Skramlende skønhed på indiske tropeøer
Et besøg på Andamanerne i Indien er ligeså eksotisk, som øerne er ukendte for de fleste. Tropestrande og naturlig skønhed står i rå kontrast til elementerne af vildskab på miniudgaven af den klassiske Indiensrejse, som er en del af turen dertil. JP Explorer tog på stranden langt ude i Den Bengalske Bugt.
Med dyttende dødsforagt kaster chaufføren den ramponerede bus rundt i kurverne på vejen mod Radhangar Beach på andamanske Havelock Island i Indien. Svedige kroppe på passagersæderne gnubber sig ufrivilligt op ad hinanden og en vis ængstelighed står malet i ansigtet på bussens få vestlige turister.
Høje og lyse skiller de sig ud fra mængden af små og mørke, tamilsk udseende lokale rejsende, som med afslappede attituder lader forstå, at hurlumhej-kørslen for dem er hverdagskost. Sikkerheden på vejen består i chaufførens brug af hornet til at advare eventuelle modkørende i næste vejsving.
Selvom Havelock Island ligger hele 1.000 km ud fra den indiske østkyst, efterlader kørslens karakter ingen tvivl om, at øen er indisk territorium. Et vejskilt kundgør da også et »Horn compulsary« - brug af hornet er obligatorisk, ligesom at en række at passagersæderne på pragmatisk indisk vis er forbeholdt kvinder.
Klicheagtigt blodtrykssænkende strande
Men her stopper ligheden også med mange af moderlandet Indiens karakteristika i det offentlige rum. Den for sindige skandinavers sindsoprivende oplevelse i øens eneste offentlige transportmiddel står i skærende kontrast til stemningen, som er både afslappet og afslappende. Selvom Havelock Island er den nemmest tilgængelige af de små paradisøer på Andamanerne, er stedet langt fra overrendt, og blodtrykket kommer på klicheagtig vis helt ned af at skvulpe rundt i det turkisblå vand ud for øens kilometervis af bountystrande.
På vej i bussen mod den længst udstrakte og mest berømte af dem, blæser varm tropevind gennem de rudeløse vinduer. Langs vejen afventer de udtørrede rismarker regntidens komme et par måneder senere i maj. Men selvom der ikke er faldet regn længe, og temperaturen i månedsvis har ligget omkring de 30 grader, er der grønt så langt øjet rækker gennem den klare luft.
Sådan får passagerne en smuk oplevelse med i købet for de 10 rupier (ca. 1 kr.), som busbilletten har kostet. Sceneriet består af sekvenser med landbrugslodder og tæt jungle, der beklæder den bakkede del af øens terræn. Enkelte steder optræder den dovent arbejdende lokalbefolkning, hvis ikke de tager sig en middagslur i skyggen. Junglen er ældgammel, høj og breder sig helt ned til de flødehvide sandstrande.
Målet for busturen er netop en strand af helt særlig kaliber. Den berømmede Radhangar Beach, som af Times Magazine tidligere har været kåret som Asiens bedste, udgør endestationen, hvor ankomsten dog er langt fra eksklusiv. Som overalt på øen flyder store mængder af skrald i vejkanten, og osende affaldsbål lader til at være eneste initiativ for at komme uvæsenet til livs.
Her er ganske få overnatningsmuligheder og kun et par restauranter. Souvenirsælgernes udbud kan vel bedst beskrives som pauvert. Dagens bedste tilbud på det lille kommercielle strøg, der udgør den sidste stump vej inden vandet, må foruden frisk frugt samt klassikerne chai og samosa være en nyhøstet kokosnød med sugerør til 20 rupier (ca. 2 kr.).
Men hvad ankomsten til Radhangar Beach lader tilbage at ønske af skønhed, bliver til gengæld foldet ud for enden af strøget, der bogstavelig talt løber ud i sandet.
Svømmer med havskildpaddeunger
Det er ikke uden grund, at inderne er stolte af Radhangar Beach. Og at stranden for mange i sig selv er begrundelse nok for at rejse den lange vej fra hovedlandet. To km lang strækker den finkornede sandstrand sig.
Badevenlige bølger slår mod kysten og de mange indiske turister, som for de flestes vedkommende opholder sig i vandet med enten skjorte elle sari på. Skygge for den bagende sol finder man kun ved at trække sig helt tilbage på stranden op mod junglen, hvor et kor af insekter og fugle afløser lydtapetet fra bølgernes brus og slag mod stranden.
Alle indiske turister synes forsamlet i området lige ud for vejen, hvor bussen ankom. Bare 100 meter til begge sider er stranden ganske øde. De få vestlige badegæster trækker med det samme til siderne for givetvis at snyde sig selv til oplevelsen af at være alene på en øde ø.
Det samme gjorde en amerikansk turist i 2010 med fatale følger. Under badning i en fjern lagune for enden af stranden, blev hun det tragiske offer for en af øens 400 saltvandskrokodillers sult. Store skilte advarer ellers ved ankomsten til stranden om ikke at bade uden for de afmærkede områder, hvor et dvask team af livreddere skal forestille at holde opsyn med de svømmende. Kl. 16 vågner livredderteamets sjakbajs dog op til dåd. Gennem en megafon forsøger han på skrattende hindi at få de badene op af vandet. For en stund forvandles den afslappede tropestrand til et lille stykke hektisk Indien.
Mens sjakbajsen bruger pisk til formålet, har en statsansat i skovdistriktsforvaltningen fundet guleroden frem. I sandet langt oppe på stranden er han påbegyndt opgravningen af en havskildpadderede – en oplevelse der lokker de badende op af vandet.
Omtrent 50 nyklækkede skildpaddeunger skal have starthjælp på deres første færd i livet. Uforvarende har deres mor tidligere på året i nattens mulm valgt at nedgrave sin rede netop på den om dagen ret befærdede strand. Med hænderne praktisk talt skovler den statsansatte ynglen op i en spand og videre ud i vandet, hvor bølgerne kaster de nyklækkede ind på stranden igen. På hindi og med håndfagter lader afkommets jorde-moder forstå, at turisterne gerne må hjælpe de små gennem brændingen.
Og mens den sænkende sol udgør en technicolour-lignende afslutning på dagens film, må livredderen med megafonen opgivende se turisterne civilt ulydigt svømme med havskildpaddeungerne forbi den glitrende brænding.
Ni råd på rejsen
Oplev livet under havets overflade
- På Havelock Island findes et nogenlunde udviklet dykkermiljø. Dog er mange koralrev mere eller mindre døde, angiveligt som følge af stigninger i havtemperaturen. Tjek på lokale forhold på internettet før afrejse.
Trek i junglen
- Junglen på Havelock Island er ikke stor, men frodig og præcis som man forestiller sig en urskov. Ældgamle træer, lianer, summen og skrig sætter en fantastisk kulisse for en trek, der ikke behøver at være ret strabadserende.
Besøg Elephant Beach
- En af øens afsides men velrenommerede strande er Elephant Beach. Den hyper turkise strand har krystalklart badevand og et lille koralrev.
Smag junglekrabberne
- I skellet mellem sandstrand og jungle lever ’jungle-krabber’ i dybe huller. De er ikke umiddelbart til selv at fange, men de yderst velsmagende skaldyr bliver serveret på flere af øens restauranter.
Fang selv aftensmaden
- Til gengæld kræver det ikke alverden at pilke sin egen aftensmad fra en lejet båd med skipper omkring solnedgang. Menuen står da på red snapper, barracuda og andre lækkerbidskener, som man kan få grillet på de lokale restauranter.
Pas på tidevandet og vilde dyr
- Et fransk par blev fanget af tidevandet på en afsides liggende strand og måtte evakueres. Det uheldige par rapporterede til øens krybdyrcenter de havde observeret saltvandskrokodiller omkring dem. I 2010 kostede nærkontakt med en krokodille en amerikansk turist livet.
Hav styr på returbilletterne
- Der er begrænsede antal pladser på de katamaranlignede færger, som sejler til Havelock Island. Få styr på returbilletterne i god tid inden hjemrejsen.
Besøg de andre øer
- Der er ikke mange afgange mellem de forskellige øer, men med lidt logistisk snilde er det muligt at besøge flere øer, hvis man har 10-14 dage til rådighed.
Kig op efter kokosnødder
- Øens mange kokospalmer kaster nødderne af sig til stor fare for færdende under træerne. Det giver kæmpe brag på hustagene og farlige situationer på stierne ned mod stranden
LÆS MERE OM ferie i Indien PÅ GUIDE.DK