Fortsæt til indhold
Rejser

Tid til sneeventyr

Jyllands-Posten har taget en snak med et par skieksperter om den stigende interesse for Nordamerika, Alpernes tillokkende kurver og en tidsånd, der får os til at droppe liften.

MADS SEVERINSEN

Sjov motion, sne i lange baner og fart under fødderne. Argumenter for en skiferie er der masser af. Og vi danskere valfarter da også på sneeventyr som aldrig før.

»Det går generelt godt for skiferiesegmentet, og nu, efter en god lang sommer, har kulden indtruffet. Vi kan mærke på efterspørgslen, at folk er klar til at tage af sted,« siger Anders Højlund, salgs- og marketingchef i Danski.

Vesten kommer

Når årets skitursdestination skal fastlægges, er de geografiske muligheder givet på forhånd – der er nu engang de bjerge i verden, der er. Men alligevel kan der spores en langsomt voksende trend: skirejser til Nordamerikas uudforskede bjergkæder.

USA og Canada bliver lidt mere populære for hvert år
Thomas Uhrskov, skiekspert
Det er vidt forskelligt, hvor stejle løjperne skal være i forhold til den enkelte skiløbers temperament. USA og Canada er perfekte til den lidt vildere form for alpint skiløb. Foto: PR

»USA og Canada er ikke nye destinationer, de har været kendte rejsemål længe. Men de er stadig tilpas anderledes fra den europæiske oplevelse, og derfor er de stadig spændende for danskerne,« fortæller Anders Højlund.

På trods af disse landes størrelse og bombastiske bjergkæder ligger skiområderne ofte lavere end i Europa og er endda mindre. Det er derfor ikke højdemeter alene, der sælger USA og Canada.

»Der er først og fremmest tale om en rigtig fede skioplevelser: fantastisk smuk natur og tør sne, som er optimal til offpiste. Men den helt store forskel fra europæiske bjergkæder er kulturen. Amerikanere og canadiere er hyggelige at køre på ski med, og omgangstonen er mere respektfuld end i f.eks. Alperne,« siger han.

Alene Danski regner med at sende godt 300 danskere mod vest i denne sæson for et møde med den fremmede skikultur. En stigning i forhold til de seneste år, hvilket bekræfter udviklingen.

Én af de danskere, der regner med at bruge vinteren på at ræse ned ad amerikanske bjergsider, er skieksperten Thomas Uhrskov. I sit karakteristiske gule outfit har han turneret verdensbjergene rundt og siden 1999 beriget danskerne med skitips – bl.a. igennem tv-programmet ”På ski”, der er blevet sendt på TV2 og DK4. Også han er tilhænger af at rykke vinterferien over Atlanten.

»USA og Canada bliver lidt mere populære for hvert år. Du får ting, som er ret unikke: eminent service, masser af god mad og ikke mindst ”champagne powder” – fantastisk let sne. Og det falder der altså rigtig meget af i løbet af sæsonen,« fortæller Thomas Uhrskov.

Går alt efter planen, søger han selv mod Colorado og Rocky Mountains for endnu engang at lære fra sig på tv. Og han håber at møde en dansker eller to i sneen.

»USA og Canada er selvfølgelig dyrere og mere omfattende end at tage til Alperne eller fjeldene. Men det er bestemt det hele værd,« siger han.

Gang i Alperne

Mens det stadig kun er en brøkdel af skidanskerne, der tager turen over Atlanten, udleves der sneeventyr som aldrig før i Alpernes mægtige favn. Særligt den franske del er en favorit i år, fortæller Anders Højlund fra Danski.

»Vi kan mærke en kæmpe efterspørgsel på Alpe d’Huez og Tignes,« siger han og peger på, hvad der trækker folk til de majestætiske franske bjergtoppe:

»Områderne er høje, så der er virkelig mulighed for at komme op i de tynde luftlag og tage på længere ture. Det er der også flere steder i Østrig, men i Østrig er segmentet mere familieorienteret og en kombination af skiløb og afterski. I Frankrig fokuseres der først og fremmest på det gode skiløb,« fortæller Anders Højlund.

Thomas Uhrskovs erhverv som skiekspert har selvfølgelig også bragt ham forbi Europas darling inden for bjergkæder. I fransk territorium peger han, foruden Alpe d’Huez og Tignes, også på offpiste-mekkaet La Grave som en favorit, før han bevæger sig til Italien.

»Det er jo sådan, at områderne ikke lige pludselig mister deres tiltrækningskraft. Er klimaet og bjergene i orden, så kommer folk. Når det så er sagt, er familieområdet Livigno i Italien alligevel en publikumsbasker. For få år siden rejste hele 15 danske bureauer derned,« siger han.

I tidens ånd

Så USA og Canada tager sig ud som det alternative, Frankrig fokuserer på det gode skiløb og Østrig og Italien sælger skiferiepakken til hele familien. Læg dertil Østeuropas hårdtarbejdende indsats for at fremme skiløb i bl.a. Karpaterne og vores nordiske naboers evigt populære fjelde. Ja, skiområder er der masser af.

Af netop denne årsag ligger skibranchens største udvikling heller ikke i destinationerne. Derimod i udstyr og selvrealisering.

»En skiferie er ikke længere bare en skiferie. Der tages stilling til mange flere ting nu: Skal vi på hyggetur eller prøve os selv af? Vil vi køre på eller uden for pisterne? Og hvilken type ski vil vi køre på?« fortæller Anders Højlund, som bakkes op af Thomas Uhrskov.

»Skiløb har været stort i Danmark gennem en hel generation nu. Derfor er det et naturligt resultat af tidsånden, at vi nu begynder at differentiere os mere. F.eks. er skiturning, hvor man selv går til toppen, også blevet populært. Det går jo godt i spænd med den generelle trend om at komme tættere på naturen,« siger han.

På samme måde er et par ski heller ikke bare et par ski mere. Til den gennemsnitslige løber skal der helst et par ”all mountain” til, der både kan klare den præparerede pist og det, der ligger uden for. Og til den garvede skiracer er ét par ikke længere nok.

»For 20 år siden var der én topski inden for hvert mærke, i dag er der måske otte. Alt efter om du kører alpin, offpiste, freeride eller turning. Og de rigtig gode løbere har en ski til hver disciplin. Det samme gør sig gældende med støvler,« fortæller Thomas Uhrskov.

Ifølge skieksperten skal man dog ikke lade sig blænde af de mange muligheder.

»Man kan købe sig fattig i udstyr og skitøj mange gange. Men man skal huske på, at selv om skiløbet og udstyret udvikler sig med årene, så vil glæden ved at stå ned ad bjergsiderne altid være den samme. Det er stadig dét, det handler om,« slutter han.