En fredfyldt oase

Jordan?! Hvad skal I dér?

»I må da være stiktossede. Der er jo selvmordsbomber, terrorister og krig.«

Sådan var reaktionerne før afrejse, men sådan er virkeligheden langtfra. Sammen med Syrien er Jordan en yderst fredfyldt oase for rejsende med mod på oplevelser, der langt overgår dem, man kan få i Europa. Jordan har nemlig stort set formået at holde sig uden for skudlinjen i den langvarige konflikt i Mellemøsten, og det er lykkedes for staten - med kong Abdallah og før ham Kong Hussein (død i 1999) i spidsen - at balancere på en knivsæg mellem USA og den palæstinensiske verden.

Og efter at Jordan i 1994 sluttede fred med Israel, oplevede landet faktisk et turistboom af dimensioner. Det forbedrede landets økonomi og gav et tiltrængt skud optimisme, der dog fik en ende med den palæstinensiske intifada i september 2000. Siden er antallet af besøgende støt faldet, og man skal faktisk lede godt og grundigt for at støde på europæiske turister i landet, hvis indbyggere drømmer om fred - og flere turister.

Den legendariske jordanske venlighed er imidlertid stadig intakt. Overalt i landet vil turister opleve at blive budt på te hjemme hos familien, ligesom gæster på den lokale café ofte vil byde på både te og sug på vandpiben. Den form for gæstfrihed byder både arabisk og muslimsk tradition. Læg dertil, at børnefamilier vil blive yderst vel modtaget, ligesom der faktisk er seværdigheder og attraktioner, der kan tilfredsstille børn i forskellige aldre.

Guld i Amman

En rundrejse i Jordan har sit naturlige udgangspunkt i hovedstaden Amman, hvis 1,7 millioner indbyggere bor i et smukt og kuperet terræn, eftersom byen er anlagt på flere høje. Byen var kun en lille landsby, da den i 1946 blev hovedstad i det nye land Jordan. I dag virker den nærmest som grænse mellem den yderst frugtbare Jordan Dalen og den golde ørken mod sydøst.

Flere og flere palæstinensere prøver lykken i storbyen, der i dag er en både pulserende og relativt moderne storby. Alene i det seneste år er ca. 100.000 palæstinensere flygtet fra det konfliktfyldte område på den anden side af Jordan Floden, og langt over halvdelen har slået sig ned hos familie og venner i Amman, mens de venter og håber på, at israelerne og palæstinenserne skal komme overens.

I centrum ligger der et imponerende romersk teater fra 100-tallet med plads til ca. 6000 tilskuere (gratis adgang, når der ikke er forestillinger eller koncerter). Hvis teatret havde ligget i Italien, Spanien eller Tyrkiet, ville man have bevæget sig i gåsegang, men her kan man opleve det restaurerede teater totalt uforstyrret.

Den største attraktion i hovedstaden er imidlertid de mange handelsgader med små bugnende butikker og kunder i massevis downtown. Her kan man blandt andet finde alt i tøj og sko, men det suverænt bedste indkøb er guld. Priserne på guld hos juvelererne i Ammans guld-souk er blandt de billigste i verden. Det meget glimtende 21 karat guld koster ca. 70 kroner pr. gram, mens 18 karat guld og hvidguld er lidt dyrere. Netop guldsmykker i 21 karat er meget populære hos turister fra Saudi-Arabien og Kuwait. Derimod er både sølvsmykker og ædelstene relativt dyre, når man sammenligner med andre af regionens lande, eksempelvis Syrien.

Det Døde Hav

Flertallet af Jordans spændende seværdigheder ligger imidlertid uden for Amman.

Allerede 15 kilometer før man når Det Døde Hav, fortæller skilte, at nu kører man under havets overflade. Og når man ankommer til Det Døde Hav, er man faktisk hele 400 meter under havets overflade og dermed ved jordens laveste punkt. Det Døde Hav, der på trods af sit navn er en sø, er et fantastisk naturfænomen, hvor alle turister med respekt for sig selv må flyde en tur på vandoverfladen og måske samtidig læse en bog. Det Døde Hav indeholder så meget salt (33 procent), at man automatisk bæres oppe af vandet. I sandhed en spøjs oplevelse, for det er stort set umuligt at svømme i det yderst saltholdige vand.

Langs den jordanske del af Det Døde Hav er der flere luksushoteller, men bedste adgangsmulighed til Det Døde Hav findes ved Dead Sea Resthouse i den nordlige del. Her er der for fire jordanske dinarer (ca. 40 kroner) pr. person adgang til en udmærket strand, brusere og toiletter.

Det er Jordan Floden, der fylder Det Døde Hav med vand. Men floden, der danner grænse mellem Israel og Jordan, er så tappet for vand til kunstvanding, at vandstanden i Det Døde Hav falder år for år. Netop brugen af flodens vand til kunstvanding har ofte været et stridspunkt mellem Israel og Jordan.

I nærheden af Det Døde Hav ligger det sted, hvor Jesus i sin tid blev døbt af Johannes Døberen. I mange år har israelerne hævdet, at dåben fandt sted på den israelske side af Jordan Floden. Derfor valfarter folk til det yderst turistede sted i Israel, hvor man står i kø i timevis for derefter at gennemgå en lynhurtig dåb. Det bekom således jordanerne vel, at arkæologer i 1997 kunne påvise, at Johannes Døberens virke først og fremmest havde fundet sted på den jordanske side af floden, ligesom det nu var bevist, at Jesus var blevet døbt i Jordan.

I dag er der i Jordan blevet indhegnet et område, hvor man bliver guidet rundt til præcis det sted, hvor Jesus blev døbt. Lige så interessant er det dog, at det er dét sted langs Jordan Floden, man kan komme tættest på Israel. Kun 50 meter er der over til de israelske soldater, der flittigt følger turisterne i deres kikkerter.

For miljøets skyld

Jordan Dalen, oaserne og området ved Dana i det centrale Jordan er undtagelserne, der bekræfter reglen om, at Jordan er goldt, tørt og øde. Naturreservatet Dana er absolut et besøg værd, og med sit enestående dyre- og planteliv er det værd at tilbringe et par dage her. Der er afmærkede stier, men hvis man begiver sig ud på lange ture, bør man alliere sig med en lokalkendt guide.

Dem stiller Royal Society for the Conservation of Nature (RSCN) til rådighed. I midten af 1960'erne besluttede en lille gruppe miljøfolk sig for at kæmpe mod miljøødelæggelsen og udryddelsen af dyrearter i området. Det fik dem til at danne RSCN. Siden har organisationen lavet oplysningsarbejde og forsøgt at få samspillet mellem kultur og natur til at gå op i en højere enhed. Der er således brugt meget krudt på engagere de lokale indbyggere i landsbyen Dana i kampen for naturbevarelse.

Mange lokale producerer nu honning, olivensæbe og keramik, og overskuddet fra salget er øremærket naturbevarelse. Ved en overnatning i Dana Guesthouse betaler man også en afgift til RSCN, så ud over en glimrende udsigt fra balkonen over kløften og 1500 meter høje bjergtoppe med Det Døde Hav i baggrunden kan man også glæde sig over at have givet et beskedent bidrag til Jordans spirende miljøbevægelse.

Petra

Petra er en af Mellemøstens mest betydelige turistattraktioner, hvis ikke den vigtigste. I et fantastisk klippelandskab, hvis hvide, gule og lyserøde farver glimter i solen, kan man vandre rundt i en enestående smal kløft (siq) og se, hvordan nabatæerne boede for over 2500 år siden.

Nabatæerne var oprindelig nomader, men de slog sig ned i dette område og opnåede en rigdom uden sidestykke i det område, der nu er Jordan. De blev rige på at handle med silke (Kina) og krydderier (Indien), ligesom de var flittige handlende i det øvrige Arabien. Der er mange hundrede monumenter, og man kan sagtens bruge et par dage her. Der er et utal af seværdigheder: nabatæernes boliger i klipperne, kongegrave, templer, det berømte skatkammer, offersteder, teater med meget mere.

Som rejsende bor man i den nærliggende lille by Wadi Musa, der er det nærmeste, Jordan kommer på en turistghetto med turistboder og souvenirsalg. Her flokkes turister, men alligevel oplever man ikke, at man falder over hinanden. For få år siden besøgte 350.000 turister hvert år Petra, men efter intifadaen er tallet faldet til et pænt stykke under 100.000 turister årligt.

Hos beduiner i ørkenen

Drømmen om en solnedgang over ørkenens sand og en nat under åben stjernehimmel ligger dybt i blodet hos mange rejsende. Wadi Rum i det sydlige Jordan tilbyder netop sådanne oplevelser. Man kan ride på dromedar ud i ørkenen, men de fleste vælger at blive kørt rundt på en jeep for at se de smukke sandstensmassiver i det både gule og lyserøde sand. Massiverne blev skabt ved underjordiske forskydninger for over 30 millioner år siden, og i dag er de flere hundrede meter høje toppe et paradis for klatrere fra den ganske verden (pas på, det er ikke for begyndere!).

En to-dages tur kan let arrangeres i den sidste landsby inden ørkenen og indebærer besøg ved smukke sandstensmassiver og bosteder - for eksempel ved nogle af de steder, som den verdensberømte britiske forfatter og soldat Lawrence af Arabien (1888-1935) besøgte sammen med sin arabiske beduinhær - ligesom man ikke snydes for hverken fantastiske solop- eller solnedgange. Prisen er ca. 350 danske kroner pr. person, og for det beløb får man også en overnatning i telt hos en beduinfamilie.

Den 28-årige beduin, Mafleh Salem Lafe, tager imod i sit telt og byder velkommen med den obligatoriske kop te. Den tid, da beduiner flyttede fra sted til sted og kun brugte dromedarer som transportmiddel, er for længst forbi. Teltet står det samme sted året rundt, så børnene kan gå eller blive kørt ind til nærmeste skole, og dromedaren er skiftet ud med en Landrover (brugt ganske vist).

»Jeg har prøvet at flytte ind til landsbyen (200 indbyggere, red.). Men livet er for hektisk dér. Jeg savnede ørkenen og det frie liv, der er meget bedre for børnene,« forklarer Mafleh, der lever af fra tid til anden at guide turister rundt i ørkenen. Imens tager konen sig af børnene og den daglige husholdning.

Besøgende indtager aftensmåltidet i gæsterummet, dvs. i et telt, der er adskilt fra familiens egne domæner. Der er gode chancer for, at man enten får en vegetarisk ret med ris til eller mensaf. Det er en traditionel beduinret, der består af lam, der er kogt sammen med flere slags krydderurter i en sauce lavet af yoghurt.

I nærheden af Maflehs telt opholder der sig hele tiden en gammel mand.

»Det er en egypter, der kom hertil for nogle år siden. Han hjælper min kone, når jeg er ude med turister. Og så er han god til at suge gift fra slanger og skorpioner ud, når folk er blevet bidt,« fortæller Mafleh.

Således beroligede kan vi lægge os på sandet og trække tæpperne godt op om ørerne!

Det Røde Hav

Helt sydpå i Jordan ligger den dejlige havneby Aqaba med palmer en masse. Her kommer besøgende for at kaste sig i Det Røde Hav og nyde udsigten til både Egypten og Israel. Men de fleste kommer for at nyde koralrevenes farvestrålende og forunderlige verden. Lige syd for Aqaba ligger nogle af verdens allerbedste og mest bevarede koralrev. Hvis man ikke selv ønsker at dykke, tager både med glasbund turen derud fra byens centrum.

Fra Aqaba kan man enten fortsætte til Israel, Egypten eller Saudi-Arabien eller tage den firesporede ørkenmotorvej (Desert Highway) tilbage til hovedstaden.