Prisstigninger har fået rekordmange danskere til at søge hjælp til ferien

Aldrig har så mange danskere søge om midler at holde ferie for.

Artiklens øverste billede
Alting er blevet dyrere i Danmark. Også at holde ferie. Foto: Johan Tobias Joensen

Prisstigninger i samfundet rammer rige og fattige vidt forskelligt, for prisen på dagligvarer, benzin, el, vand og varme tager naturligvis ikke hensyn til den enkelte borgers indkomstniveau.

Jo færre penge du har at gøre med, jo hårdere bliver du dermed også ramt af prisstigningerne.

Sådan udlægger Dansk Feriehjælp teksten, og i år oplever organisationen et ansøgertal til årets feriehjælp, der sætter en trist rekord.

Hele 10.281 økonomisk trængte familier har i år søgt om hjælp til at holde sommerferie med deres børn, og det er 2.541 flere end sidste år – og en stigning på hele 6.294 familier i forhold til før coronapandemien.

»Der er få ting, der som de aktuelle prisstigninger kan tydeliggøre forskellen på rig og fattig. Hvor velstillede familier måske tænker ”herregud, så koster det lige lidt mere at handle ind” og generelt ikke fornemmer nogen mærkbare livsforringelser, står det helt anderledes til for Danmarks mest udsatte familier. Her har prisstigningerne vidtrækkende konsekvenser,« siger Klaus Nørlem, generalsekretær hos Dansk Folkehjælp, i en skriftlig kommentar.

»Hele 65 pct. af alle ansøgere til Feriehjælp angiver, at de i dag har mindre end 100 kroner dagligt til hele husstandens madbudget. Endvidere er der de mentale afbræk, som alle familier har brug for en gang i mellem. Et af de vigtigste afbræk, man som familie kan få, er en god sommerferie, og derfor er vi i Dansk Folkehjælp glade for at kunne give Feriehjælp til 1.160 danske familier – selv om det lige nu står i skærende kontrast til et rekordhøjt ansøgertal,« fortsætter Klaus Nørlem.

Dansk Folkehjælp er den organisation i Danmark, som hjælper flest børnefamilier til ferieoplevelser. Feriehjælpen i sommeren 2022 består af en ugelang gratis ferie for hele familien.

Feriehjælpen er blandt andet støttet af Arbejdsmarkeds Feriefond, Ole Kirk’s Fond og Egmont Fonden, virksomheder og private bidragydere.

Foreningens primære indsatsområder er frivilligt socialt arbejde, udviklingsprojekter samt katastrofe- og nødhjælp i den tredje verdens brændpunkter. I alt har Dansk Folkehjælp 3.000 frivillige tilknyttet samt 40 lokalafdelinger i Danmark. Foreningen driver også genbrugsbutikker.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.