Fortsæt til indhold
Rejser

Sveriges bedste langrend

Funäsdalen byder på langrend i verdensklasse og alpint skiløb i europaklasse. Eneste minus er afstanden derop. 680 km fra Göteborg, 450 km fra Oslo. Men det er turen værd. Området er snesikkert og priserne rimelige.

Af LARS FROM

Når man står midt på det svenske højfjeld, drejer skispidserne ned mod dalen og langsomt begynder at glide gennem den knædybe pulversne, føler man en berusende følelse brede sig i kroppen:

Følelsen af drømmeskiløb.

Funäsdalen dybt inde i de store svenske skove er Sveriges suverænt bedste langrendsområde.

Området, der byder på flere end 300 kilometer opkørte løjper, regnes med rette blandt verdens tre-fire bedste langrends-områder og er derfor et godt alternativ til norske perler som Gålå, Nordseter eller Gausdal.

Samtidig finder man i Funäsdalen i alt fire forskellige alpine skiområder, der ligger spredt rundt i dalen med 30-40 kilometer fra den ene ende til den anden. Her er alt fra familievenlige bakker i Tänndalen til nogle af Sveriges mest udfordrende sorte pister i Ramundberget. Regnet i omsætning er alpinanlægget i Funäsdalen Sveriges femtestørste, men det er værd at bemærke, at der i Sveriges største skiområde, Sälen, omsættes for næsten otte gange så meget som i Funäsdalen.

Europaklasse

Skimæssigt befinder alpinbakkerne i Funäsdalen sig i europaklassen og gør sig fortjent til tre-fire stjerner ud af seks mulige.

Langrendsmulighederne vurderer vi til gengæld til seks små stjerner.

Et særligt plus ved Funäsdalen - både for langrends- og alpinfolket - er den stilhed og ro, man finder her.

Det trækker også op i karakterborgen, at man i Funäsdalen finder en original by, hvor folk bor året rundt og derfor tænker på meget andet end ski og turisme - i modsætning til f.eks. Sälen eller Idre Fjell, der begge er bygget udelukkende for at betjene skifolket.

Mange indbyggere i Funäsdalen arbejder en del af året som skovarbejdere eller bønder, hvilket betyder masser af vejrbidte kvinder og mænd i kraftige skovmandsskjorter og tykke fleecejakker, der naturligvis kører rundt i firehjulstrukne biler med rigelige hestekræfter.

Udover de unikke forhold for langrendsfolket er kombinationen mellem langrend og alpint også helt i top i Funäsdalen.

Vores besøg handlede dog primært om langrend.

Som langrendsfreak er det oplagt enten at bosætte sig tæt på skistadion i Tänndalen eller søge op i den nordligste del af Funäsdalen omkring Bruksvallarna.

Begge steder finder man en god kombination af skiløb i skoven og på fjeldet. I Bruksvallarna er der tillige en lysløjpe, så man kan stå på ski, også når solen er gået ned, og mørket har sænket sig over de store svenske skove.

Vi valgte en lille hytte i Tänndalen.

Omskifteligt vejr

Selv om området som regel er præget af stabilt fastlandsklima, oplevede vi under vores ugelange besøg vejret fra alle tænkelige og måske især utænkelige sider. De første dage væltede sneen ned og gav et fantastisk godt skiføre med en halv til en hel meter pulversne.

Natten til onsdag forsvandt skyerne, hvorefter temperaturen droppede ned mellem 25 og 30 graders frost. Men dagen efter slog vejret totalt om, så vi måtte stå på ski i fem graders varme og støvregn.

Fredag var vinteren tilbage med mere sne og frost.

Vi benyttede onsdagens iskolde, men solrige vejr til en længere tur indover fjeldet.

Først gik turen op gennem skoven og den dybe nysne i noget, der bedst kan beskrives som drømmeføre. Efter en lille times opstigning gennem troldeskov og dyb sne, kom vi til den lille varmestue Andersborg - et velbesøgt udflugtsmål for både familier og garvede langrendsløbere på tur.

Og selv om temperaturen stadig lå mellem 10 og 20 minusgrader, nød vi den varme kakao ude i den iskolde sol.

Herefter gik turen indover fjeldet med vanvittige temperaturskift undervejs. Det meste af tiden var der 10-12 minusgrader, men pludselig ramte vi små kuldelommer, hvor temperaturen på nogle få meter faldt til minus 25.

Og 25 graders frost er altså temmelig koldt. Det bider i næsen, giver is i skægget og river gevaldigt i både fingre og ørespidser.

Flot udsigt

Til gengæld er stærk kulde og sol også ensbetydende med flot udsigt.

Svenskerne er gode til at organisere, også inde på højfjeldet. Her bliver man mødt af lange rækker af store pæle med et tydeligt rødt kryds på toppen, så man kan finde vej. Enkelt og let at følge, men måske ikke så charmerende.

Et godt billede på, at svenskerne ikke helt kan matche nordmændene, når det handler om vinterhygge.

Vores iskolde tur bugtede sig på smukkeste vis indover fjeldet. Trods det flotte vejr mødte vi meget få folk. Enten på grund af kulden, eller fordi svenskernes vinterferie ikke kolliderer med den danske. Der bliver først fyldt på skibakkerne fra uge 8 og 9 og frem til påske, fortæller turistchef Anders Blomquist.

Efter turen indover fjeldet, hvor der ikke var præparerede skispor, men blot afmærket en rute, nåede vi efter et par timer frem til flotte nye spor opkørt af en snemaskine.

Turen fra højfjeldet og ned i dalen var en ren nydelse.

Men så var vi også ved at være godt flade og måtte have tanket op med varm chokolade og ostemadder fra rygsækken. Desværre var vores vand og colaer bundfrosne, så her kom termokanden til sin ret.

Efter seks timer var vi tilbage ved vores hytte. Dødtrætte og pumpet for energi efter et iskoldt møde med naturens kræfter - og en 25 kilometer lang skitur.

Legende

Funäsdalen er et paradis for langrendsfreaks og områdets turistchef, Anders Blomquist, er da også en levende langrendslegende. Han har været én af Sveriges bedste langrendsløbere og vandt i 1988 det legendariske Vasaløb, da han løb først over målstregen efter de 90 kilometer side om side med sin bror Örjan. Er desuden blevet nummer to, tre, fire og fem i løbet.

Anders Blomquist er ligesom hovedparten af gæsterne især begejstret for naturen.

»Mange kommer til Funäsdalen for at få en naturoplevelse. Samtidig er vi det skiområde i Sverige, hvor langrend er vigtigst - selv om de fleste i dag kommer for at stå alpint,« fortæller turistchefen, der desuden kan berette om bl.a. en flok vilde moskus-okser i området, ligesom der findes bjørne, elge og masser af andre sjældne vilde dyr.

Funäsdalen er uden tvivl Sveriges bedste bud på en god kombination mellem langrend og alpint skiløb.

»De fleste af vores gæster kombinerer langrend og alpint. Ifølge vores undersøgelser løber 70 pct. af gæsterne alpint, mens 52 pct. løber langrend. Hertil kommer, at 39 pct. oplyser, at de har løbet turskiløb (hvilket er skiløb på fjeldet uden opkørte løjper - red.), mens de har været her. Vi ser ofte familier, hvor børnene står alpint, og forældrene løber langrend,« fortæller Anders Blomquist, der samtidig erkender, at alpinfolket lægger flere penge og derfor udfra et økonomisk synspunkt er mest attraktive.

»Men vi tror, det er vigtigt, at gæsterne har flere valgmuligheder. Derfor satser vi også en hel del på snescootere, hvor vi har ikke mindre end 450 kilometer opkørte spor, ligesom vi har heliskiing,« lyder det fra turistchefen.

Da det er relativt besværligt at komme til Funäsdalen, har man ikke samme problemer med unge, der blot kommer for at holde en lang weekend med fest og ballade, som det bl.a. har været tilfældet i Åre. De fleste gæster er familier, ligesom mange seriøse langrendsløbere lægger vejen forbi Nordic Ski Center i Funäsdalen og de velpræparerede skispor, for at træne til Vasaløbet eller andre store skiløb.

Omkring 5000 danskere finder hvert år vej til dalen dybt inde i de svenske skove. Det er lidt synd, at tallet ikke er højere. Men køreturen er lang. Og vejene herop er ofte rene skøjtebaner, så man skal være fortrolig med at køre glatkørsel, hvis man vil til Funäsdalen.

Der er nemlig hverken fly eller tog og formentlig heller ingen busrejser til området, så rejsen skal foregå i egen bil.

lars.from@jp.dk