Stor dansk charterrejsearrangør satser på direkte afgange fra Jylland til Caribien

Den kommende vinter bliver det muligt for jyske feriegæster at flyve direkte fra Billund Lufthavn til Jamaica, Den Dominikanske Republik og Mexico med Tui. Rejseselskabet vil tiltrække den gruppe af jyske kunder, som ønsker at udforske andet end de klassiske charterdestinationer.

Artiklens øverste billede
Kridhvide caribiske strande i Punta Cana i Dominikanske Republik. Nu bliver de lettere tilgængelige for rejsende fra Billund. Foto: Christian Martinez

Den kommende vinter får jyske feriegæster, der foretrækker at flyve direkte og uden mellemlandinger, flere tropiske destinationer at vælge imellem.

Rejseselskabet Tui lancerer nemlig tre direkte afgange med selskabets store Dreamliner-fly til henholdsvis Jamaica, Mexico og Den Dominikanske Republik.

Afgangene finder sted i januar og februar og er en tilføjelse til Tui’s oversøiske vinterprogram i Billund Lufthavn, som i forvejen tæller to afgange til Phuket i Thailand.

»Vi glæder os til at se, hvordan vores jyske gæster tager imod nyheden. Vi tror og håber på, at interessen for at prøve noget andet end de klassiske vinterdestinationer er til stede i Jylland, og hvis den er det, så er der potentiale for endnu flere af denne slags næste år. Vi har et ønske om at kunne tilbyde vores gæster i Jylland flere alternative og spændende muligheder for at opleve noget nyt,« siger Tommy Serban, kommerciel direktør hos Tui.

Den seneste måned har Tui oplevet, at Billund Lufthavn er den mest populære lufthavn at søge efter rejser fra i Danmark. Samtidig er der en stor andel af såkaldte nye kunder, som før coronapandemien plejede at sammensætte deres rejse selv, der nu tyr til pakkerejseformen pga. den ekstra sikkerhed, det giver.

»Det kan være uoverskueligt for nogle at skulle sammensætte deres egen rejse til en destination som eksempelvis Jamaica. Men det er mere overskueligt, når vi sørger for direkte fly, transport på destinationen og hotel. Elleve timer efter de sætter sig i flyveren, er de på destinationen, og hvis de har brug for hjælp dernede til stort og småt, så står vi klar til at hjælpe,« siger Tommy Serban.

Vi er glade for, at Tui har valgt at flyve til disse spændende destinationer fra Billund Lufthavn.

Jan Hessellund, adm. direktør for Billund Lufthavn

Billund Lufthavn jubler

I Billund Lufthavn ser de frem til tilføjelsen af de spændende rejsemål med Tui’s store Dreamliner-maskine, der i forvejen skal flyve jyske feriegæster direkte til Phuket i Thailand.

»Vi er glade for, at Tui har valgt at flyve til disse spændende destinationer fra Billund Lufthavn og ser frem til at hjælpe Tui’s gæster rigtig godt afsted til Jamaica, Mexico og Den Dominikanske Republik – foruden Thailand, som allerede er en del af Tui’s vinterprogram fra Billund,« siger Jan Hessellund, adm. direktør for Billund Lufthavn.

Tui’s vinterprogram fra Billund Lufthavn tæller også mere klassiske destinationer som De Kanariske Øer.

Billund har allerede til sommer flere nye ruter på programmet. Det drejer sig om tre italienske ruter til Bari, Torino samt Trapani på Sicilien. Til Spanien har man annonceret en rute til Madrid og Ibiza, og afslutningsvis flyves der også direkte til Porto i Portugal.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.