En uge med alt godt fra Middelhavet

Lynet slog ned i Akropolis, mens vi kiggede på det - og så var den ferie skudt i gang. Efter et døgn som turister i Athen tog vi om eftermiddagen en taxa til havnebyen Piræus, hvor Silver Spirit lå og ventede på os. Skibet er det nyeste og største fra Silversea-rederiet med 540 gæster og en besætning på 370 mand. Men ombordstigning og indtjekning går tjept, og man får hurtigt kahytten anvist og bagagen bragt op, så man kan pakke ud og føle sig hjemme.

På dagsordenen stod en uges krydstogt fra Athen via Monemvasia til Malta, Catania, Palermo, Sorrento og afslutning i Rom.

Børnene ville straks i poolen, jeg pakkede ud og fik skyllet efter med den obligatoriske champagne, der altid står klar, når man rejser med Silversea.

Resten af eftermiddagen var ren afslapning på pooldækket, kun afbrudt af en timelang sikkerhedsøvelse, hvor alle passagerer – iført redningsvest – skal orienteres om retningslinjerne ved en nødsituation.

Havskildpadder

Næste morgen kastede vi anker i en smuk, lille bugt ved den gamle klosterby Monemvasia, som ligger oppe ad en klippeskrænt på Peloponnes i Grækenland. Vejret var fantastisk for årstiden, 27 grader og sol, så vi besluttede, at vi ville bruge nogle timer på stranden, før den gamle by skulle studeres.

På vej ind til land beundrede vi det krystalklare vand, og pludselig så børnene en havskildpadde svømme rundt. Jeg så den ikke, men kort tid efter, da vi lå på den næste øde stenstrand, så vi én til på helt nær hold.

Vi listede ud i vandet og dykkede efter den, men trods det klare vand var den væk på et øjeblik, og resten af dagen så vi kun fisk.

Da vi blev trætte af at bade, tog vi den lokale bus op på bjerget for at se Monemvasia, en virkelig velholdt miniput-by, med chikke barer, der hænger ud over klippen, og små snedige butikker og smalle gader. Man kan tage en trappe og fortsætte op til toppen af bjerget, hvor der er en smuk udsigt over havet og halvøen, og man forstår godt, hvorfor byen er blevet kaldt Grækenlands Gibraltar. Godt gennemsvedte returnerede vi til skibet til en sen frokost på dækket.

Næste dag var vi på havet hele dagen på vej mod Malta. Børnene tilbragte en dag i poolen, kun afbrudt af frokost og lidt bordtennis. Der er næsten altid mindst en dag på havet på alle krydstogter, og det er typisk også den dag, skibet holder sin gallaaften. Børnene synes, det er sjovt at tage fint tøj på. Stilen er blandet, og der er som regel altid nogen iført den nyeste kjole fra Burberry Prosum, mens andre nærmere ligner Dame Edna. Har man ikke lyst til dresscode, så kan man sagtens holde stilen casual og få roomservice eller spise i den restaurant, der ikke er i gallaens tegn.

En ny restaurant hver dag

Rederierne er begyndt at indrette sig efter nye og yngre gæster, og det afspejler sig bl.a. i maden om bord. Hvor der før var beef wellington, and a la orange og baked alaska på menukortene, er der nu mere fokus på sushi eller en velsmagende cheeseburger. Der er flere valgmuligheder og alternative restauranter. Vi spiste på en ny restaurant hver dag og fik roomservice en enkelt gang. Silversea har et alt inklusive-koncept, men der er nogle få specialrestauranter, hvor man skal betale lidt ekstra.

Hovedrestauranten, der har plads til 450 gæster på samme tid, er helt klassisk i indretning og menu. Det er her, der er gallamiddag. Men der er ingen faste borde, pladser eller spisetidspunkter. Man kommer blot i restaurantens åbningstid og bliver vist hurtigt til bords. Man vælger selv størrelsen på bordet, og om man ønsker at spise med andre gæster.

Det store menukort i hovedrestauranten skifter dagligt. Skulle man have særønsker, klares dette med et smil. Den alternative italienske restaurant La Terazza kræver reservation, men det koster ikke ekstra at spise der, og maden er på niveau med gode restauranter i Italien.

Le Champagne-restauranterne på Silverseas skibe er fortsat ene om at tilbyde menuer kreeret af Relais & Chateaux til søs, men her opkræves et mindre beløb. Til gengæld får man det fineste franske cuisine.

Grillbøf eller kobekød

I den afslappede ende er der The Pool Grill, hvor man får bøf og salater, burgere og sandwich. Om aftenen omdannes den til en ”Hot Rocks”-restaurant, hvor man selv tilbereder sit kød på en opvarmet sten, der placeres foran hver gæst.

Hvis vejret tillader det, arrangeres der ”Dinner under the stars” for alle gæster, med stor og imponerende buffet under åben himmel. Middagen afsluttes med et show og efterfølgende dans på dækket.

En spændende nyhed er Stars Supper Club, der minder om en klub fra 1920’erne, med live musik under middagen og dansegulv midt i restauranten. Der er plads til 58 gæster, og man skal blot huske at reservere et bord.

Endnu en nyhed er den lille eksklusive Seishin Restaurant, der tilbyder japanske og orientalske specialiteter, såsom kobebøf og sushi. Alt forberedes af en sushi-kok, der står i midten af den lille restaurant, der kun har plads til 24 gæster. Reservation er nødvendigt, og her opkræves også et mindre beløb på ca. 180 kr.

Hvis man ikke synes om nogen af ovennævnte muligheder, kan man fortsat vælge at benytte den omfattende 24-timers roomservice-menu. I hovedrestaurantens åbningstider kan man vælge fra menukortet og få ret for ret serveret af butleren i sin egen suite.

Venlige Valletta

På krydstogtets fjerde dag var vi nået til Malta og byen Valletta, hvor vi lagde til midt i centrum. Vi har før været på vej til Valetta med skib, hvor en storm aflyste besøget, så vi var glade for at nå i havn. Valletta har en byplanlægning efter de samme principper som New York, hvor gaderne er lige og ligger som et gitter gennem byen. Lidt morsomt, for byen er alt andet end lige, man vandrer op og ned ad bakker, men det er en anden sag. Vi gik en rundtur og så de mange smukke pladser og huse og den ekstremt overdekorerede domkirke med kostbare gaver fra ridderne af Malteserordenen.

Kameraets chip var pludselig fyldt, så vi skulle finde en elektronikbutik. Vi gik hen til den første og bedste, og her sad der en ældre herre. Han havde ikke varen, men vidste, hvor den kunne fås.

»Go right, then left and then straight and then second on the right hand side …« Han kiggede på os og kunne se, at vi havde givet op, hvorefter han tilbød at spadsere med os derhen.

Efter indkøb ville vi videre til Casa Rocca, som er et ægte maltesisk palads med 50 værelser, der har været i den samme adelsfamilie i flere hundrede år og bl.a. har givet husly til adskillige paver. Det er en oplevelse med både en talende papegøje, invitationer fra det engelske kongehus og hilsner fra paven, og fruen i huset er såmænd dansker.

Guld i vulkanen

Catania på Sicilien var næste stop på krydstogtet. Valget stod mellem en tur til Etna-vulkanen eller den smukke bjergby Taormina.

Men der havde vi allerede været, så det blev vulkanen. Vi tog en bustur med en guide, der vidste alt om alt og lidt til. Bl.a. at der er guld i lavaen på Etna, og det fik børnene til at spidse ører.

»Guld?«

Vi vandrede rundt og lærte at spotte lava med guld i, så lommerne var fyldt helt op, før vi var på skibet igen. Etna er flot, men en vulkan ligner en vulkan. Så det behøver man ikke at gøre to gange.

Næste dag lagde vi til i Palermo. Smuk udefra, men da vi kom i land, var det fræsende biler og smalle fortorv, der stjal oplevelsen. Så vi skyndte os ind i en eksklusiv butik for at få lidt ro, og her var der håndsyede sandaler og stiletter i det fineste læder og til ingen penge, så vi shoppede og skyndte os retur til skibet.

Mozzarella-drøm

Sorrento var turens sidste stop og et sikkert hit. Man kan også tage på ture til Pompei, Capri eller langs Amalfi-kysten, men vi er vilde med Sorrento, så vi blev der. Har man set ”Den skaldede frisør”, er der en masse, man kan genkende fra filmen.

Vi shoppede fede læderting og souvenirs, men dagens største oplevelse var en restaurant, vi fik anbefalet af en gammel Silversea-kaptajn. Ristorante Pizzeria Tasso på Via Correale 11 ligger lidt af vejen et sted, man ikke finder, hvis man ikke kender det. Og det er en skam, for stedet er ikke dyrt, og maden er fantastisk. Aldrig har jeg fået mozzarella, der smagte så godt. Og jeg har boet i Italien, så jeg ved godt, den ikke skal smage som den, man får derhjemme. Restauranten var det eneste sted, hvor børnene hellere ville spise i land end på skibet. Om eftermiddagen gik vi ned ad den stejle trappe til havnen og tilbage på skibet. Fra agterdækket nød vi den smukkeste solnedgang med udsigt til Capri. Næste morgen sluttede krydstogtet i Civitavecchia, der er Roms havneby. Vi nåede lige tre timer i Rom til en latte og lidt shopping, før turen gik til lufthavnen og tilbage til hverdagen.