Øget vækst tvinger Danmark til at pumpe ekstra milliarder i forsvaret
Regeringspartier lover milliardløft i nyt udspil til et femårigt forsvarsforlig.
Den øgede økonomiske vækst i Danmark betyder, at det bliver dyrere end hidtil antaget at give det danske forsvarsbudget det »substantielle løft«, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har lovet Nato og USA’s præsident, Donald Trump.
Alene at fastholde det nuværende forsvarsbudget på 1,17 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) vil næste år koste næsten 1 mia. kr. ekstra stigende til en merregning på over 5,5 mia. kr. i 2023. Det viser en ny opgørelse, som Det Økonomiske Råd har udarbejdet for Jyllands-Posten i forbindelse med, at regeringen onsdag præsenterer sit udspil til et nyt femårigt forsvarsforlig.
Regningen bliver endnu højere, hvis Danmark skal styre de danske forsvarsudgifter op mod 2 pct. af BNP i 2024, som de Nato-allierede har forpligtiget sig til. Skal Danmark op på 2 pct., skal der årligt bruges næsten 30 mia. kr. mere på forsvaret.
Ifølge lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen skal Danmark bruge milliarder blot for at afværge, at det danske forsvarsbudget forsat rasler nedad i Natos BNP-opgørelser:
»Da vores økonomi vækster, skal vi hælde flere penge i forsvaret end i dag, bare for at fastholde BNP-andelen.«
Både Nationalbanken, regeringen og Det Økonomiske Råd har opjusteret vækstprognoserne for Danmark. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har ingen kommentarer, men henviser til, at regeringen onsdag præsenterer et »substantielt løft af forsvaret«. Regeringen har tidligere kritiseret Natos BNP-målestok og henvist til, at der i stedet bør tages hensyn til, hvad landene leverer. Forsvarsordfører Peter Juel Jensen (V) erkender, at Danmark »ikke når målet om 2 pct. i dette forlig«, men der vil ske en udvikling mod målet.
Ifølge forsvarsordfører Rasmus Jarlov (K) vil regeringens udspil indeholde et løft af forsvaret »i milliardklassen«, som vil medføre, at forsvarsbudgettet stiger til mere end de nuværende 1,17 pct.