Fortsæt til indhold
Rejser

Sådan et fly vil vi have

Rejsende drømmer blandt andet om et passagerfly med gennemsigtigt gulv.

Når det kommer til luksus, så er der langt fra en plads på en af de billige afgange og så til første klasse på en af verdens bedste flyselskaber.

Men kunne de rejsende selv bestemme, så skulle flyene være endnu mere luksuriøse. Absurde ville nogen måske mene.

Det er Skyscanner, der har lavet en stor undersøgelse af, hvad de rejsende drømmer om.

Listen

Øverst på listen er kapselformede soveværelser. Noget hver femte af de adspurgte drømmer om.

På andenpladsen kommer lydtætte rum og på tredjepladsen er sæder, der kan klare, at passageren bagved sparker i ryggen.

PR Manager hos Skyscanner, Mary Porter, kan godt forstå, at det er fred og ro, som flest efterspørger.

"Som mor ved jeg udmærket godt, hvor stressende det kan være at rejse med børn – både for forældrene og for de øvrige passagerer i flyet. Så jeg er ikke overrasket over, at kapsel-udformede soveværelser og sæder, der er resistente overfor sparkende børn, ligger højt på listen, og det bekræfter bare vores tidligere undersøgelser, som viser, at børn på flyet er et omdiskuteret emne."

Ikke på tegnebrættet

Ifølge Mary Porter er der dog ikke nogle flyselskaber, som barsler med at indføre hverken lydtætte rum eller gennemsigtigt gulv i deres fly.

Cocktails, iPads og senge kan dog fås på flere afgange, hvis man vel at mærke indløser en billet på first eller business class.

1.000 personer har deltaget i undersøgelsen.

Pilot fløj spektakulær flyvetur

Her er drømmeflyets værste konkurrent