Eksperter er uenige om effekten af burkaforbud: »Vi har skabt et monster«

På forsiden af Jyllands-Posten onsdag morgen fremsætter Dansk Folkeparti en ny version af det burkaforbud, partiet har talt om så mange gange før.

Nu vil man blot lade det være op til forhandlingsparterne at fastlægge, hvor streng straffen skal være for at være iklædt den muslimske klædedragt.

Men idéen bag forslaget er den samme: Et totalt forbud mod burka og niqab i det offentlige rum.

Men vil et forbud mod de muslimske klædedragter faktisk have en reel effekt, så færre kvinder går med ansigtssløret? Eller vil det i stedet tvinge kvinderne til at blive hjemme for at skjule deres ulovlige klædedragt?

Det er spørgsmål, som religionsforskere har svært ved at svare på.

Der har især været kritik af forbuddet i Frankrig, hvor det blev vedtaget allerede i 2010 og indført i 2011. Bærer man niqab eller burka offentligt i Frankrig, skal man betale en bøde på 150 euro.

»Forbuddet har været en kæmpe fejl,« sagde for eksempel den franske sociolog Agnès de Féo til The Local i 2015.

Hun mener, at forbuddet både har opfordret til islamofobi og givet muslimske ekstremister endnu mere grund til at ville »rejse sig mod den franske stat.«

»Vi har skabt et monster,« sagde hun til avisen.

Hun har i fem år studeret effekterne af forbuddet i Frankrig og er en af de største kritikere af det. Hun mener ikke, at forbuddet har hjulpet med at kæmpe mod radikale islamister, som var et af argumenterne for at indføre det.

»Mange af dem, der drog i krig i Syrien, fortæller, at loven netop er en af de ting, der har ansporet dem. De ser det som en lov mod islam. Loven havde den effekt, at den sendte en besked om, at islam ikke hører hjemme i Frankring,« sagde hun og fortsatte:

»Folk har den forestilling, at kvinder, der bærer sløret bliver misbrugt af deres mænd. Men jeg har aldrig mødt en kvinde, der var tvunget til at bære sløret af en mand.«

Vender man blikket mod Danmark, har de danske forskere svært ved at svare på, hvad effekten af et forbud vil være.

Men der er tegn på både positive og negative effekter - og ikke megen sikker viden på området, fortæller lektor Birgitte Schepelern Johansen, der er religionssociolog ved Københavns Universitet til Videnskab.dk tirsdag.

Hun er en af medforfatterne til en af de få danske undersøgelser, der har kortlagt brugen af niqab og burka i Danmark. Rapporten skønnede i 2009, at der højest var 200 kvinder i Danmark, der gik med niqab eller burka.

»Dengang var bekymringen, at man ville skyde gråspurve med kanoner, da kun cirka 100-200 kvinder i Danmark bar slør for ansigtet. Den risiko er formentlig den samme i dag,« siger Birgitte Schepelern Johansen til Videnskab.dk.

Hun mener, at der er behov for mere forskning på området for at kunne forstå, hvad der kan være de mulige konsekvenser af et forbud.

Medforfatter på undersøgelsen og ph.d. Kate Østergaard mener, at ansigtssløret allerede er et valg, der har høje omkostninger for kvinderne.

»Et forbud risikerer at blive endnu en forhindring, som kvinderne føler, de skal overvinde for at være gode muslimer«, lyder vurderigen fra Kate Østergaard til Videnskab.dk.

Omvendt understreger hun, at forbuddet muligvis vil få flere til at smide sløret.

»For nogle kvinder er ansigtssløret en del af en proces med at finde en ny identitet, som de gerne vil markere. I disse tilfælde er det sandsynligt, at de af sig selv vil tage ansigtssløret af igen, når de er blevet mere sikre på deres nye identitet, og når det bliver for besværligt. Her kunne et forbud godt dæmpe lysten til at gå med ansigtsslør,« fortæller forskeren.

Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre har længe været kritikere af et forbud mod burka og niqab, mens Socialdemokratiet afventer regeringens holdning til forslaget.

Venstre oplyser tirsdag til Jyllands-Posten, at folketingsgruppen endnu ikke har drøftet DF's udspil.