Planen var at isolere sig på et bjerg, men turen gik en smule anderledes

»The main goal today is not to die.«

Jeg forsøger at afkode ansigtsmimikken hos klatreguiden Andreas, som netop har ytret ordene. Jeg tillader mig at gå ud fra, at han laver sjov. Umiddelbart fortrækker han ikke en mine.

Jeg vurderer dog, at han må være klar over, at holdet på dagen langtfra er at betragte som erfarne bjergbestigere. Vi befinder os i 3.029 meters højde på bjerget Kitzsteinhorn i de østrigske alper.

”Top of Salzburg” står der på et skilt ved det imponerende observationsdæk, som giver frit udsyn til hele Hohe Tauern-bjergkædens rå natur. Monstrøse bjerge med sne på toppen.

Om vinteren et paradis for skisportsentusiaster, men i høj grad også et besøg værd om sommeren, som jeg er i færd med at finde ud af. Det er, som om den spektakulære destination folder sin skønhed endnu mere ud, når alting ikke er dækket af sne.

Beskrivelsen ”Top of Salzburg” er en smule misvisende. Reelt mangler der 200 m for at nå den egentlige bjergtop, som på lang afstand har form som et gigantisk stykke Toblerone. Trekantet og helt spids. Mon det overhovedet er muligt at nå helt derop?

Heldigvis har vi Andreas til at sikre, at ingen dør. Og selv om vi bliver iklædt hjelme og sikret med reb og karabinhager, er der ikke tale om egentlig bjergbestigning, forsikrer guiden. Han kalder i stedet aktiviteten for scrambling – en kombination af klatring og vandring.

Egentlig vandring oplever jeg dog ikke meget af på vejen mod toppen. Måske handler det om, at jeg kommer fra et af de fladeste lande i verden, mens Østrig består af cirka 60 pct. bjerge.

Med udendørs elevator lodret op ad bjerget

Besøget på toppen af Kitzsteinhorn blev mit personlige højdepunkt under min og familiens sommerferie i Østrig. Men faktisk var det slet ikke meningen, at der skulle gå klatring i den.

Til at begynde med var jeg i højere grad faldet for idéen om at isolere familien på et bjerg. Uden skærme, men med masser af nærvær, natur og vandring. Idéen viser sig dog hurtigt ikke at være overvældende populær. Min 19-årige søn ser nærmest forskrækket ud, da jeg præsenterer ham for planerne. Min kone virker lige dele skuffet og opgivende.

Vi ender med et kompromis, hvor vi i et døgn bor i en hytte på Fürthermoar Alm i 1.800 m.o.h. Der er tale om et slags hotel placeret i Kaprun-dalen mellem de storslåede Mooserboden- og Wasserfallboden-vandreservoirer og omgivet af flere 3.000 m høje bjerge.

Et lille familiedrevet feriested med hytter, økologisk køkken og en udsigt så idyllisk, at det næsten ikke er til at tro. Turen op ad bjerget foregår i en gigantisk åben elevator, der trækker gæsterne lodret op ad bjergsiden. En oplevelse i sig selv.

En anden detalje er, at vi ved et tilfælde er endt med at være i Østrig fra slutningen af uge 26, allerede dagen efter at vores børn afsluttede skole og børnehave. Det viser sig at være en særdeles god idé, idet skoleferien i Østrig først begynder i uge 28.

Vi har derfor flere gange god plads til at opleve de mange seværdigheder. På Fürthermoar Alm er vi sågar de eneste gæster. Jeg får altså min totale isolation – om end kun i 24 timer.

Vandkar og gokart erstatter skærmtid

Børnene tager det overraskende pænt. Familiens yngste er ikke vant til skærmtid i hverdagen, men i weekender og ferier får de en dosis. Det glemmer de dog tilsyneladende på bjerget, hvor de først ikke er til at drive væk fra et stort vandkar og efterfølgende udforsker omgivelserne i en gokart med deres far som rugbrødsmotor.

Turen tager os forbi geder, høns og kaniner i det gårdlignende miljø med en natur så storslået, at det er svært at finde ord. Senere på aftenen kaster teenagesønnen og jeg os over først en fodboldquiz og siden et flere timer langt spil Reisekniffel – den østrigske variant af yatzy.

Han skæver lidt til telefonen undervejs og svarer den, da en ven fra efterskolen ringer. Det går nok. Jeg nyder under alle omstændigheder momentet. Tidligere på dagen har han og jeg vandret i de omkringliggende bjerge i utrolig natur og med sjældent tætte samtaler.

Særlig kombination af ferieformer

Sjælden bliver også vores kombination af ferieformer. Der er mange ting at opleve, mange ønsker i spil og mange vidt forskellige muligheder. Foruden isolationen på bjerget ender vi med en lang række naturoplevelser kombineret med vandreferie, badeferie og storbyferie.

Seks af de i alt 10 dage foregår i den lille by Kaprun, der sammen med den lidt større by Zell am See udgør en af Østrigs mest populære skisportsdestinationer. Men destinationen præsterer i den grad også om sommeren.

Vi installerer os i lejlighedskomplekset AlpenParks Orgler, som blandt andet udmærker sig ved at levere en forbløffende perfekt omelet seks morgener i træk. Og ved som det naturligste i verden at udlevere det såkaldte Sommerkarte, som gør al offentlig transport i tog, busser og lifte gratis foruden at give gratis adgang til 17 lokale oplevelser.

Vi kendte ikke på forhånd til kortets eksistens, men blev voldsomt glade for det undervejs. Det viste sig, at cirka halvdelen af hotellerne i Zell am See tilbyder det som en del af pakken. En detalje, der i høj grad er værd at notere sig, da der er rigtig mange penge at spare.

Paragliding, rafting og bjergrutsjebane

Blandt de gratis oplevelser i Zell am See er adgang til badeanstalten Thumerbach ved den gigantiske Lake Zell am See. Søvandet er 22 grader varmt, mens den tilhørende infinity pool er et par grader varmere. Det skaber noget nær perfekte forhold til afslappede badedage i fantastiske naturomgivelser.

Vi lægger også flere gange vejen forbi den lokale Maiskogelbahn, hvor skipisterne får nyt liv i sommerhalvåret via en bjergrutsjebane. Ét blandt mange eksempler på, hvordan pisterne bliver brugt til andre formål om sommeren. Der er især tale om unikke cykelforhold, men også paragliding, klatring og rafting er på programmet. Sågar bjergyoga er en mulighed.

På bjerget Kitzsteinhorn er desuden placeret flere naturlegepladser og restauranter, som vi søger mod på især de varmeste dage med temperaturer over 30 grader. Jo længere op ad bjerget man kommer, jo køligere bliver det. En glimrende mulighed for selv at bestemme, hvor varm sommerferien skal være.

Under jorden i en af verdens ældste saltminer

Vi når også toppen af 1.965 m høje Schmittenhöhe og 2.108 m høje Höhenburg. Sidstnævnte har hjemme i nationalparken Hohe Tauern, hvor vores elskede sommerkort ikke virker. Ikke desto mindre er bjergsvævebanen Flying Fox ”kostenlos” – altså gratis at prøve. Hvilket vores børn gør brug af i stor stil.

Vi runder ferien af med storbyliv i Mozarts fødeby, Salzburg, hvor særligt en tur i den nærliggende saltmine Dürnberg gør stort indtryk. Her er vi temmelig langt fra at være oppe i højderne. Faktisk når vi 210 m ned under havets overflade og 1.150 m ind i bjerget – så langt, at vi undervejs krydser grænsen til Tyskland. Ind i en gigantisk mine, hvorfra der efter sigende er blevet udvundet salt i 2.600 år. Utroligt.

Da vores 10 dage i Østrig er forbi, står vi tilbage med oplevelsen af at have oplevet meget. Men også med en klar fornemmelse af, at vi kun har nået at prikke lidt i overfladen i Østrigs overflødighedshorn af oplevelser. Men vi er heldigvis i live og kan jo bare komme igen.