Pudder og pister i Pyrenæerne

Med et lille smæld klikker støvlerne i skiene, og jeg kører hen mod Andorras nye skiattraktion, den sorte Aliga-pist.

»Den ser da ikke særlig skræmmende ud,« tænker jeg og vender skispidserne nedad. Men jeg bliver hurtigt klogere.

Michael, en englænder med fortid som konkurrencestyrtløber, guider mig ned, og han fortæller, at pistens første relativt flade stykke er konstrueret, så konkurrenceløberne virkelig skal arbejde for at opbygge fart. Allerede efter første sving går det brat nedad, og efter få hundrede meter kommer det første hop.

»And they never slow down,« fortæller Michael.

Under styrtløbskonkurrencerne hopper de hurtigste mere end 60 meter, hvilket svarer til en halv fodboldbane, og da et af svingene er eksponeret for sidevind, skal konkurrenceløberne virkelig koncentrere sig om at vælge det rette spor for ikke at blæse af banen med 120 kilometer i timen.

De ambitioner har jeg bestemt ikke, så jeg slår over i snegletempo og nyder resten af turen forbi styrtløbspistens forskellige elementer af sving, glidestykker, hop og S-formede kurver.

I siderne er der sat net op, kamerastandpladser er klargjorte, og i bunden har tilskuerne perfekte forhold. Lindsay Vonn har testet pisten, der er udfordrende og klar til at indgå i styrtløbernes World Cup. Man venter bare på, at der bliver gjort plads i Det Internationale Skiforbunds kalender, og meget tyder på, at det sker i løbet af et par år.

De er fremme i skoene i Andorra, for ikke bare Aliga-nedfarten, men også resten af pistenettet i Andorra fremstår toptrimmet, og i den sidste årrække har man investeret milliarder af euro i at opbygge Pyrenæernes største og mest alsidige skiområde. Ved World Snow Awards’ prisuddeling i 2012 havnede det ene af Andorras skiområder, Grandvalira, mellem Europas seks bedste.

Ny profil

”Rebaixes” står der med store røde bogstaver på et gult skilt i parfumeforretningen ved siden af vores hotel, og dagligt strømmer udenlandske kunder ind og ud af forretningen, der lokker med 20, 30 og 40 pct. i rabat, nøjagtig som de fleste andre butikker i landet gør det.

Mange forbinder Andorra med toldfri shopping, billige cigaretter og spiritus, men efterhånden er det kun en mindre flig af sandheden. Der kan stadig powershoppes i butikkerne, som udbyder mærkevarer fra Gucci, Prada, Rolex og Christian Louboutin. Og jo, de billige cigaretter og spiritusflasker står stadig på hylderne, men Andorra spiller på helt andre strenge i det nye årtusinde.

Turismen er stadig den altovervejende indtægtskilde for landet, og indtægterne herfra udgør hele 80 pct. af Andorras bruttonationalprodukt. Men Andorra-turistens profil har ændret sig markant. Som det er tilfældet med Mallorca, der nu fremstår mondænt efter mange år med temmelig løssluppen folkelighed, har også Andorra gennemgået en metamorfose.

De fleste af de gæster, som nu besøger landet, kommer primært på grund af de store muligheder for aktivferie, hvor det hele er inden for kort rækkevidde, og det har landet indrettet sig efter. Andorra ligger midt i Pyrenæerne, og ud over bjergkædens indiskutabelt bedste skiløb, byder det bjergrige landskab også på fantastiske muligheder for vandring, klatring, golf, ridning og mountainbiking.

Det sidste er sat så meget i system, at Andorra kaldes for Europas Whistler. Hele sommeren fragter skiliftene cykelfolket op i bjergene, og derefter går det ned over bjergsiderne på en af de mange downhill-ruter.

Niveauet har også fået et løft i resten af turistindustrien, så restauranter, hoteller og kulturtilbud er fulgt med, og Andorra byder nu på talrige muligheder for at bo på femstjernede hoteller og spise på Michelinstjerne-restauranter. Trods niveauløftet er der stadig billigt i Andorra, og det mærker man de fleste steder, hvor prisniveauet – også gode hoteller og gourmetrestauranter – hører til i den lave ende. En tre-retters menu fås mange steder til 15 euro, og så følger drikkevarer med. Vi spiser en aften på et femstjernet hotel, hvor en flaske vin kan købes for otte euro – ganske vist ”Husets Rødvin”, men alligevel!

International atmosfære

»Vale,« råber skilæreren og trækker to parallelle carving-spor ned over den hvide pist, hvorefter hans hold med større eller mindre held forsøger at gøre ham kunsten efter.

Flokken ender kort tid efter på den udendørs restaurant, hvor der er kamp om de eftertragtede liggestole, og hér ved frokosttid er der en summen af stemmer. Der tales engelsk, spansk og fransk. Et par diskuterer højlydt på russisk, og skilæreren har et umiskendeligt sydamerikansk, ja næsten indiansk udseende over sig. Alt sammen vidner det om den internationale atmosfære, der hersker i Andorra.

Der er så mange pistekilometer og så stor liftkapacitet i Andorra, at det lille lands egen befolkning slet ikke ville kunne udnytte bare en brøkdel af pistesystemet. Derfor strømmer skigæster til fra hele Europa, og skilærerne – ja, de kommer fra Sydamerika, hvor de underviser i Andesbjergene i vinterperioden mellem juni og august, mens de tager nord for Ækvator og underviser i spansktalende lande mellem december og april.

Puddersne som i Rocky Mountains

Andorra har to store skiområder, der tilsammen byder på mere end 300 pistekilometer. Det mindste af disse, Vallnord, råder over godt 100 pistekilometer, mens Grandvalira med sine 210 kilometer pister er den største skidestination i Pyrenæerne.

Begge områder er supermoderne, og de kan snildt hamle op med de bedste alpedestinationer. Infrastrukturen er gennemarbejdet, så liftkapaciteten er stor, nettet af snekanoner tæt og pisterne indbyrdes sammenhængende.

Skimæssigt byder Andorra på stort set alt, men er man til ektremskiløb, gletsjere og grænseoverskridende sorte pukkelpister, er Andorra ikke det oplagte valg. Til gengæld råder man over masser af brede pister i alle farver, boardercrossbaner og parker med hop, rails og boxes, samt det, flere betegner som Europas bedste børneskiskole. Man prioriterer ski-pædagogikken højt, og i Soldeu-området har man bygget et helt område op som et børnecirkus, hvor de yngste på ski kringler sig rundt mellem forskellige underholdende elementer.

Er man til fart og spænding, er der rigeligt at komme efter i Andorra. Der er en del sorte pister – både regulære og puklede – og i Soldeu-området finder man den sorte Avet-pist, som hvert år lægger sne til en afdeling af World Cup’en i slalom og storslalom.

Uden for pisterne ligger pudderet, der efter europæiske forhold er unikt. Inden skyerne afleverer deres ladning af sne, har de passeret hen over Spanien, hvor det relativt varme klima har fortrængt det meste af fugten. Når sneen så endelig falder, er den let og tør, og eksperter sammenligner den med pudderet i de canadiske Rocky Mountains. Konstant ser vi snowboardere og skiløbere, der trækker deres spor hen over de jomfruelige overflader.

Stor fleksibilitet

Arrangerer man selv sin skitur til Andorra, opnår man en høj grad af frihed og fleksibilitet, og i stedet for at skulle vælge mellem enten Vallnord- eller Grandvalira-området, kan man med et særligt liftkort besøge begge områder.

Set fra et fugleperspektiv ser landets hovedveje ud som et stort V, og søger man i vestlig retning, kommer man til Vallnord, mens Grandvalira ligger mod øst. Det geniale er, at Andorras hovedstad, Andorra La Vella, ligger i bunden af V’et, og indkvarterer man sig her, opnår man den eftertragtede, men sjældne kombination af skiløb og storby på én gang.

Okay, det er nok en tilsnigelse at kalde La Vella for en storby, men man finder alle de restauranter, butikker, hoteller og seværdigheder, man kan ønske sig, så efter en skidag kan man klæde om og gå på opdagelse i et udpræget urbant miljø. Busforbindelserne fungerer upåklageligt, og det tager mellem ti og femten minutter at køre fra hovedstaden til de første liftstationer i hver retning.

Man kan naturligvis også indkvartere sig i de små skibyer, der ligger som perler på en snor langs skiterrænet. Vi valgte at tage nogle dage på Mu Hotel i La Cortinada, så vi kunne udforske Vallnord-området, og senere tog vi nogle dage på Hotel Ski Plaza i Canillo, hvorfra der er direkte adgang til liftsystemet i Grandvalira. Begge steder var forkælelsen i højsædet og serviceniveauet højt. Priserne var absolut overkommelige, både med hensyn til mad, vin og værelser.

Har man først én gang besøgt Andorra for at holde aktivferie, kan det være stærkt vanedannende. Som skiland er Andorra supertjekket, og der tilbydes masser af spændende udfordringer som supplement til oplevelserne på pisten. Med fly er rejsetiden ikke væsentlig længere, end den er til Sydfrankrig, og så gør det jo heller ikke noget, at prisniveauet generelt er til at have med at gøre.