Koh Samui er en thailandsk perle

Lakken på den lille motorcykel er skinnende rød, det sorte twinsæde er brændende varmt, og de udleverede hjelme lugter ikke ret godt. Men køretøjet giver frihed, så man på to hjul kan finde de bedste strande, de flotteste templer, de mest farverige markeder og nogle af de pletter, hvor turisterne på Koh Samui sjældent når frem.

Med forsigtighed bevæger vi os ud på de små veje, for det skorter ikke på advarsler mod at køre på motorcykel i Thailand. Men trafikken er trods alt begrænset, så efter en halv times tid slapper vi af. Målet er at finde en lille og overskuelig strand, og det lykkes. Silver Beach ligger en lille halv times kørsel syd for Chaweng, der er turismens epicenter på Koh Samui med de fleste hoteller og restauranter.

Strand med skygge

Der er blot få overnatningssteder langs Silver Beach, som ligger beskyttet i en lille bugt. Den er omgivet af grønne bakker, og det hvide sand indrammes af store klipper. Palmer og træer giver naturlig skygge, og det er tiltrængt, for solen er påtrængende bortset fra om morgenen og sent på eftermiddagen. Under palmerne er der de sædvanlige tilbud om massage, og der er et par restauranter med de mest populære thai-retter. Det er også et godt sted at snorkle, for klippestykkerne tiltrækker tropiske fisk.

Nu går turen ind i landet, og vi finder ud af, hvorfor Koh Samui kaldes kokosnøddernes ø. Næsten overalt er der slanke palmestammer med kokosnødder under palmebladene. Vi kommer forbi en lille plantage, hvor nødderne høstes. Intet går til spilde. Saften anvendes i madlavningen, og det hvide frugtkød bliver til kokosmel. Den hårde skal benyttes til køkkenredskaber, mens det yderste og mere bløde lag tørres og bruges som brændsel.

Mumie med solbriller

Efter at have fortæret den let syrlige saft fra en kokosnød er det igen tid til at få foden på gaspedalen og få føntørret kroppen, for sådan føles det at bevæge sig med 50-60 km i timen gennem tropevarmen.

Bremsen aktiveres, da vi når templet Wat Khunaram, som er hjemsted for en mumie med solbriller. Jo, den er god nok. I en glasmontre sidder munken Luang Phor Daeng iklædt de klassiske orangegule klæder og mørke briller. Munken døde i 1973, og han udåndede angiveligt, mens han mediterede. Det hævdes også, at liget ikke er blevet balsameret, men under alle omstændigheder er der udsigt til en læderagtig hud og et noget indtørret ansigt.

Templet er et helligt sted, og der er mange thaier, som kommer her for at konsultere munkene og gennemgå en renselsesproces.

Det grønne højland

Vi starter i stedet motorcyklen og finder de lave gear, for nu går turen op i Koh Samuis højland. Vejene bliver mindre, og temperaturen falder et par grader. Ad små stier når vi frem til et af de mange udsigtspunkter, hvorfra man kan se øen rundt og nogle af de nærliggende øer, der ligger som grønne græstotter i det blå hav. Desværre er der også udsigt til en af bagsiderne af Koh Samuis forvandling fra en uopdaget plet til en af turisternes mest populære øer. Mange steder er det grønne landskab skæmmet af kæmpestore okkerfarvede ar i form af udgravninger, hvorfra entreprenørerne har hentet jord og sten til de mange nybyggerier.

Jorden er heldigvis ikke brugt til at bygge den store og gyldne Buddha ved Wat Phra Yai templet på nordkysten. Templet er et af Koh Samuis kendemærker, og den 12 meter høje Buddha-figur er da også placeret højt til vejrs. Trappen har stejle trin, og der er mange af dem, så sveden pibler frem på panden, når man når toppen. Til gengæld er der en behagelig brise og fortrinlig udsigt. Men templet er ikke mindst værd at besøge på grund af de mange thaier, der tænder røgelsespinde og ærer Buddha. Sidst på eftermiddagen og især i forbindelse med religiøse helligdage er der et mylder af liv. På pladsen neden for Buddhaen er der et større marked med masser af boder, hvor man kan købe souvenirs, snacks og ikke mindst kølige drikkevarer, når væskebalancen skal genoprettes.

Golf med en fodbold

Efter den religiøse optankning trænger vi til lettere fordøjelige oplevelser, og derfor fanger et skilt med teksten Football Golf vores opmærksomhed. Det er et par friske briter, som har etableret en alternativ golfbane, hvor hullerne er på størrelse med en gulvspand. Det er også nødvendigt, for det gælder om at ramme med en fodbold. Banen er kuperet, og der er både træer og stensætninger, som står i vejen. Reglerne er de samme som i golf, så det gælder om at få fodbolden i hullet på færrest mulige spark. Det kræver - ligesom i golf - en del omtanke at spille banen. Det nytter ikke at sparke for hårdt, for så ryger bolden af banen, så præcision og tempo er afgørende. Spillet kræver fuld koncentration, og pludselig er der gået en time. Sjovt og anderledes.

Middag på stranden

Der er efterhånden blevet sidst på eftermiddagen, så vi sætter kursen mod Chaweng Beach, så vi ikke kommer til at køre på to hjul i aftenskumringen, hvor risikoen for ulykker er størst. Efter en dukkert i havet og et hurtigt bad venter endnu en dejlig aften med det thailandske køkken. Aftensmaden indtages på en lille strandrestaurant, hvor grillen er tændt. En flok store tigerrejer ender på risten, og de glødende kul forandrer hurtigt farven på de friske skaldyr. De lyserøde rejer er grillet til perfektion, og de smager pragtfuldt med en kølig Singha-øl serveret i glaskrus hentet direkte op fra fryseren.

LÆS OGSÅ: Luftbro til Thailand