Oplev den taiwanesiske charme

Det ene ben på kufferten er knækket, da vi ankommer til lufthavnen i Taipei, hovedstaden i Taiwan. Øv. »Den fixer vi. Vi henter kufferten på jeres hotel i morgen og bringer den tilbage samme dag,« lyder beskeden fra personalet i lufthavnen, der samtidig undskylder skaden. Ja, det er godt med jer, tænker vi med tanke på den alt andet end prangende service, som vi er vant til hos de europæiske flyselskaber. Men næste morgen står en medarbejder fra China Airlines i receptionen - og samme eftermiddag er kufferten tilbage med to nye ben og to nye hjul. Taiwan-kineserne kan rigtig meget. De er både i besiddelse af den asiatiske effektivitet og ihærdighed og er samtidig både søde, venlige og imødekommende. Hvis man som turist er i tvivl om, hvor man skal hen, hvilket tog, metro eller bus man skal med, skal man blot se en anelse rådvild ud - og straks er man omgivet af folk, der er klar til at hjælpe. På den anden side møder man i Taiwan ingen hustlere, lommetyve, tiggere eller andre, der forsøger at få deres fingre langt ned i turisternes lommer - ligesom her heller ikke er nogen skubben og masen, når man står i kø for at købe en billet eller lidt fastfood. Taiwan er på mange måder et drømmested at være turist.

Folkehelten Chiang

Taipei er et godt sted at indlede et besøg i Taiwan, og hovedstaden er absolut værd at lægge vejen forbi. Trods mylderet og larmen fra tusindvis af små motorcykler er der rigtig godt styr på tingene. Man kan således uden problemer tage på sightseeing på egen hånd. Byen er ganske vist stor, men undergrundsbanen fungerer perfekt og er - med lidt lokal hjælp - selv uden et større kinesisk ordforråd relativ let at finde rundt i. Systemet fungerer enkelt med små poletter, hvor man blot betaler ca. 4 kr. for en tur. Skal man ud på en længere tur, er prisen lidt højere. Taiwan er på mange måder synonym med den tidligere leder Chiang Kai-shek, der efter sin flugt fra Maos kommunister i 1949 grundlagde landet og stadig hyldes som den helt store folkehelt. Selv om Taiwan i årevis har haft sit eget folkevalgte styre, kan man dog ikke tale om et egentligt land, da Taiwan fortsat formelt er en del af det kommunistiske Kina. Hvis man vil opleve lidt af den historiske del af Taiwan, kan man lægge vejen forbi Chiang Kai-shek Memorial Hall. Selv om det nok ikke er den helt sande historie om Chiang og hans Kuomintang-soldaters heltemodige indsats mod japanerne under Anden Verdenskrig, man får serveret. Ifølge den taiwanesiske historieopfattelse var det nærmest Kuomintang, der alene besejrede japanerne og dermed fik afsluttet krigen. De besøgende skal bestige 89 trappetrin - der symboliserer, hvor gammel Chiang Kai-shek blev - for at komme op til mindehallen, hvor man møder en kæmpestatue af landsfaderen. Her sidder han og ser ud over byen med udsigt mod Kina. Bevogtet af sin personlige garde. Chiang Kai-shek Memorial Hall byder også på en fantastisk park fyldt med farvestrålende blomster samt imponerende templer.

Masser af kulinarisk kvalitet

Når det handler om kulinariske oplevelser, er udbuddet enormt. Mens Beijing, Shanghai, Singapore og Hong Kong hver især har sine specialiteter inden for kinesisk mad, byder Taipei på lidt af det hele. Dertil kommer alle mulige andre former for eksotisk asiatisk mad. Fra kylling og and til rejer eller ris. Skal maden være rigtig lækker, kan man besøge den gamle bydel. Her i området omkring hovedbanegården i Taipei er noget for enhver smag - og for enhver pengepung. Når man befinder sig i hjertet af Taipei, er det også oplagt at tage et kig ned i det veludviklede net af underjordiske forretninger, restauranter og togstationer nede under byen. Pludselig går det op for én, hvordan der kan bo 23 millioner mennesker i det relativt lille land, uden at der opstår trængsel.

Hurtigtog til naturen

Men Taiwan er langt mere end blot Taipei. Det ellers så industrialiserede land er med rette berømt for sine høje bjerge, uberørte natur samt rige dyre- og planteliv. Hvis man vil have et hurtigt kig ind i den taiwanesiske kultur, kan man tage hurtigtoget ned til den sydlige del af øen. En 500-600 kilometer lang køretur med op mod 300 km/t., så det tager mindre end to timer at rejse til Taiwans ældste by, Tainan. Her er både klimaet og kulturen markant anderledes. Temperaturen er flere grader højere og kulturskattene mere uberørte. Vi kommer i god tid til vores togtur og bliver igen overraskede over, hvor velorganiseret alting er her i Taiwan. Vi skal bruge billetten for at komme ind i venteområdet, og der er naturligvis afgang på sekundet. Om bord på toget bliver vi konfronteret med et andet asiatisk fænomen: Frygten for at blive smittet med sygdomme af fremmede. »Venligst bær en maske, hvis du har symptomer på influenza,« lyder det fra store skilte mange steder i toget. Togturen går ud gennem Taipeis forstæder. Selv herinde i byen udnyttes alle muligheder for at producere et eller andet. Hver gang der er et par ledige kvadratmeter, er der banket en lille rismark op, hvor myreflittige taiwanesere går og knokler i marken.

Megagrønt

Efterhånden bliver landskabet uden for vinduerne mere bakket og bjergrigt. Overalt er der grønt. Megagrønt. Hyggelige, små, snirklede veje kravler op ad bjergsiderne. Indimellem ligger et lille kinesisk tempel eller noget, der ligner. Der er stort set ikke en eneste europæer på toget ud over os. Mange af de lokale er pendlere, der rejser frem og tilbage mellem arbejde og hjem. Andre er moderne familier på vej for at besøge bedsteforældrene ude på landet. Vi havde fået at vide, at der er gratis shuttlebus fra hver eneste togstation ind til centrum i de forskellige byer langs togruten. Igen har vi tænkt, at det selvfølgelig ikke passer, fordi folk overalt i verden forsøger at trække penge ud af turisterne. Men igen bliver vi klogere. Da vi står af hurtigtoget på en pløjemark et godt stykke uden for Tainan, holder en række gratis busser og venter. Tainan er en helt anderledes by. Mere provinsiel, mere lokal og mere kinesisk. Men hyggelig og med et hektisk byliv. Vi står af bussen midt inde i byen, der er hjemsted for knap 800.000 indbyggere. Alle skilte er på kinesisk og indbyggernes engelskkundskaber er markant dårligere end inde i hovedstaden.

Billeder af de høje

Vi kommer forbi et sted, hvor man sælger rent drikkevand i litervis. Lidt senere går vi ind på en lille café og køber en kop kaffe. Ekspedienten forstår en lille smule engelsk, og hun forklarer os, hvor vi i virkeligheden er henne. Overalt i byen ligger små, grønne parker med legepladser, hvor mødre hygger sig med deres børn. Mange børn klatrer rundt i træerne. Taiwanerne er generelt rigtig gode til at komme ud i de grønne parker, bruge naturen og hygge sig. Lokale har anbefalet os i hvert fald at se mindst ét tempel i byen: Confucius Temple. Da vi finder det, sidder flere kunstnere udenfor og øver sig. En er en 10-12 år gammel pige, der med hjælp fra sin mor har gang i sit tegnebræt. En anden er en 18-20 år gammel kvinde, der har placeret sig på en lilla spand under et Baobab-træ og her sidder og ser ualmindeligt kreativ og kunstnerisk ud. Det koster 5 kr. at komme ind i templet. Så får man til gengæld lov at besøge Taiwans ældste skole, der er fra 1600-tallet. Her kan man få et kig ind i de læseplader, gamle bøger, trommer og andre øvelsesting, som de kinesiske lærere dengang brugte. Røgelsespinde sørger samtidig for at skabe den rette stemning. Oppe på templets tag står en flok drager og holder vagt. Lige over for templet ligger en charmerende gade fyldt med butikker og restauranter. Det er ganske vist en gågade, men som fodgænger skal man passe rigtig godt på ikke at blive kørt ned af de allestedsnærværende motorcykler. Vi finder en lille café med en ombygget Morris Mini ude foran og forsøger os med lidt lokal mad. Flere gange møder vi kinesere, der spørger om lov til at få taget et billede sammen med os - fordi vi er så ekstremt meget højere end dem. Taiwanerne er tydeligvis ikke vant til europæiske turister. De fniser og smiler, når de får lov at blive foreviget sammen med os. Det er måske også derfor, at det ofte er vanskeligt at bruge sit europæiske kreditkort. Næste gang - for der bliver helt sikkert en næste gang - vil vi mere ud i naturen, opleve bjergene, der går op til næsten fire kilometers højde, søerne og strandene. Cykle på mountainbike og køre øen tyndt i bil.

LÆS OGSÅ: De bedste cykelbyer i Asien