De Radikale vil tage krudt og kugler ud af værnepligten

Farvel til våbentræning i grøn uniform og goddag til kurser i brandslukning og redningsarbejde.

Sådan ser fremtidens værnepligt ud, hvis det står til De Radikale. Partiet går til de kommende forhandlinger om et nyt femårigt forsvarsforlig med et hovedkrav om at flytte værnepligten fra forsvaret til beredskabet.

»Forsvaret kræver professionelle soldater, og derfor ser vi gerne, at de værnepligtige bliver overflyttet til beredskabet, hvor de kan hjælpe ved f.eks. katastrofer, oversvømmelse og klimaproblemer, men også som en del af terrorberedskabet, hvor vi har udfordringer,« siger forsvarsordfører Martin Lidegaard (R).

I 2016 var der 4.176 værnepligtige i forsvaret, mens ca. 420 tjente i beredskabet. Her varer værnepligtsperioden ni måneder, mens den militære værnepligt varer fire måneder. De Radikale foreslår, at beredskabet i fremtiden skal have 200-400 flere værnepligtige.

Regeringen ventes at præsentere sit udspil til et nyt forsvarsforlig i denne uge. Værnepligten er et af de områder, som på forhånd deler partierne både i og uden for regeringen. Dansk Folkeparti og De Konservative kræver flere værnepligtige og en længere tjeneste, mens Liberal Alliance og De Radikale som udgangspunkt vil afskaffe ordningen.

»Typisk radikalt«

Med sit udspil er R dog klar til at gå på kompromis.

»Vi er først og fremmest modstandere af den militære værnepligt. Uddannelsen i beredskabet er ikke krudt og kugler,« siger Lidegaard.

Med forslaget freder I vel reelt den værnepligt, som I principielt ønsker at afskaffe?

»Ja. Med de 200-400 ekstra værnepligtige til beredskabet forsøger vi at komme vores politiske modparter i møde.«

Socialdemokratiet afviser at afskaffe den militære værnepligt, men partiet er åbent for at rykke ved fordelingen af værnepligtige.

»Jeg kan sagtens forestille mig, at flere af de værnepligtige, som vi i dag indkalder, kan bruges i beredskabet,« siger forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen (S).

Han peger på de store oversvømmelser ved Roskilde Fjord i december som et eksempel på, at det er nødvendigt med et styrket beredskab. Socialdemokratiet foreslår også, at nogle af de værnepligtige, der organiseres i den statslige Beredskabsstyrelse, får mulighed for at komme i praktik i det kommunale beredskab. Det vil øge muligheden for at rekruttere dem lokalt i kommunerne efter endt tjeneste, lyder argumentet.

De Konservative går til forsvarsforhandlingerne med et ønske om flere værnepligtige – både til beredskab og forsvar.

»Vi går efter et større, mere slagkraftigt forsvar, og i det indgår der også flere værnepligtige soldater. Det er klassisk radikalt at bruge forsvarets ressourcer på de civile opgaver, men vi vil styrke begge dele,« siger forsvarsordfører Rasmus Jarlov (K).

De Konservative vil også forlænge den militære værnepligt til otte måneder.

Hos Liberal Alliance fastholder forsvarsordfører Carsten Bach partiets modstand mod værnepligten.

»Vi skal hive tvangen ud af værnepligten, så den indsats, der er i både forsvaret og beredskabet er bygget op på frivillighed,« siger han og påpeger, at næsten alle værnepligtige allerede i dag melder sig frivilligt til tjenesten.

»Når det er sagt, har værnepligtige i beredskabet en større operativ værdi, fordi de allerede efter kort uddannelse er med til at løse vigtige civile opgaver ved f.eks. oversvømmelser. De militære værnepligtige skaber ikke på samme måde værdi for forsvaret i de fire måneder, de uddanner sig.«