Fortsæt til indhold
Politik

Jarlov indrømmer: Ja, maskeringsforbuddet er et burkaforbud

K-profil: Lad os kalde en spade for en spade. Regeringens maskeringsforbud er et burkaforbud.

Freja Elke Bang og Mie Louise Raatz

Mens Venstre igen og igen har slået fast, at det såkaldte maskeringsforbud ikke er et burkaforbud, går den konservative profil Rasmus Jarlov nu lodret imod.

»Jeg vil gerne være helt ærlig og sige, at intentionen er at forbyde burkaer.«

Så du vil kalde hensigten med den kommende lov for et burkaforbud?

»Ja, helt klart,« siger den konservative ordfører.

Og det er stik imod, hvad regeringen ellers hidtil har udtalt. Det bebudede maskeringsforbud skal nemlig ramme bredere end bare kvinder iført burka og niqab.

Det bekendtgjorde blandt andre Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen efter partiets gruppemøde, hvor opbakningen til et forbud blev vedtaget i sidste uge.

Ifølge Ellemann-Jensen skal forbuddet for eksempel også ramme grupper som de i Danmark ikkeeksisterende Ku Klux Klan, »fodboldbøller« og hashhandlere med tildækkede ansigter på Christiania i København.

En spade for en spade

Men Rasmus Jarlov hælder mere til at kalde en spade for en spade. Han erkender, at regeringens maskeringsforbud blot er en maskering af et de facto burkaforbud:

»Det er, hvad det er. Og jeg vil gerne have et burkaforbud, så det er sådan set ingen hemmelighed,« siger han.

Ved at udforme det som et maskeringsforbud og ikke et decideret burkaforbud, kommer man ikke i konflikt med lovgivningen, vurderer Justitsministeriets jurister og direktør i tænketanken Justitia Jacob Mchangama.

Der er dog et men:

»Hvis forbuddet i praksis kun bliver håndhævet over for muslimske kvinder i burka, sammen med at stats- eller justitsministeren officielt begyndte at gå og kalde det for et burkaforbud, eller det blev gjort under forhandlingerne i Folketinget, så kunne man argumentere for, at det var galt,« siger Jacob Mchangama.

Imens påpeger Jørgen Albæk Jensen, grundlovsekspert og professor på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet, at der intet problem rent juridisk er i, at kalde lovgivning for noget andet end det, som det har til hensigt at ramme.

»Der er ikke noget i vejen for, at man kan gøre det her juridisk set,« vurderer han.

Han mener dog samtidig, at regeringen − hvis den ville − sagtens kunne udforme et decideret burkaforbud i stedet for det bebudede maskeringsforbud.

Blandt andet med henvisning til tidligere afgørelser ved Menneskerettighedsdomstolen og at »retten til at dyrke sin frie religion ikke må stride mod den offentlige orden,« forklarer han.

Rasmus Jarlov understreger, at han »har det fint med det kompromis«, der indtil videre er landet i regeringen, hvor man nu skal til at udarbejde et lovforslag om et maskeringsforbud.

Han er dog ikke i stand til at svare på, hvem regeringen har tænkt sig at ramme med forslaget udover kvinder iført burka eller niqab.