Turen går til Wales - som har det hele
Middelalderlige bycentre, imponerende borge, en nationalpark med et af Storbritanniens højeste bjerge, vandrige floder, smalle, snoede veje, idylliske landsbyer, masser af får, badestrande og et for andre uforståeligt sprog. Explorer har besøgt nogle af højdepunkterne.
Vejen er smal og snoet. Vi kravler op ad bjergsiden og har udsyn over dalen til bjerget på den anden side. Her er småt med vegetation, og ingen skilte fortæller, hvor højt vi er oppe.
Lidt efter lidt indhylles alt i skyer. De giver småregn af sig, så man må koncentrere sig om kørslen.
Vi er i Nordwales på vej mod Snowdonia Nationalpark med Betws-y-Coed som mål. Snart går det nedad igen og jævnligt igennem grønne tunneller af tilklippede træer. Her er frodigt. Vej og jernbane følger flodløbet. Af og til krydser vi vinkelret over floden ad smalle broer, hvor to biler ikke kan passere hinanden. Så gælder det om at have reflekserne i orden og ikke udvise samme stædighed, som når to væddere slås, front mod front. Den med stærkeste pandebrask vinder. Jeg vælger at bakke, selv om det føles hasarderet.
Vi er i en verden af får. De er på bjergskråningerne, på markerne, ofte afgrænset af stenhegn; andre steder går de helt ude i vejsiden. Det må være med livet som indsats – for fårene altså.
Således omgivet af får kan man ikke lade være med at fundere over, hvad der bliver af dem eller nærmere betegnet lammene? Vi har sat næsen op efter lammesteg, men må ofte lede forgæves på menutavlen. Og finder man den endelig, er prisen høj.
Chester som indgangsport
Vi vælger Chester som nordlig indgangsport til Wales – lige uden for grænsen. Byen, der i år 79 blev anlagt af romerne som et fort, er spækket med historie. Her har romere, vikinger og normanner huseret. Vi følger i deres fodspor på en tre km lang vandring på den intakte bymur med forsvarstårne og indgangsporte og får overblik over den bydel, som trods sine næsten 2.000 år er sprællevende og ikke virker spor støvet. Det hænger muligvis sammen med, at knap 17.000 af byens ca. 80.000 indbyggere er studerende på universitetet – et af Storbritanniens ældste.
Murvandringen bringer os til den pompøse Eastgate Clock, som trods folkelig modstand på grund af omkostningerne blev bygget i anledning af dronning Victorias 50-års jubilæum.
Op til muren ligger Chester Cathedral – et enormt kompleks med kirke og kloster fra det 11. århundrede – med imponerende træskærerarbejder. Gamle mosaikstifter – falmede med tiden – med bibelske motiver pryder væggene, og nye og gamle glasmalerier spiller smukt sammen.
Det romerske amfiteater er Storbritanniens største. Her udkæmpes fortsat kampe. Denne dag er det skoleelever, der udstyret med skjolde forsøger sig under kyndig vejledning.
Enestående for Chester er The Rows, 700 år gamle bindingsværkshuse med butikker, caféer m.v. i to etager. Vi dumpede ind hos Chatwins Café Tea Rooms, der har været familiebageri siden 1913. Det er som taget ud af et gammelt postkort med nydelige ældre damer, der mødes her til te og scones.
Er man på jagt efter mærkevarer til rimelige priser, kan det anbefales at tage en afstikker til Storbritanniens største outlet, Chesire Oaks, ved motorvejen få km fra Chester – en virkelig kontrast til det gamle Chester.
Turistby med klasse
Dagens mål er som nævnt Betws-y-Coed. Her mødes fire skovklædte dale, og vandrige floder med idylliske slyngninger og dramatiske vandfald byder på store naturoplevelser.
Husene, som stort set alle er beklædt med skifer, ligger langs hovedgaden og huser 500 fastboende. Men oftest er her langt flere. Bed & Breakfast-skiltene står tæt, og op til 1.500 daglige besøgende søger rådgivning hos turistbureauet. Og det er hele året.
Samme turistbureau giver fremragende information om området i form af film, 60 udvalgte fotos fra Snowdonia Nationalpark, rutekort til løbe-, vandre- og rideture og forslag til bestigning af Snowdon, som med sine 1.085 meter er Wales' højeste bjerg.
EU har i øvrigt netop bevilget et større beløb til renovering og udbygning af vandrenettet.
Besøgende kommer altså ikke kun for at gå i turistfælderne med kvalitetssouvenirs: Varme, håndstrikkede uldtrøjer til næsten 200 £. Så er de også forede. Der er fåre- og lammeskind, fine træskærerarbejder, smykker med walisiske motiver, skifer bearbejdet til tavler, ostebrætter, smørebrætter, glasbrikker og meget mere. Den walisiske drage pryder meget af det, der er til salg. Men der er også helt enkle ting uden dekorationer.
I 1844 slog de første kunstnere sig ned i Betws-y-Coed, som hurtigt blev en populær kunstnerkoloni. Her kom briterne, der på grund af Napoleonskrigene ikke ligesom andre europæiske malere kunne rejse til Frankrig for at lade sig inspirere af impressionismen.
Gallerier vidner om, at kunstnerne ikke har forladt stedet.
Prinsens borg
Wales har omkring 300 borganlæg og siges at være det land i verden, der har flest borge pr. km². Mægtigst af dem alle er Caernarfon. Det ligger ud til Menaistrædet, som skiller Anglesey fra fastlandet. Caernarfon, der er på Unescos verdensarvliste, blev bygget af den engelske kong Edward I (1272-1307) for at befæste sin erobring af Nordwales.
Det må beskrives som et majestætisk monster af en borg med otte mægtige tårne. Kong Edward beundrede romerne og deres byggestil og ønskede at skabe en kopi af Konstantinopels mure.
Caernarfon skulle både være fæstning og regentbolig. Her blev hans søn, Edward II, født i 1284 og udråbt som den første prins af Wales for at formilde waliserne. Ældste søn af briternes monark tildeles fortsat denne titel, og i 1969 blev prins Charles indsat som prins af Wales.
Caernarfon ligger lige uden for den bymur, som kroen Anglesey Arms nærmest er bygget ind i. Så for en stund kan man blive nabo til prins Charles. Beliggenheden ud til floden Seionts udløb i Menaistrædet og til en smuk, gammel hængebro over floden er perfekt, og det er så også det bedste, man kan sige om den overnatning. Værelset uden skab og bøjler ligger lige over baren, hvor der absolut ikke blev ro kl. 23. De fire værelser har fælles bad på gangen, og om morgenen var det en stor overraskelse for personalet, at vi for de 60 £ også skulle have morgenmad.
Retfærdigvis skal siges, at aftenens kaninsteg var udmærket, serveret i yderst rustikke omgivelser, og der er gratis Wi-Fi, hvilket er udbredt herovre.
En folder, hentet på turistbureauet over for slottet, er en fremragende guide til en lille byvandring. Den er som alt andet på både engelsk og walisisk. Amtet, som Caernarfon hører under, har 117.000 indbyggere, og heraf taler 70 pct. walisisk.
De små tog
Har man god tid, kan det anbefales at tage en tur med The Great Little Trains of Wales. Med Ffestiniog Railway tøffer man i adstadigt tempo igennem de højest beliggende dele af Snowdonia Nationalpark. Som i en spisevogn fra svunden tid tager stewarden imod bestilling – buffet med koldt og varmt eller a la carte – og så kan man blot læne sig tilbage, nyde udsigten og maden. Og står vinduet åbent, krydres oplevelsen med røg fra skorstenen og advarende fløjt fra lokomotivet.
Vi nøjes med en mindre strækning til Blaenau Ffestiniog, der tidligere var en vigtig mineby for skiferbrydning, og der er mulighed for at besøge skiferminerne.
En noget mere afslappende måde at rejse på end ad landevejen.
Michael Laudrups by
Tilbage til bilen. Vi forlader nationalparken og når ud til kysten. Den følger vi forbi Aberystwyth og et godt stykke sydpå, inden vi stikker skråt nedover mod Swansea. Vi vil se byen, hvor den danske fodboldlegende Michael Laudrup har gjort det godt i sin første tid som træner for fodboldklubben Swansea City.
Swansea er den by i Storbritannien, der får mest regn. Den ligger langs Swansea Bay, som har Wales' bedste badestrand med fint, hvidt sand.
Byen menes at have været et handelssted for vikingerne, og at navnet måske kommer fra gammelt norsk: Sveinsey. De følgende århundrede voksede handlen på grund af den industrielle udvikling, befolkningstallet eksploderede og ligger nu omkring 240.000.
Der er ikke meget tilbage af det gamle Swansea efter tre nætters bombardementer i februar 1941, så vi finder en ny by med brede gader og åbne pladser. Vi stiler mod Wales' største overdækkede markedshal, hvor man kan købe stort set alt – inklusive mange lokale specialiteter. Det er en oplevelse bare at gå rundt og høre og se de handlende, som i øvrigt må konkurrere med 230 butikker i centrum.
Flere engelske film og tv-serier er blevet optaget i Swansea, deriblandt nogle episoder af ”Doctor Who”.
En spadseretur langs den prisbelønnede havnefront med museer, lystbådehavn m.v. kan anbefales, kultur- og nattelivet blomstrer, og der er glimrende sportsfaciliteter.
Vi så hverken Michael Laudrup eller The Swans, for Liberty Stadium, som er hjemsted for klubben, ligger et godt stykke nord for centrum.
Man passerer tæt forbi, hvis man forlader Wales via dalen Vale of Neath med maleriske vandfald, dybe slugter og skovklædte skråninger.
Har man fået sin dosis af sving på smalle veje, kan man vælge motorvejen til Cardiff og derfra sige farvel til Wales for denne gang.
LÆS MERE OM det historiske England PÅ GUIDE.DK