Det andet Maldiverne

Flyveturen til ø-riget er et drømmesyn i sig selv.

Mens den lille vandflyver i lav højde brummer hen over et turkisblåt hav, ligger de som lysende blå og grønne diamanter i et smykkeskrin. Øerne i Det Indiske Ocean, Maldiverne.

Nogle af dem med tæt bevoksning inde på midten. Andre med træhuse på pæle bygget ud i vandet – som armene fra en edderkop – og andre igen kun som farvede dryp i vandet. En biologisk mærkværdighed, et naturligt vidunder i sig selv, omgivet af koralrev på alle sider, og i disse koralrev et farvestrålende fiskeliv, et paradis på jord.

Der er 1.190 af øerne. De fleste af dem er ubeboede, men på godt 200 af dem lever de lokale, og på godt 50 andre ferierer folk med hang til luksus og ensomhed. Tilbagelænet i paradislignende omgivelser som på øde Robinson Crusoe-øer bor de i egne villaer, med egne pools og tjenere på stort set hver en finger.

Her kan man dykke, snorkle og få massage dagen lang. Og her kan man spise den lækreste mad og drikke de dyreste vine, og på nogle af øerne ovenikøbet gøre det i restauranter bygget under vandet med direkte udsigt til havdyrenes hemmelige verden. Men man kan også kede sig, og sker det – er der heldigvis andre oplevelser at hente på de lokale øer – langt fra de glansbilledagtige turistøer.

Parallelsamfundet

Maldiverne, den mindste selvstændige nation i Sydasien, indeholder nemlig et parallelsamfund, som det absolut er værd at opleve begge sider af.

I et land, hvor Islam er den eneste tilladte religion, og hvor censureret tv og radio afbrydes fem gange om dagen, fordi der kaldes til bøn, lever den almindelige maldiver et ganske anderledes liv. Uden svinekød, alkohol eller ugeblade med bare antydningen af en afklædt kvinde/mand er hele det store ø-rige opdelt i 26 atoller (øgrupper), hvor de fleste ernærer sig ved fiskeri, mens andre dyrker bananer, kokosnødder og andet grønt.

Officielt findes der ingen andre trossamfund end islam på Maldiverne. Og skulle man få lyst til at være en frafalden, bliver man ekskluderet fra dagliglivet, indtil man er kommet på rette spor igen. Det er ganske enkelt umuligt at leve her, hvis ikke man er dedikeret sunni-muslim, og ejer man en bibel, kommer man i fængsel.

Alle beboede øer har en lokal chef, som er udpeget af regeringen, og denne chef har en række hjælpere. Lokalt politi findes ikke uden for hovedøen Male, øboerne holder selvjustits, og den sociale kontrol i de små samfund er stor. Børnene i de små ø-samfund fik tidligere heller ikke ret megen anden skolegang end koranskolens første år, men siden 1991 er der indført almindelig overbygning på skolerne, så de unge maldivere i dag er rimeligt veluddannede. En højere læreanstalt findes på hovedøen Male, mens en egentlig universitetsuddannelse er man nødt til at rejse til udlandet for at få.

Uden for turistghettoen

Bor man på det luksuriøse ferie-resort Anantara Dhigu, som ligger i Male-atollen, er det let at komme til Maldivernes hovedø. Med en speedbåd fra Dhigu tager det kun 35 minutter, og så er man i en anden verden.

Male har godt 100.000 indbyggere og ligner fra vandsiden et mini-Manhattan med mange – efter maldiviske forhold – høje bygninger, som danner en farverig skyline. Et besøg her på øen er en rigtig god udflugt til det ”andet” Maldiverne, hvis stilheden og det afslappede liv på et luksusresort bliver for ensformigt.

Normalt lukker maldiverne ikke turister ind i deres moskeer, men klæder man sig efter landets skikke – dvs. pænt og tækkeligt med lang nederdel og en løs top med lange ærmer og gerne med et tørklæde om håret – får man som regel lov at komme ind alligevel.

I Males største moske er der plads til 5.000 bedende, og moskeen er med sin 35 meter høje guldkuppel et vartegn, som kan ses overalt på øen.

Moskeen er helt hvid, ren og enkel i sin arkitektur. Lyset falder i striber ind over det hvide marmorgulv og rammer kvinden, som lydløst sidder på knæ i dyb bøn. Et øjeblik af fuldendt stilhed, som dog brat hører op, da der i næste sekund pludselig lyder høje barnestemmer fra alle hjørner af moskeen.

Fine, små og tynde er de, stemmerne. Og de mumler en masse uforståelige ord. Om og om igen gentages de samme sætninger i en lang recitation. For her i Males største moske – Det islamiske center – træner netop i dag en række småpiger i læsning af Koranen.

»Jeg kan vinde en konkurrence og komme i tv,« hvisker kun ni-årige Alina med et smil, da hun bliver spurgt om, hvad hun laver.

Hun er spinkel, klædt i lang blå kjole med et stramt tørklæde om ansigtet og træner altså i dag til en slags X Factor-konkurrence i koranlæsning.

»Jeg håber, jeg vinder,« siger hun genert, inden hun atter kaster sig ud i recitationen af de hellige ord.

Religionen

Maldiverne har bekendt sig til islam siden 1153, hvor kongen konverterede og blev ø-rigets første sultan. Før den tid var det et buddhistisk samfund, men alle tegn på anden religiøs tilstedeværelse end lige netop islam er fuldstændig forsvundet fra bybilledet både i Male og på øerne.

Eneste sted, hvor artefakter fra Maldivernes før-islamiske tid findes, er på Males Nationalmuseum, som bryster sig af at være nationens eneste museum. Det er dog ikke rigtigt, for der findes rent faktisk et andet museum i ø-riget – det vender vi tilbage til.

Maldiverne er stadig et yderst muslimsk samfund, som regeres efter sharia-lov. Selv om øerne både har været besat af portugiserne og briterne, er de aldrig blevet koloniseret, og i 1965 slap de også fri af det britiske protektorat, som ellers havde omfattet dem fra 1887.

Tre år senere – 1968 – blev sultanatet afskaffet og øerne udråbt til republik. Republikken har siden haft vekslende præsidenter, senest den reformvenlige præsident Mohamed Nasheed, som efter 30 års militærdiktatur blev Maldivernes første demokratisk folkevalgte præsident. Sidste år blev han dog afsat ved – hvad nogle mener var et kup, bl.a. blev hans reformvenlige politik anklaget for at udvande landets muslimske værdier.

En slags omvendt forår i Sydasien, hvor demokratiske tiltag i stigende grad bliver undergravet, og de fundamentalistiske kræfter i stedet vinder frem. Taler man med den almindelige maldiver på gaden, frygter halvdelen i dag, at en fundamentalistiske stramning især vil gå ud over den meget tiltrængte udvikling af især uddannelsesniveauet på de mange små lokale øer – et tiltag, som præsident Nasheed ellers havde kæmpet hårdt for i sin regeringstid. Ødelæggelse af nogle af de buddhistiske udstillingsgenstande på Males Nationalmuseum udført af fundamentalister er også set for nylig, men et spirende håb blandt den reformvenlige del af befolkningen tror stadig på, at de demokratiske vinde vil vinde ved næste valg.

Indtil da snakkes der i det skjulte, og modsat hvad mange guidebøger påstår, at maldiverne ikke vil tale med de ”svinekødsspisende” turister, er det faktisk let at komme i snak med den lokale befolkning. Både på Male og på mange af de andre småøer.

Den klogeste mand

For år tilbage kom turister kun til Maldiverne for at bo og slappe af i de palmeklædte ”turistghettoer”. Det gør flertallet fortsat den dag i dag, men mange turistøer er begyndt at lave udflugter til nærliggende, lokale øer. Sådan er det også, hvis man bor på Kihavah i Baa-atollen, der hver dag tilbyder sejlads til den lille, lokale ø Kudarikilu.

På en almindelig eftermiddag sker her ikke meget. Det gør der sådan set aldrig. På den lille strandbred, hvor skibet lægger til, sidder en familie med far, mor, bedstemor og børn og kigger og vil hellere end gerne hilse på og vise frem og rundt. Her bor godt 450 sjæle, de fleste lever af at sælge fisk til turistøerne. Her er en skole og en moske – og så bor Maldivernes klogeste mand på øen. Intet mindre – og han har lavet sit helt eget museum. Ibrahim Fulhu Museum hedder det, og det er en interessant oplevelse.

Rygtet vil vide, at to videnskabsmænd fra Østrig og Schweiz sidste år kom til Kudarikilu for at besøge Ibrahim Fulhu og studere hans beregninger. For selv om han, der i dag er 60 år gammel, kun har gået i koranskole som lille, er Ibrahim Fulhu meget belæst og ved efter sigende alt. På væggen i sit museum har han lavet en fremtidskalender, som kan forudsige udviklingen for Maldiverne indtil år 3001. Kalenderen består af en masse papskiver formet som hjul, der kan dreje – og på papskiverne er lavet en masse udregninger med tusindvis af bittesmå tal skrevet aldeles sirligt. Kalenderen hænger under tre store kuk-ure, der er en del af museumsamlingen, som Ibrahim gerne vil vise til sine egne øboere.

»For ellers ved de jo ikke, hvordan verden uden for Maldiverne ser ud,« siger han.

Han har skabt samlingen egenhændigt og uden økonomisk støtte. For sine egne sparepenge har han rent faktisk fået skabt et museum med mange fine ting. Her er fossiler, buddhistiske figurer, et billede af Mona Lisa, et skelet fra en delfin, gamle lamper, kjoler, smykker, en forstenet dims, som han har købt over nettet, og som skulle stamme fra Moses' tid, og hele 300 sider fra Koranen, som han har håndtegnet og lagt i en fin glasmontre. Ibrahim Fulhu kan beregne alt blot ved at kigge op på himmellegemerne i en stjerneklar nat. I sandet tegner han sine beregninger, og alle på øen lytter altid andægtigt til konklusionerne.

Maldivernes klogeste mand kan i øvrigt også udregne hvilket som helst regnestykke på mindre end to sekunder.

»Sig mig ni vilkårlige tal, som jeg skal gange med ni andre tal,« siger han.

Og vupti – sekunder efter har han resultatet, som man kan tjekke på hans lommeregner. Det er fuldstændig korrekt.

»Ibrahim er den klogeste mand i hele atollen,« fastslår guiden alvorligt.

Afsidesliggende samfund

På Kudarikilu og på næsten alle de lokale øer er husene lavet af koraller og limsten. Det er de ”byggesten”, som Maldiverne er opbygget af midt i Det Indiske Ocean.

Spredt over et område på godt 90.000 kvadratkilometer er øgruppen nemlig et af de mest afsidesliggende samfund i hele verden. Skabt af koraller, delt af laguner og så lavt liggende, at det højeste punkt i hele ø-gruppen kun er omkring 2,50 meter over havoverfladen.

Dermed er det største synlige problem for Maldiverne i fremtiden den globale opvarmning. Ifølge de værste forudsigelser vil afsmeltningen af is ved polerne betyde, at landet om blot 150 år er forsvundet fra jordens overflade.

Et andet og mindre synligt problem for landets overlevelse kan vise sig at være landets politiske udvikling. For Maldiverne er en nation med to ansigter. Et parallelsamfund med to forskellige værdisæt – turistøernes ubekymrede luksusliv og de lokale øers strenge islamiske småsamfund.

Se dem begge – inden det er for sent.