Wroclaw er gnomernes by

Man lægger ikke mærke til dem i begyndelsen, men når man først har set et par stykker, kigger man efter dem uafladeligt, især når man hører, at byen har 170 af dem.

Vi taler om små messingfigurer, som forestiller, hvad vi kan kalde gnomer, dværge eller nisser efter behag. De står uventede, men synlige steder i Wroclaw i det sydvestlige Polen. Det begyndte sådan:

I 1980'erne, da Polen stadig havde kommunistiske magthavere, opstod en kunstnerisk bevægelse, kaldet Det Orange Alternativ, som protesterede mod styret og især den censur, det udøvede. Så snart, de orange havde skrevet en protest på en mur, blev den malet over af myndighederne. Men de orange tog til genmæle ved i stedet for den egentlige protest at male en gnom. Snart var der så mange gnomer i bybilledet, at de blev symbolet på Det Orange Alternativs protest mod kommuniststyret.

Styret faldt, Polen fik demokrati og kom i EU, og gnomerne blev i løbet af 1990'erne glemt. Men i 2001 gjorde de comeback. Et gnom-monument blev sat op i Swidnicka-gaden, hvor Det Orange Alternativ havde holdt mange happenings. I 2003 fulgte en plakette i knæhøjde over for domkirken med inskriptionen Gnomernes Museum, og fra da af blev der tale om en invasion af gnomer, som altså nu har nået et tal på 170.

Selvfølgelig er der også gået forretning i sagen. Nogle firmaer benytter en gnom til markedsføring, man kan få et gnom-kort på turistkontoret, guider viser vej til gnomerne, og den 7.-8. oktober i år vil man for anden gang holde Wroclaw Gnom Festival.

Et vejkryds med bulet blik

Man skal se gnomerne - så mange som muligt - man skal fotografere dem, og man skal hjælpe byens befolkning med at holde dem bare lidt blankpudsede ved at gnide på dem, og så skal man se så meget andet i Wroclaw, en kulturhistorisk højborg, et tusindårigt mødested mellem øst og vest, nord og syd - et mødested, hvor sammenblandingen af arkitektur fra alle tider flere steder ligner et vejkryds, hvor der er sket et harmonikasammenstød: barok og renæssance ved siden af glas, stål og beton, renoveret ved siden af ruin.

Wroclaws historie går mere end 1.000 år tilbage; den har skiftevis været polsk, tysk, habsburgsk, østrigsk, prøjsisk og bøhmisk, og den har arkitektonisk præg fra bl.a. Østrig, Bøhmen, Prøjsen og Polen. Dens historie er enestående i Europa.

Festung Breslau

Anden Verdenskrig var en katastrofe for Wroclaw, der dengang var tysk og hed Breslau. Hitler udnævnte den sammen med andre byer til ”fæstning”, da den sovjetiske hær væltede frem mod Tyskland i krigens slutning. Den 15. februar 1945 proklamerede den tyske bykommandant, generalmajor von Ahlfen, bl.a.:

»Festung Breslau er nu indesluttet. Hver eneste af os må være standhaftig: mand og kvinde, gammel og ung, soldat og folkestormsmand. Mod, tapperhed og standhaftighed er nødvendigt.«

Byen modstod den røde armés pres til den 7. maj. Berlin var faldet to dage før, alle andre byer i det østlige Tyskland ligeledes, og krigen i Europa sluttede dagen efter, den 8. maj. At byen fungerede til det sidste, eksemplificeres ved, at Schlesische Tageszeitung i en af sine sidste udgaver den 2. maj kunne berette udførligt om Førerens ”heltedød” i Rigskancelliet i Berlin få dage før.

Andre beretninger taler om kannibalisme blandt de indesluttede, og sikkert er det, at da Tyskland kapitulerede til vestmagterne og Sovjet, lå 80 pct. af Wroclaws centrum i ruiner. Fotos fra dengang viser, at byen var svært skadet, men dog ikke jævnet med jorden; der var et fundament at bygge op på.

Det gik polakkerne straks i gang med, da Polen ved krigsafslutningen populært sagt blev flyttet mod vest. Det østligste Tyskland, bl.a. Breslau/Wroclaw, blev polsk, mens Stalins Sovjet snuppede det østlige Polen og Østprøjsen (nu Kaliningrad). Tyskerne blev fordrevet, og de polakker, som Stalin smed ud af de annekterede områder, kunne indtage bl.a. Wroclaw.

Denne grusomme historie trænger til meget mere historisk efterforskning og beskrivelse, men lidt kan man sætte sig ind i den på Wroclaws bymuseum, hvor to fotos fra 1946 tydeliggør kontrasten: Det ene viser tungtlæssede kærrer med ejendele fra tyskernes udmarch, det andet pænt klædte polakker, som studerer genopbygningsplaner.

Moderne tider

Kommunistiden var ikke lykkelig for noget østeuropæisk land, heller ikke Polen, men Wroclaw kom på fode. Allerede i 1951 var byens pompøse domkirke, der bærer Johannes Døberens navn, genskabt i det ydre, og lidt efter lidt blev de historiske bygninger ført tilbage til deres oprindelige, farverige udseende side om side med kommunismens elendige byggeri i gråt beton og nutidens business-paladser i glas og stål.

Summa summarum: Wroclaw er i dag en moderne storby med op mod trekvart million indbyggere med en imponerende historie bag sig. Der er tale om en ung by i den forstand, at ca. hver femte indbygger er studerende på en af de 12 akademiske uddannelsesinstitutioner, og deres tilstedeværelse giver grobund for et omfattende restaurant-, café-, bar-, klub- og natteliv.

Infrastrukturen er god med international lufthavn, jernbane, busser, sporvogne og et imponerende nyt vejnet ind og ud af byen. Økonomien har fået et løft af udenlandske investorer som Bosch, Siemens, Volvo, Toyota, Ikea m.fl. Også skandinaviske Nordea og danske Ecco og Lego ses i butiksområderne, hvor priserne nærmer sig vesteuropæisk niveau, dog med overnatning, mad og drikke klart billigere.

LÆS OGSÅ: Polen - en positiv prøvelse