der skal skrues på den igen,« siger Jesper Rasmussen.

Tingene hænger altså inden for luftfarten ikke sammen på samme måde, som de gør på jorden.

»Hvis kæden på din cykel knækker, så skifter du den, men du gør det sandsynligvis først efter, skaden er sket. Det sker ikke på et fly. Vi venter ikke, til det går i stykker. Alt skiftes efter gangtider, altså lang tid før det er slidt ned, hver 72. time er der servicetjek, og derudover er der endnu mere dybdegående regelmæssige gennemsyn. Udtrykket "at tage chancen" findes ikke i vores branche,« siger Søren Hofgaard Møller.

Samme sikkerhedsforanstaltninger gør sig gældende for personalet. Der er regelmæssige helbredstjek, kompetenceudvikling og træning. Herunder ture i simulatoren.

Søren Hofgaard Møller har fløjet i 17 år – siden 2008 hos Norwegian. Han har to børn og, som han selv siger, hvis han havde den mindste mistanke om, at han ikke kom hjem til dem, så ville han aldrig flyve.

»Det er så sjældent, at vi rent faktisk oplever uheld under flyvningen. Faktisk har vi hos Norwegian aldrig haft et uheld, og den statistik vil vi gerne holde fast i. Så derfor er vi i simulatoren minimum tre gange fire timer om året, altså samlet 12 timer, selv om myndighedskravet er otte timer. På den måde er vi trænet til at håndtere de udfordringer, vi kan støde på, hvis de skulle opstå,« siger Søren Hofgaard Møller.

Her får du hans fire grunde til, at man ikke behøver at frygte flyveturen.

1. Træning: Både piloter og kabinepersonale har trænet rigtig meget. Vores branche står aldrig stille. I Norwegian betragtes det at stå stille helt klart som en tilbagegang. Vi dygtiggør os og finpudser kontinuerligt vores evner, og på den måde bliver sikkerheden hele tiden løftet.
2. Et lukket Kredsløb: Sikkerheden er gennemgået til mindste detalje. Alt er dobbelttjekket, når det har med flyvning at gøre. Flyet er gennemgået ned til mindste detalje, besætningen kender flyvningen og har gennemgået den i fællesskab inden afgang. I cockpittet orienterer vi konstant hinanden om, hvad vi foretager os. Det gør vi for at sikre en fælles bevidsthed om den fase af flyvningen, vi er i. Vi kalder det for "closed-loop-concept" og det er et af de vigtigste værktøjer for os til at sikre flyvningen. Derudover er vores nye fly spækket med markedets bedste udstyr. Vi får automatisk melding, hvis der kommer andre fly imod os, som flyvelederen ikke har meldt. Og så kan vi skanne ruten for uvejr helt op til 600 km foran os.
3. Global læring: Branchen er rigtigt god til globallæring. Vi lærer af andres fejl. Har der været en ulykke i Sydamerika, så hører vi om den i Danmark. Det er jo ikke det samme med bilulykker. Så analyserer vi den, diskuterer vores procedurer igennem og sikrer os, at vi ikke kommer ud for det samme. Det, at vi bruger hinanden så meget, er der nok i virkeligheden mange brancher der kunne lære meget af. 
4. Turbulens: Turbulens har ikke indflydelse på flyets sikkerhed. Det vi oftest oplever på en flyvetur er klarluftsturbulens. Som er den form for turbulens, der opstår, når luft med forskellig temperatur mødes. Dette skaber instabilitet på lufthavet, som skaber strømninger, der kan give hop på flyveturen, og det kan gøre folk utrygge, men det er altså ikke farligt. Bare hold sikkerhedsbæltet spændt. 

Fem af verdens mest nervepirrende lufthavne

BOKS: Antallet af årlige fatale ulykker med passagerfly

*Tallene omfatter ikke forretningsfly og militære ulykker eller kapringer.

Kilde: Aviation Safety Network